Slangerup Kirke Skt. Mikaels
Gå i historiens spor
Erik 1. Ejegod blev født på Svend Estridsens kongsgård i Slangerup. Som konge lod han 1095 opføre en kirke indviet til Skt. Nikolaj. Siden anlagde Valdemar den store (Eriks Ejegods barnebarn) omkring 1175 Danmarks ældste nonnekloster i den sydvestlige del af byen.
Kirken og kongsgården er formentlig blevet overladt til klosteret, der efter reformationen sygnede hen, og i løbet af 1600-tallet forsvandt alle klosterbygningerne. Kirken virker trods den sene opførelse stadig helt middelalderlig i sin form. Det er kun de svungne gavle på koret, våbenhuset og tårnet, der vidner om renæssancen. Den smukke kirke og dens inventar vidner om Slangerups fortid som velstående købstad, en værdighed den mistede i 1809.
Opdateret af:
VisitFjordlandet mail@visitfjordlandet.dk
- Slangerup Kirke Skt. Mikaels
- Strandstræde 2
3550 Slangerup - Tlf. (+45) 47335187
- www.slangerupkirke.dk