Da villakvarteret Højrisparken i Ikast skulle anlægges i 1973, fik nogle unge kunstnere til opgave at skabe en skulptur hver til området. Kunstnerne var Bjørn Nørgaard, Poul Gernes, Per Kirkeby, Egon Fischer og Sven Dalsgaard. Til gengæld for skulpturen fik kunstnerne et mindre honorar og en vej i området opkaldt efter sig. Således står der i dag en skulptur af Egon Fischer ved Egon Fischers Vej.
Skulpturen er, trods den lidt sære sammensætning af former, klassisk i sin opbygning. Og den er karakteristisk for Egon Fischers skulpturelle formsprog. Den røde, trapezformede kasse med de store hanke ligner en stor omvendt kasse, der både gør det ud for soklen, men samtidig er den en del af skulpturen. Herpå står den spinkle struktur med de store fjedre og øverst hænger tre metalplader i læderstropper. Således indbygges bevægelse og rytme i skulpturen. Det er også derfor at skulpturen har haft titlen ” Uroligt element på Rød Hankekasse”.
De bemalede metalflader og de runde, amorfe former er kendetegnende for Egon Fischer. Mange af hans skulpturer er bemalet i klare farver, og mange af dem er sådanne sammenstillinger af forskellige dele og former. De indeholder altid noget genkendeligt som en hank, en flaske, en sav, en kasse og som her fjedre og hanke. Men det uventede opstår, når de kendte dele sættes sammen på umage vis og skaber noget helt anderledes, ukendt og poetisk. Titlerne på hans skulpturer er lige så underfundige. Det er titler som ”Besværlig tanke på sokkel” eller ”Svævende port med hank og søjler”.
Egon Fischer var en del af det eksperimenterende miljø på Eks-skolen, hvor også Bjørn Nørgaard, Poul Gernes og Per Kirkeby havde deres gang. Hans største skulptur er Skulpturbroen (1980), der er en skulpturel forbindelsesgang mellem rådhuset og biblioteket i Birkerød.
