Inkluderer per person per nat:
- Overnatning
Bemærk venligst, at hotellet ikke accepterer gavekort udstedt af Small Danish Hotels.
Morgenmad er ikke inkluderet i værelsesprisen. Morgenmad kan tilkøbes mod et tillæg på DKK 100,- pr. nat pr. person.
Green Key godkendt
Inkluderer per person per nat:
Bemærk venligst, at hotellet ikke accepterer gavekort udstedt af Small Danish Hotels.
Morgenmad er ikke inkluderet i værelsesprisen. Morgenmad kan tilkøbes mod et tillæg på DKK 100,- pr. nat pr. person.
Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at vælge datoer og se udvalget af værelser.
Se kalender og priser: Standardpris / ingen morgenmadHyggeligt hotel tæt på natur og byliv i Odense
Hotel Odense - SDH Partner Hotel ligger centralt på Fyn, tæt på både livlig bystemning og fredfyldt natur. Her har du mulighed for at opleve en bred vifte af familievenlige attraktioner, koncerter samt at nyde den stille natur omkring. Hotellet serverer kolde drikkevarer i loungeområdet og restauranten, hvor lokale fynske ingredienser står i centrum.
Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels / Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.
Orbekvej 350, 5220 Odense
Vis kort
Kan ikke betales ikke med voucher udstedt af Small Danish Hotels
Inkluderer pr. person pr. nat:
Bemærk venligst, at hotellet ikke accepterer gavekort udstedt af Small Danish Hotels
1,55 km
Kohaveskoven er med omliggende småskove, nyplantninger og græssede enge et af Odenses største og fineste naturområder. Indtil 1980, da Odense Kommune erhvervede skoven, tilhørte den Åsumbønderne samt gårdene Landkildegård og Kristiansminde. De stridbare Åsumbønder gerådede i slutningen af 1700-tallet i stridigheder om retten til træ. Resultatet blev, at sydbønderne fik Kohaveskoven og nordbønderne Ræveskoven nord for Åsum. Dengang og til for ikke så længe siden var der status i at have en stor brændestak liggende ved gården.
Navnet Kohaveskoven stammer fra den tid, hvor dyrene græssede i skoven. Det blev der sat en stopper for med Fredskovloven af 1805.
Gamle bredkronede ege
Noget af det, der giver Kohaveskoven dens særprægede skønhed, er de mange bredkronede egetræer, der dækker hele den centrale del af skoven. Egene tillader lyset at trænge igennem til skovbunden, og da de står med stor afstand til hinanden, er der både lys og plads til en smuk og varieret underskov af hæg, birk, hyld, lind, dunet gedeblad, stikkelsbær, benved, hassel og den relativt sjældne hvid kornel - alle er de gamle danske urskovsarter.
Vilde hindbær står næsten overalt i skovbunden og antyder, at jorden er rig på kvælstof. Hvor der er for mørkt til hindbær, dominerer padderokken skavgræs, der har været kendt siden oldtiden som et fremragende slibemiddel. Det er plantens indhold af kisel, der gør den anvendelig som sandpapir.
1,87 km
Hollufgård skulpturpark er åben hele året og byder på mange og varierede kunstoplevelser i det fri. Du er velkommen til at kigge forbi og gå en tur. Selve parken er et fint eksempel på et kultur- og naturlandskab med stor diversitet. Der kommer hele tiden nyt i parken da danske og udenlandske gæstekunstnere hvert år skaber nye værker.
Selve haven var oprindeligt en renæssancehave - i 1700 tallet blev den moderniseret efter datidens stil. Man kan stadig i dag fornemme glimt af den romantiske havestil, bl.a. er de gamle lindealléer intakte og Sneglehøjen (anlagt 1760), der indeholdt herregårdens vinkælder kan også stadig ses.
Offentlig transport til Skulpturpark Hollufgaard:
3,15 km
Vil du udforske en fuldstændig intakt 450 m² atomar bunker fra 1950'erne?
