Særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum / MATCH 2023

Gå i historiens spor

Med MATCH 2023 præsenterer vi resultatet af kunstneren Troels Aagaard og hans amerikanske kollega Ted Larsens intense samarbejde.

Det er første gang den anerkendte amerikanske kunstner Ted Larsen bliver præsenteret på en dansk kunstinstitution i stor skala. Fælles for de to kunstnere i dette projekt er, at de skaber værker i forlængelse af blandt andet konstruktivismen og popkunsten. Det vil sige, at de for eksempel arbejder med stærke farver, rumlige linjeføringer og geometriske konstruktioner. Dermed eksperimenterer de begge med nogle af de mest grundlæggende forhold inden for såvel kunsten som den menneskelige perception – vores sansemæssige oplevelse og erkendelse af verden. Og netop denne dimension fremhæves i det aktuelle samarbejde, for når de to kunstneres værker mødes i Esbjerg Kunstmuseums udstillingssale, vil de gribe ind i selve arkitekturen og bevæge sig ud over gulv og vægge. På den måde vil deres samlede værk gå direkte i sanseapparatet og ophæve de rumlige pejlemærker, vi ellers er fortrolige med.

Ideen bag MATCH-serien, der har eksisteret siden 2001, er relativt enkel: En dansk kunstner, som er udpeget af museet, inviterer en udenlandsk kollega, efter eget valg, til at omskabe museets store udstillingssal til et fælles statement

Opdateret af:
Vadehavskysten info@vadehavskysten.dk
Vadehavskysten