Nivaagaards Malerisamling - Guldalder, rododendronpark og samtidskunst

Foto: David Kahr

Nivaagaards Malerisamling

Foto: Ann Jørgensen

Oplev stor kunst på malerisamlingen på Nivaagaard

Foto: Ann Jørgensen

Nivaagaards Malerisamling

Oplevelser gennem tid og rum

En brunøjet yngling, klædt i sort dragt og kalot på en ultramarinblå baggrund, stirrer uudgrundeligt forbi dig – på hvad? Det lille mesterværk virker næsten magnetisk dragende og man falder let i staver foran maleriet. På tværs af 500 år taler renæssancemaleren Giovanni Bellini til dig – ”Portræt af en ung mand” dateres til ca. 1490.

Du kan møde ham og mange andre dragende personer fra forskellige tidsaldre, for Nivaagaards Malerisamling har portrætter fra både renæssancen, barokken og dansk guldalder. Udover portrætter omfatter samlingen især landskaber og religiøse motiver.

Find den nemmeste vej til Nivaagaards Malerisamling

Ved hjælp af Planlæg Rejsen kan du finde den nemmeste og hurtigste vej at komme frem til Nivaagaards Malerisamling med offentlig transport. 

Matcher Danmarks største kunstmuseer

Både geografisk og historisk matcher Nivaagaards Malerisamling de store kunstmuseer i Danmark, med udsøgte værker fra stilperioderne italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder.

Italiensk renæssance

Giovanni Bellini (ca. 1438–1516) var i sin levetid en af Venedigs førende malere. I dag er han kendt som en af renæssancens største kunstnere – og du kan opleve ham på Nivaagaard med ”Portræt af en ung mand” fra ca. 1490.

Nederlandsk barok

Rembrandt van Rijn, Pieter Brueghel, Jan Steen, Adrian van de Velde og mange flere fremragende nederlandske kunstnere giver et indblik i livet hos høj og lav i 16 – 1700-tallet. Fra værtshusscener og vaskepiger til borgerkoner og små prinser. 

Dansk guldalderkunst

C. W. Eckersberg, Christen Købke, Wilhelm Marstrand, J. Th. Lundbye, Martinus Rørbye og P. C. Skovgaard er nogle af de fineste guldaldermalere vi har, og de er alle repræsenterede i samlingen. Her er både løssluppen romersk livsglæde og hjerteskærende dansk socialrealisme.

Google Arts & Culture – Nivaagaard i godt selskab

Nivaagaards Malerisamling blev i marts 2019 en del af Googles digitale kunst- og kulturformidlingsprojekt Arts & Culture. Det betyder at hele verden kan gå på digital opdagelse i onlineudstillingen 
”9 masterpieces from the Nivaagaard Collection” og 207 af museets øvrige værker ved et enkelt klik. Museet er dermed kommet i selskab med bl.a. MoMa i New York, Louvre i Paris og Tate i London.

Historien om Nivaagaard

Nivaagaards Malerisamling startede med godsejer og politiker Johannes Hages lidenskab for kunst. Han opbyggede i perioden 1895 – 1905 en samling af europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk billedkunst fra guldalderen. I 1903 fik han tegnet og bygget et kunsttempel tæt ved Nivaagaards hovedbygning til sin samling, som i 1908 blev omdannet til et selvejende, offentligt tilgængeligt kunstmuseum.

Læs mere om Nivaagaards Malerisamlings historie

Fortiden og nutiden lever side om side

Foruden den faste samling viser Nivaagaard hvert år 2 – 3 særudstillinger. Det kan være nyere dansk kunst, satiretegning eller, som i 2019, særudstillingen om designpioneren William Morris. Særudstillingerne skaber et levende supplement til den permanente samling og går i dialog med den.

