Includes per person per night:
- Overnight accommodation
- Breakfast
Green Key godkendt
Includes per person per night:
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Standard RateTræd ind i en verden, hvor kunst og komfort smelter sammen. På ART Hotel Dalgas i Brande bor du midt i et kunstværk. Hvert af de unikke værelser er dekoreret af professionelle kunstnere og inviterer dig ind i deres kreative univers.
Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.
Storegade 2, 7330 Brande
Vis kort
15206,52 km
Poul Gernes (født 19. marts 1925 på Frederiksberg, død 22. marts 1996, 71 år gammel.) var en dansk maler, grafiker og billedhugger, som var født og opvokset på Frederiksberg i København.
I 1949 debuterede han med sin første udstilling på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Poul Gernes arbejdede igennem 1950'erne bl.a. med prototyper til møbler og lamper. Omkring 1960 genoptog han maleriet. I 1961 modtog han et legat fra Thorvaldsen-Eckersbergfondet, og han startede sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen den eksperimenterende kunstskole, bedre kendt som Eks-skolen.
I 1968 fik Poul Gernes til opgave at udsmykke Københavns Amts Sygehus i Herlev, men han startede først arbejdet rigtigt i 1970-1976. I 1988 blev hans kendte udsmykning af Palads-biografen til.
15202,76 km
Møllen startede i 1843, og den var i gang i omtrent 107 år. Møllen er i dag fredet, og man skal passe godt på den. Uhre Mølle, eller Branduhre Mølle, står på en bakke lidt udenfor landsbyen Uhre, ca. 3 kilometer øst for Brande. Den nærliggende gård er den gamle møllegård, og møllelavet råder over den moderniserede magasinbygning, som bruges til møder, fester og udstilling.
Uhre Mølle kørte til omkring 1950, da elektriciteten havde sit indtog i landbrugsbedrifterne - og stormen rev møllevingerne af. Møllen har en plancheudstilling om møllens historie i en tilhørende bygning, hvor medbragt kaffe eller lignende kan indtages indendørs ved borde og stole.
Møllen er gennemrestaureret og funktionsdygtig. Ydermere er der bevaret fuldt inventar.
Entré i møllen
Møllen er åben henholdsvis søndag d. 28. august samt søndag d. 18 september i 2022.
Det koster 20 kr. for voksne og gratis for børn – skal være ifølge voksne.
Derudover kan møllen besøges efter aftale.
Pakhuset
Det er tilladt at sidde i pakhuset med medbragt mad/kaffe og ved borde og bænke udenfor.
Der er mulighed for at benytte et toilet – handicapvenlig.
Der er borde og stole til 30-40 personer.
15201,72 km
I Uhre Naturpark finder du blandt andet en fiskesø, naturlegeplads, grill, borde og bænke. Parken danner derfor de perfekte rammer for den næste familieudflugt.
Uhre Naturpark danner desuden rammen om Sankt Hans fejringen som er blevet en tradition i Uhre.
Uhre Udviklingsråd stabler jævnligt hyggelige arrangementer på benene i naturparken. Læs mere her
Tur fra Brande til Uhre på 14 km.
Se rute på kort
15216,98 km
Museets udstillinger fortæller om dengang heden dominerede Vejle Vestegn - en tid hvor folk overlevede på de fattige jorde med hårdt slid og nøjsomme levevilkår.
Herefter kan i opleve den blomstrende stationsby, der gjorde sit indtog i området. Landsbylivet ændrede sig i takt med hedens opdyrkning, og med udviklingen, kom den frembrusende industri og befolkningsvækst.
I Landsbyskolen kan i opleve et klasselokale som det så ud på landet i starten af 1900tallet. Dengang hvor alle eleverne sad samlet i et lokale og kun havde en enkelt lærer.
Se åbningstider og nærmere information på www.museumgive.dk eller følg museet på Facebook eller Instagram.
Anden information
15194,1 km
Et markeret stiforløb leder dig gennem skoven og alsidige oplevelser. På din vej ad den 3 km lange rute finder du over 80 unikke værker – og der kommer hele tiden nye til. Deep Forest Artland kræver, at du går på opdagelse, at du bevæger dig gennem skoven for at se værkerne. Til gengæld er skoven altid fuld af nye oplevelser. Både skoven og værkerne forandrer sig. En del af værkerne vil langsomt forgå, mens andre er skabt med stor holdbarhed, som tager højde for vind og vejr.
Deep Forest Art Land er det første udstillingssted af sin art i Danmark. Her forenes eksperimenterende samtidskunst med friluftsliv og naturoplevelser.
Deep Forest Art Land udfolder sig i den privatejede Døvling Meldgaard Skov og ligger i et landskab, der er formet af smeltevand i istiden. Deep Forest Art Land kendes også under navnet Skovsnogen.
Besøg hjemmesiden for Deep Forest Art Land her
Se video til Deep Forest Art Land her
Deep Forest Art Land på Atlas Obscura
Bil
Når du ankommer i bil kan du parkere på P2.
Læs mere om parkering
Offentlig transport
Der går ikke busser direkte til Deep Forest Art Land. Hvis du ikke har bil eller cykel, skal du forberede dig på en gåtur. Tag fx. skolebussen til Karstoft og gå til Deep Forest Art Land.