Denne bunker er blevet restaureret til perfekt stand og indeholder størstedelen af de originale genstande fra den kolde krig. Bunkeren rummer desuden tre udstillinger, som hver især viser forskellige sider af den kolde krig. Disse inkluderer civilforsvaret, fjenden fra øst og politistyrken.
Bunkeren blev bygget i 1953/54 og husede tidligere Odense Kommunes kommandocenter. Det var her, borgmesteren og nøglepersoner skulle søge tilflugt i et værst tænkeligt scenarie under den kolde krig. Med plads til omkring 30-35 nøglemedarbejdere samt egen elektricitet, vand- og madforsyning var denne bunker forberedt på at være fuldstændigt afskåret fra omverdenen i en hel måned!
Praktisk information:
Guidede ture finder sted kl. 11 og 14 og er inkluderet i entréprisen.
Bunkeren er placeret under vandrerhjemmet Kragsbjerggården, Kragsbjergvej 121, 5230 Odense M.
3,42 km
Munkebjerg Kirke blev indviet den 5. marts 1961. Arkitektonisk en meget moderne kirke med lavt murværk og et tag, der rejser sig højt over det sekskantede kirkerum.
Den store glasmosaik, der danner altervæg, blev indviet den 27. marts 1983. Den er skabt af kunstneren Knud Lollegaard.
3,43 km
Historien om Haven Haven blev grundlagt i 1948 af læreren Arne Emdal og var oprindeligt ejet af Odense Skolevæsen. Den bar navnet "Skolebotanisk Have" og blev brugt til undervisning i botanik samt til distribution af planter. Senere blev haven overtaget af Odenses parkafdeling.
En Botanisk Skat for Alle Haven er nu en inspirationskilde for haveejere og et populært udflugtsmål, der byder på en unik botanisk oplevelse. Besøgende kan beundre et imponerende udvalg af stauder samt Danmarks største samling af birke- og bregneplanter fra hele verden. Der er også et omfattende sortiment af storkenæb og dagliljer. De gamle, tætblomstrede og duftende roser er en fryd for både øjet og næsen. Alle planter er forsynet med skilte, der angiver deres navn, sort og oprindelsessted.
Vejen til Haven For at nå haven kan man enten følge åstien over den røde bro eller starte turen fra parkeringspladsen i kolonihaverne og følge en malerisk sti langs åen. I anlægget finder du bl.a. en vandpost, et toilet, der er åbent i sommerhalvåret samt en kanofortøjningsplads.
4,2 km
Alle bygninger er fra det 18. og 19. århundrede og hentet på Fyn. De fleste er bygget i bindingsværk og med stråtag. Landsbyen er omgivet af marker og haver, og du kan møde husdyr i stalde, på græs eller i marken, hvor de sammen med landmanden pløjer agerjorden. I Den Fynske Landsby fortælles historien om både fortid og fremtid, bæredygtighed og fællesskab.
En landsby med inspiration til fremtiden
Den Fynske Landsby er en attraktion som viser, hvordan man levede og hvad man lavede i det 18. og 19. århundrede. Desuden sætter Den Fynske Landsby stor fokus på bæredygtighed, genbrug og fællesskab, som viser sig gennem landsbyens aktiviteter og historier. Landsbyen er et historisk museum, som forsøger at bruge fortidens historie til at ændre fremtiden – netop gennem fokus på bæredygtighed og fællesskab. Den Fynske Landsby viser livet dengang, hvor man var i tættere pagt med naturen, for at inspirere dig og din familie, vække jeres nysgerrighed og gøre jer klogere på fortiden og fremtiden.