Foredrag, koncerter og andre arrangementer

Nivaagaard har en særdeles aktiv arrangementskalender. Du kan deltage i kunstforedrag, som relaterer sig til den aktuelle særudstilling. Litteraturforedrag med hotte forfattere, filmfredage, gastro-omvisninger, koncerter, croquisundervisning, workshops og meget mere. Se Nivaagaards arrangementskalender

Nivaagaard for børn

På Nivaagaards Malerisamling er der plads til børn i alle aldre. Sjove aktiviteter ligger klar på museet så I kan fordybe jer i kunsten på nye måder. Læs mere om børneaktiviteter

Museumsbutik

I museumsbutikken i receptionen finder du postkort, plakater, kataloger, bøger og et pænt udvalg af gaveartikler som træpuslespil, notesbøger, farveblyanter og tekstiler, med print af motiver fra samlingen. Besøg web-museumsbutikken

Café

Du kan både spise frokost, drikke eftermiddagskaffe og indtage aftensmaden i caféen på Nivaagaard. Aftenens ret skifter fra uge til uge, og frokosten kan bestå af f.eks. en lækker smørrebrødsplatte, suppe, osteanretning m.m. Bordbestilling anbefales. Læs mere om caféen

Rododendronhaven

Museet ligger i en stor, romantisk park, hvor gamle statelige trækroner danner loft over en underskov af rododendron. I slutningen af maj og begyndelsen af juni er parken et meget smukt syn, en sand farveeksplosion af blomstrende rododendron, som kan beundres fra snørklede små stier mellem de undertiden meterhøje buske eller fra bænke placeret strategisk i parken. Parken er i stadig forandring, de sidste par år med plantning af 500 nye rododendron hvert år. Læs mere om rododendronhaven 

Reservatet for truede ord

På Nivaagaard bekymrer de sig om det danske sprog, især om en række ord, som er ved at gå ud af brug. Derfor har de oprettet et reservat i parken, hvor truede ord kan opholde sig, indtil de finder fodfæste i det danske sprog igen. Ca. 100 truede ord står på skilte stukket i jorden rundt omkring i parken, hvor både museets personale og gæster sørger for, at de får kærlighed, opmærksomhed og næring. Når museet skønner, at ordet har genfundet sin plads i sproget, bliver det sluppet fri og erstattet af et nyt, truet ord.

Praktiske oplysninger

Hoteller i nærheden af Nivaagaards Malerisamling - Guldalder, rododendronpark og samtidskunst

  • Skovshoved Hotel

    19,25 km

    Det hyggelige familiedrevet badehotel, der er blevet kåret til et af verdens mest ”hippe” hoteller, er elsket af gæster fra hele verden. De kommer for at nyde den smukke beliggenhed, udsigten over Øresund og naturligvis den gode mad, samtidig med at hovedstadens mange oplevelser er inden for behagelig rækkevidde.

    Læs mere : Skovshoved Hotel
  • Hotel Gilleleje Strand

    25,71 km

    Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.

    Læs mere : Hotel Gilleleje Strand
  • The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel

    27,99 km

    Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel
  • Hotel Astoria - SDH Partner Hotel

    28,2 km

    Hvis du ønsker en central beliggenhed i hjertet af København, kan du med tryghed vælge at overnatte på Hotel Astoria. Hotellet ligger kun få minutters gang fra attraktioner som Tivoli, fremragende restauranter, hyggelige caféer, Strøget og mange andre fantastiske oplevelser.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Astoria - SDH Partner Hotel
  • Taastrup Park Hotel

    32,9 km

    Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.

    Læs mere : Taastrup Park Hotel
  • Park Globetrotter Airport - SDH Partner Hotel

    33,94 km

    Park Globetrotter Copenhagen Airport - SDH Partner Hotel præsenterer en behagelig overnatningsmulighed for både forretningsrejsende og fritidsrejsende, beliggende i nærheden af Københavns Lufthavn og Amager Strand. Oplev moderne faciliteter, imødekommende service og nem adgang til offentlig transport, blot få minutters gang fra hotellet.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Park Globetrotter Airport - SDH Partner Hotel
  • Hotel Gjerrild Kro

    122,08 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro
  • Tornøes Hotel

    127,56 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Munkebo Kro

    133,14 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Hotel Falster

    133,66 km

    Hotel Falster er et hjemligt hotel, der siden starten i 1986 har været familiedrevent. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme. Hotellet ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster. Her har du et oplagt udgangspunkt for en ferie eller et weekendophold på Sydhavsøerne.

    Læs mere : Hotel Falster