15224,2 km
Glæd jer til en spændende safarioplevelse, hvor I enten kan udforske savannerne i jeres egen bil eller tage med safaribussen på en tur gennem GIVSKUD ZOO og komme helt tæt på giraffer, zebraer, antiloper og løver. I kan også gå på opdagelse til fods ad op til 6 km lange vandrestier og opleve gorillaer, næsehorn, kæmpeoddere og Europas største pingvinanlæg, hvor de livlige humboldtpingviner vralter rundt på land og nærmest flyver gennem vandet.
I GIVSKUD ZOO finder I også Europas største anlæg med brillebjørne, hvor I kan opleve brillebjørnetvillingerne, der kom til verden i begyndelsen af 2023. Under vandresafarien kan I også tage en modig rejse millioner af år tilbage i tiden og stå ansigt til ansigt med dinosaurer i naturlig størrelse, inklusive den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex og den 40 meter lange Argentinosaurus!
I kan også blive klogere på natur, miljø og livets gang med parkens lærerige særudstillinger såsom PlastikPlaneten, Inspiratorium, Verdensmålsparken og Dødens Hytte.
Medbring en madpakke eller bestil mad på en af parkens restauranter og slap af med de allermindste i Babycare Center, mens børnene har det sjovt på legepladserne. Der er også legeredskaber til børn med funktionsnedsættelse.
Forbered jeres besøg ved at downloade den gratis audioguide til safarituren, se dagens program og prøv lærerige quizzer. Der er oplevelser nok til hele familien.
GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.
15214,07 km
Hop ombord i LEGO® Canoe, og gør dig klar til et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen, eller kast dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO® dyr i Flying Eagle. Ta' på glatis med pingvinerne, og mærk kroppen bæve i den kuldegysende forlystelse Polar X-plorer, hvor isen knækker under dig, så du falder 5 meter ned!
Skal pulsen lidt ned, kan du udforske LEGOLAND fra oven i LEGOTOP® eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner LEGO® klodser i Miniland i hjertet af LEGOLAND®.
Vi glæder os til sug i maven sammen med dig – selvfølgelig trygt og sikkert!
15213,2 km
LEGO® House er verdens bedste legeaftale for hele familien – voksne, indre legebørn og ægte børn. Her kan du slippe fantasien løs blandt millioner LEGO klodser. Byg dine egne kreationer og se dem komme til live. Kør om kap med din familie og se, hvilket LEGO køretøj der er hurtigst. Og spis i én af de LEGO inspirerede restauranter, når du bliver sulten.
LEGO House har seks Oplevelseszoner, et hyggeligt LEGO Square og lækre udendørs legepladser. Start verdens bedste legeaftale ved Tree of Creativity. Det er 15,68 meter højt! Og gå så videre til Masterpiece Gallery og se nogle af de mest crazy LEGO mesterværker, inden du fortsætter ind i Oplevelseszonerne.
Lad kreativiteten trone i Rød Zone
Wooosh! Forestil dig et mægtigt vandfald af LEGO klodser. Et ocean af farver. Hvad ville du bygge? I Rød Zone klikker kreativiteten med leg og fantasi. Skab et unikt mesterværk eller løs seje udfordringer med de søde Play Agents. Du kommer ikke til at mangle LEGO klodser. Bare byg løs.
Skab historier i din tone i Grøn Zone
And action! Vil du være helt i din egen film? Så kig forbi Grøn Zone og skyd årets blockbuster. Du kan også udforske vores LEGO verdener og opdage skjulte historier. Eller hvad med at bygge din egen unikke LEGO minifigur og smække den på forsiden af et magasin?
Oplev leg og logik klone i Blå Zone
Har du nogensinde prøvet at kode din egen biavler-robot? Nej vel, men det lyder da meget fedt, ik? Du kan også bygge din egen racerbil og teste den på banen – hvilken er mon hurtigst? Eller lege byarkitekt for en dag. I Blå Zone gearer vi op for både leg og logik.
Lad fantasien krone i Gul Zone
Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du boss. Byg et LEGO havdyr frit efter din fantasi og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du chefen. Byg et LEGO havdyr og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Du kan også bygge din helt egen LEGO figur og bringe den til live på en digital dansescene
15215,67 km
Velkommen i WOW PARK – en kæmpestor lege- og forlystelsespark i skoven.
Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.
Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.
GIGANTEN – det VILDESTE rutsjetårn i WOW PARK Billund.
I Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn - GIGANTEN - kan de modigste af jer tage LYNET – parkens nye 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de 2 andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den fantastiske udsigt fra tårnets top i 25 meters højde.
Prøv de 3 vilde rutsjebaner!
· LYNET – Ram din topfart i frit fald fra 20 meters højde
· SPIRALEN – Snur amok i den vildeste skov
· SKOVRACEREN - Kæmp om den hurtigste tid med dine venner. Hvem kommer først?
Er du klar til et kæmpe sug i maven? Drøn ned i dybet med fuld fart - hvis du altså tør!
Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!
Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.
Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger
Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!
Underjordiske huler og store labyrinter
I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde små legehuler i de mange snoede gange. Oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem de smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.
Vandets Verden
Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan du tippe tønderne og få vandet til at løbe hele vejen ned af vandbjerget i små floder og vandfald.
Lege, konkurrencer og spil
Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.
Søde klappegeder
Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!
Håndværk og krea-workshops
Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea-værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.
Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge
Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøje Lunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.
En fantastisk dag til en god pris
Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster.
Når først entréen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.
Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!
Vi ses!