Isvinter gjorde indtoget af Danmark nemmere
I 1523 løsrev Sverige sig fra Kalmarunionen; alliancen mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige. Løsrivelsen kastede Danmark-Norge og Sverige ud i en århundredelang kamp om grænser, prestige og magten over Østersøområdet: de såkaldte svenskekrige.
Stridighederne mellem de rivaliserende kongemagter kulminerede under de to Karl Gustav-krige fra 1657 til 1660. Som et resultat af en tidligere krig havde Danmark måttet afstå store landområder i Sverige og Norge til den svenske konge. Det var håbet om at gen-vinde disse, der fik den danske kong Frederik III til endnu en gang at erklære Sverige krig den 1. juni 1657.
Den svenske kong Karl X Gustav var på dette tidspunkt på felttog i Polen, og Frederik III’s håb var, at den svenske konge var for travlt optaget til at kunne yde de danske tropper modstand. Men mod forventning svarede Karl Gustav på krigserklæringen ved straks at sende sine tropper mod Danmark, hvor de først krydsede Jylland og siden Fyn. Midt i den strengeste isvinter i mands minde nåede den svenske konge og hans tropper i begyndelsen af februar 1658 til Langeland.
Den 6. februar samledes den svenske hær ved Spodsbjerg færge-sted. I en dristig manøvre lykkedes det den svenske konge at føre sine flere tusinde mænd over det tilfrosne Langelandsbælt til Lolland, hvorfra marchen gik mod København.
Den 26. februar 1658 underskrev Frederik III Roskildefreden og satte herved et punktum for krigshandlingerne og den første Karl Gustav-krig. Men freden var dyr og skulle vise sig at blive kortvarig. Allerede i august blussede krigen imellem Danmark og Sverige op igen.
Podcast:
Hør historiker og museumsinspektør Jeppe Jøhn Hørsholm fortælle hvordan Langelands placering på landkortet var afgørende for vores rolle i svenskekrigene og hvor mindesmærkerne over langelændernes indædte forsvar mod de svenske styrker i 1657-1660 i dag er rejst. Lyt til Lyden af Svenskekrigene her.
