Nielsen og Wöldike – kunsthåndværk i glas

Gå i historiens spor

Preben Nielsen og Mette Wöldike designer og producerer unik brugskunst og smykker i glas.

Deres stil er enkel, farverig og fantasifuld. Inspirationen henter de i grafiske mønstre, og med lag-på-lag og koldglasteknik skaber de nye mønstre, farver og strukturer.

Når glasset til sidst sandblæses, får det ellers så hårde materiale en silkemat overflade, og skålen, vasen eller fadet bliver en fryd for øjet og helt uimodståelig: Du bliver simpelthen nødt til at røre ved overfladen, til at stryge en let finger hen over den…

Nielsen og Wöldike rejste i 2020 til Skotland for at hente inspiration hos den internationalt anerkendte glaskunstner Amanda Simmons, som har en udviklet en teknik til at arbejde med pulveriseret glas; dermed fremstår selv store fade og skåle papirtynde og florlette. Simmons’ design, teknik og fantastiske univers har inspireret Preben og Mette til at gå nye veje. Følg deres rejse - se, hvor langt de er kommet - i Nowhusets glasbutik. Her sælger de deres egne unika glas-værker og andet kunsthåndværk udvalgt af parret selv med høje krav til kvalitet.

Ud over værksted og glasbutik rummer kunstcentret Nowhuset et galleri, hvor skiftende udstillinger viser et bred udsnit af langelandske billedkunstneres arbejder.

Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
VisitLangeland

  • Nielsen og Wöldike – kunsthåndværk i glas
  • Skolevej 10
    5953 Tranekær
  • www.nowhuset.dk