Livingly Kunstklip og mobiler

Gå i historiens spor

Kunsthåndværker- og sølvsmedeparret Anni og Bent Knudsen har siden 1952 designet prisbelønnede kunstklip og mobiler til stor glæde for børn og voksne i hele verden.

Eventyret begyndte i 1952 i Kolding, mens Bent Knudsen endnu arbejdede som sølvsmed hos Hans Hansen. I de sene aftentimer udfordrede Anni og Bent Knudsen hinandens åbenlyse kreative talenter med at designe en ny og moderne type julepynt, kunstklip og mobiler. Op igennem 50’erne blev der således eksperimenteret og produceret kunstklip og mobiler af så eksotiske materialer som papir, fiskeben, halm, peddigrør, tekstiler, skind, træ, glas, o.l.
Virksomheden Anni & Bent Knudsen udviklede sig med raketfart. De største eksportmarkeder var USA, Japan, Tyskland og Frankrig. Den store anerkendelse førte til en række priser og udstillinger af deres arbejder, fx Verdensudstillingen i New York 1964, samt bestillingsopgaver til kongehuset i Danmark og i udlandet. I 1987 blev Anni & Bent Knudsen bl.a. tildelt en designpris, hvor juryens motivation lød: ”Hvad H. C. Andersen har været for eventyret, har Bent været for papirklippet!” Det danske kongehus, heriblandt regentparret, har vist Anni & Bent Knudsens arbejde stor interesse – og har også aflagt besøg hos dem på adressen i Kolding.
Alle kunstklip og mobiler bliver produceret i Danmark og samlet af dygtige danske hjemmearbejdere.

Opdateret af:
VisitMiddelfart mail@visitmiddelfart.dk
VisitMiddelfart

  • Livingly Kunstklip og mobiler
  • Middelfartvej 234
    5500 Middelfart
  • www.livingly.dk