Kirken ligger bemærkelsesværdigt langt fra selve Nordby. Grunden hertil menes at være, at på den tid, man opførte den første kirke – formentlig en trækirke – var der foruden Nordby og Mårup to landsbyer mere i området, nemlig Glistrup og Søby.
Kirkens første sten lagdes i første halvdel af 1200-tallet, og den er senere blevet ombygget og udvidet flere gange.
Klokken, som findes i kirkens tårn, bruges i forbindelse med alle kirkelige handlinger. Men især når det er østenvind, kan Nordbys beboere ikke høre klokken. Derfor opgav man at ringe solen op og ned med den, og Nordby fik sin gadeklokke. Siden 1857 har klokken hængt i klokketårnet ved gadekæret, men før den tid hang den gennem århundreder i et højt træstillads.
Den romanske døbefont af grovkornet granit er kirkens ældste inventar. Sandsynligvis stod den allerede i den første kirke fra 1200-tallet. Lidt under randen er anbragt en usædvanlig dekoration, en slange, som bider sig selv i halen.
I kirkens nordmur findes en lille marmorsten over forpagter Marcus Achton (død 1804) med inskriptionen ”…fra en trøstesløs enke og uopdragne børn.”
