Resterne af Stubber Kloster ligger på en lille halvø på vestbredden af Stubbergård Sø.
Klostret var i middelalderen et nonnekloster af benediktinerordenen. Man kender ikke klostrets præcise alder, men det er nævnt i en skriftlig kilde fra 1268 som Claustrum Stubbetorp. Efter Reformationen i 1536 blev klosteret overtaget af kronen, og i 1538 fik herremanden Iver Juel det i forlening. Han omdannede klostret til et herresæde. Benediktinernonnerne fik lov til at blive boende, og lensmanden havde pligt til at forsørge dem, så længe de levede.
Det oprindelige firfløjede klosteranlæg, der var opført af teglsten, er i dag næsten helt forsvundet. Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firfløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klostrets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet i 1800-tallet og tidligere.
Kørselsvejledning: Fra Søgårde køres ad en grusvej til en P-plads, hvorfra der er en 2 km lang natursti til klostret, som ligger på østsiden af Stubbergård Sø. Man kan læse mere om klostrets historie på info-tavler på stedet.
Der er udgivet en turfolder for området som kan fås på turistbureauerne. Hunde må ikke medtages i indhegningen.
