Spøttrup Bæk forsyner Spøttrup Sø med vand, som ledes videre ud i fjordområdet Kås Bredning. Søen blev dannet i stenalderen, og i middelalderen var den en del af Spøttrup Borgs forsvarsanlæg, samtidig med at den forsynede de lokale familier med fisk. I 1800-tallet blev søen afvandet for at skabe mere landbrugsjord. Men Limfjorden brød flere gange gennem digerne og oversvømmede markerne med saltvand. Da det til sidst blev for dyrt at holde området drænet, besluttede man i 1994 at genskabe søen som naturområde.
Sejlads er ikke tilladt hele året rundt, og af hensyn til dyre- og fuglelivet er jagt forbudt både på søen og på engene omkring.
Den jævne fordeling af vand og enge tiltrækker mange forskellige vandfuglearter. De mest almindelige ynglefugle er grågås, toppet lappedykker, troldand, blishøne og vibe.
Sidst på sommeren og om efteråret registreres store flokke af vadefugle – især viber og golden plovers (hjejler) – ofte i antal på flere hundrede. Desuden raster mange brushøns i området både forår og efterår.
Søens vand er forholdsvis klart, og plantevæksten er artsrig. Her vokser blandt andet tagrør, dunhammer, fladstrået siv, vand-pileurt og krans-tusindblad. Undervandsplanterne giver livsgrundlag for mange vandinsekter, som udgør føde for både fugle og deres unger. Også fiskene lever af vandinsekterne og overvintrer i de dybere dele af søen, som ikke fryser helt til bunds.
Spøttrup Borg besøges årligt af omkring 50.000 gæster, som herfra kan nyde udsigten over søen. Mange besøgende ser også naturudstillingen og går en tur i området.
I den såkaldte Polakkaserne findes en udstilling om søens genskabelse og de fuglearter, der lever her. Bygningen har fået sit navn, fordi den tidligere blev brugt som bolig for polske landarbejdere, der arbejdede på borgens landbrug.
Det tidligere pumpehus er bevaret som et kulturhistorisk minde og fungerer i dag som fugletårn og udstillingssted. Her kan man finde plancher med beskrivelser af de forskellige fuglearter.
