Nordsjællands Fuglepark & Zoo - 2000 fugle og dyr fra hele verden
Gå i historiens spor
Læg turen forbi nordens største Fuglepark & Zoo tæt ved Esrum, og lad en verden af utrolige fuglearter og eksotisk beplantning åbne sig.
Fugleparken inviterer i sommerperioden til et væld af naturoplevelser for hele familien. Se det flotte papegøjeshow, hjælp til når Lorierne bliver fodret. Ude i parken er det muligt at komme ind til de afrikanske dværggeder, som altid er et hit hos børnene.
Uforglemmelig naturoplevelse
Parken åbnede i 2003 og er et resultat af hårdt frivilligt arbejde og en stor portion kærlighed til natur og dyreliv. Med sine 12 tønder land, rummer parken over 1500 fugle fordelt på 250 forskellige arter, og flere af fuglene er de eneste af sin slags i denne del af verden. Udover fugle har parken også andre dyr som kæmpeskildpadder, aber og geder. Besøger man fugleparken er man garanteret en anderledes og uforglemmelig naturoplevelse.
Oplevelser for børn og voksne
Du kan selv være med til at fodre de livlige og charmerende Lorier kl. 11.00 og kl. 14.00. Her er du med inde i den store voliere, hvor fuglene flyver frit. En oplevelse for både børn og voksne.
Farverig fjerpragt og afrikanske geder
Foråret er en travl periode for parkens mange beboere, og netop her viser fuglene deres fjerpragt, inden ynglesæsonen tager virkelig fart. Udover de næsten 2000 fugle fra hele verden er parken samtidig en zoologisk have med masser af andre dyr som f.eks. egernaber, kænguruer og surikaterne, der bor sammen med de store skildpadder.
Der er også masser af krybdyr og fisk blandt parkens beboere, og man kan kravle ind til de afrikanske dværg geder. De er glade for børn og sjove at fodre, og du kan købe foder i Tropehuset.
Du er velkommen til at tage din madkurv med som du kan nyde udenfor i den smukke natur eller i den store tropehal, hvor du også kan købe is og drikkevarer. Vinteren i Fugleparken er brugt til at udbygge og forbedre nogle af anlæggene til glæde for fuglene, men også med nye muligheder for at nyde kaffen i ly for vejr og vind.
Praktisk information
Åbningstider: Fugleparken er åben hver weekend fra kl. 10.00 til kl. 17.00 fra påske og frem til 1. juni, hvorefter parken har åbent hver dag.
Priser:
- Voksne: 165 kr.
- Børn u/ 12 år: 95 kr.
- Børn u/ 2 år gratis.
- Årskort: Voksne 350 kr. Børn: 250 kr.
- Der er gratis parkering og alle oplevelser er inkluderet i entré billetten.
Opdateret af:
VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
- Nordsjællands Fuglepark & Zoo - 2000 fugle og dyr fra hele verden
- Sodemarksvej 22
3230 Græsted - www.fugleparken.dk