Udstillinger om Anden Verdenskrig
"Flyvere i natten" er en udstilling, der gør dig klogere på historien bag de engelske bombefly, Lancastere, som fløj ind over Danmarks vestkyst under Anden Verdenskrig. Omdrejningspunktet i udstillingen er en stor attrap af en Lancaster i 1:1-skala.
Udstillingen fortæller gennem lyd, film, originale genstande og storformatbilleder om de fly, der styrtede ned, deres missioner – og om menneskene bag.
”Hvad bunkeren gemte – en tysk soldat fortæller”
De fleste tyske bunkere blev forladt og tømt i 1945 eller kort derefter, men en enkelt blev helt dækket af sand og stod uberørt, indtil den efter en storm dukkede op ved Søndervig i 2008.
I udstillingen ”Hvad bunkeren gemte – en tysk soldat fortæller” går du ind i den rekonstruerede bunker og kan se filmen om den tyske soldat Gerhard Saalfeld. Under krigen boede han i den ”forsvundne” bunker, og flere af de udstillede genstande har tilhørt ham.
Gå også på opdagelse i de spændende særudstillinger.
En del af Ringkøbing Fjord Museer
Ringkøbing Museum er en del af Ringkøbing Fjord Museer, som gør historien levende på 10 museer og attraktioner ved Ringkøbing Fjord.
Læs mere på www.ringkobingfjordmuseer.dk.