En oplevelse for hele familien
I Den Fynske Landsby er der noget for hele familien, både store som små. Børn og unge under 18 år skal endda ikke betale entré, så det er bare med at komme afsted! Gennem hele sæsonen kan I opleve aktiviteter som hestevognskørsel, diverse landsbyfortællinger, vandreteater og mange andre spændende aktiviteter. Du kan også blive klogere på hvordan eksempelvis koen bliver malket, hvordan man lavede tøj af hør, hvordan honningen i landsbyen bliver til og meget andet. Du kan altid finde hele årets program her: www.denfynskelandsby.dk, så I kan vælge lige de aktiviteter I godt kunne tænke jer at se og deltage i.
Historieprogrammer og sommeraftener
Når du besøger Den Fynske Landsby kan du høre historier fortalt af frivillige. De udfører roller som kokke, kuske, markarbejdere, lysdryppere, gåsepiger og mange andre spændende roller, som du kan få lov at opleve! Når du oplever disse historier, kan du også interagere med figurerne, når de er i gang med deres daglige gøremål. Tilsammen skaber det en helt unik og speciel atmosfære, så du rigtig kan opleve, hvordan det var at leve i det 18. århundrede.
4,31 km
Et grønt område
Odense er fyldt med smukke, grønne områder, som inviterer til en gåtur, en cykeltur eller bare dét at sidde og slappe af i grønne, rolige omgivelser. Et af disse steder er Skovsøen. Skovsøen ligger overfor Engen ved Fruens Bøge.
En del af Fruens Bøge
Skovsøen er del af Fruens Bøge, som består af 24 hektar lystskov, et villakvarter, frilandsmuseet Den Fynske Landsby og du også kan besøge den gamle station Fruens Bøge Station, hvor du kan snuppe en kop kaffe på Velodrom Kaffebar. Desuden er Fruens Bøge endestationen for det populære Odense Aafart.
Skovsøens aktiviteter
Om sommeren er det populært at snuppe en is eller andet ved Vaffelhuset Skovsøen, men du kan også tage et smut forbi Den Fynske Landsby, som kun ligger et stenkast fra søen. Der sker også masser af ting om sommeren lige ved siden af Skovsøen, nemlig på Engen. Dette er hjemsted for Odense Sommer Revy og til Sankt Hans har Engen også været brugt til opsætning af sankthansbål. Foruden Vaffelhuset Skovsøen kan du også besøge Fruens Bøge Station, som i dag er Velodrom Kaffebar.
Skovsøens historie
Skovsøen blev udgravet under 1. verdenskrig, og Engen ved siden af var dengang flittigt besøgt af odenseanere med picnickurve. Skovsøen blev udgravet i forbindelse med et arbejdsløshedsprojekt, og nydes i dag i fulde drag af odenseanere og turister både forår, sommer, efterår og vinter.
4,39 km
Byens Træ hedder gavlmaleriet på Christiansgade 20. Det er den danske kunstner No Title, der har skabt kunstværket og han har ladet sig inspirere af at gavlen vender ud i mod et grønt område ved Odense Å. No Title er allerede kendt i Odense, da det er ham, der står bag værket Byfisk: Odense Å som du kan finde i Eventyrhaven.
Odense har flere fine eksempler på gavlmalerier og street art. Du kan finde en oversigt på vores hjemmeside.
4,47 km
Frederiksbroen over Odense Å er Danmarks første vejbro af støbejern. Den blev bygget i 1844 og erstattede den gamle træbro, Møllebroen, der oprindeligt hed Møglebroen /Den Store Bro). Frederiksbroen er navngivet efter kronprinsen, den senere Kong Frederik den 7., som dengang var guvernør over Fyn og boede på Odense Slot.
Frederiksbroen blev indviet på kronprinsens fødselsdag den 6. oktober 1844 ved en ceremoni overværet af både ham selv og hans far, Kong Christian den 8. Ved samme lejlighed skiftede vejen navn fra "udenfor Møllebro" til Frederiksgade.
I dag kan du stadig se den flotte støbejernsbro, der er særligt flot set fra stien langs med Odense Å. Fra Å-stien kan du komme op på Frederiksbroen via trapper, så du kan komme tæt på de elegante gelændere.