Hotel Dalgas SDH Partnerhotel

Green Key_V3

Green Key godkendt

Hos Hotel Dalgas i Brande træder du ind i en verden af ro, nærvær og små forkælelser. Her er stor vægt på økologi, danske og lokale råvarer og ikke mindst bæredygtighed.

Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

Storegade 2 , 7330 Brande

Vis kort
Se kalender og priser: Hotel Dalgas SDH Partnerhotel
  • Midtjylland
  • Jylland

Hotellets faciliteter

  • Restaurant
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Røgfrit
  • Lufthavn: 31 km
  • 51 Værelser

Moderne og uformel atmosfære

Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels.

Hotel Dalgas byder dig velkommen i en moderne og uformel atmosfære midt i Brande. Der lægges stor vægt på økologi, danske og lokale råvarer og ikke mindst bæredygtighed, hvilket har resulteret i, at hotellet har opnået Det Økologiske Spisemærke i sølv samt Green Key-certificeringen.

Hotel Dalgas tilbyder 51 værelser i forskellige kategorier. De gør sig umage for at sikre, at du kan slappe af og finde ro i hyggelige og rekreative rammer uanset om du er her privat eller i forretningsøjemed.

Du kan vælge mellem enkelt-, dobbelt- eller familieværelser. Fælles for dem alle er, at de er komfortabelt indrettet med behagelige senge, eget bad og toilet, hårtørrer, gratis Wi-Fi, TV med Chromecast, så du kan streame dine yndlingsserier samt gratis økologisk kaffe/te. Alle værelser er let tilgængelige fra parkeringspladsen og via trappe til første sal.

I den hyggelige restaurant Urfuglen serveres moderne og inspirerende retter en fryd for både øjne og smagsløg. Menuen følger årstiderne, og der er fokus på høj kvalitet og minimal madspild.

Der er gratis parkering og ladestander til elbiler. Hotellet ligger tæt på Messecenter Herning, Jyske Bank Boxen, Remisen, LEGOLAND og Givskud Zoo.

Attraktioner i nærheden af Hotel Dalgas SDH Partnerhotel

  • Foto: Nicolas Jægergaard

    Vandtårnet, 1992

    0,75 km

    Poul Gernes (født 19. marts 1925 på Frederiksberg, død 22. marts 1996, 71 år gammel.) var en dansk maler, grafiker og billedhugger, som var født og opvokset på Frederiksberg i København.

    I 1949 debuterede han med sin første udstilling på Kunstnernes Efterårsudstilling.

    Poul Gernes arbejdede igennem 1950'erne bl.a. med prototyper til møbler og lamper. Omkring 1960 genoptog han maleriet. I 1961 modtog han et legat fra Thorvaldsen-Eckersbergfondet, og han startede sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen den eksperimenterende kunstskole, bedre kendt som Eks-skolen.

    I 1968 fik Poul Gernes til opgave at udsmykke Københavns Amts Sygehus i Herlev, men han startede først arbejdet rigtigt i 1970-1976. I 1988 blev hans kendte udsmykning af Palads-biografen til.

    Læs mere : Vandtårnet, 1992
  • Foto: Nicolas Jægergaard

    Uhre Mølle

    4,34 km

    Møllen startede i 1843, og den var i gang i omtrent 107 år. Møllen er i dag fredet, og man skal passe godt på den. Uhre Mølle, eller Branduhre Mølle, står på en bakke lidt udenfor landsbyen Uhre, ca. 3 kilometer øst for Brande. Den nærliggende gård er den gamle møllegård, og møllelavet råder over den moderniserede magasinbygning, som bruges til møder, fester og udstilling.

    Uhre Mølle kørte til omkring 1950, da elektriciteten havde sit indtog i landbrugsbedrifterne - og stormen rev møllevingerne af. Møllen har en plancheudstilling om møllens historie i en tilhørende bygning, hvor medbragt kaffe eller lignende kan indtages indendørs ved borde og stole.

    Møllen er gennemrestaureret og funktionsdygtig. Ydermere er der bevaret fuldt inventar.

    Entré i møllen
    Møllen er åben henholdsvis søndag d. 28. august samt søndag d. 18 september i 2022. 

    Det koster 20 kr. for voksne og gratis for børn – skal være ifølge voksne.

    Derudover kan møllen besøges efter aftale.

    Pakhuset 
    Det er tilladt at sidde i pakhuset med medbragt mad/kaffe og ved borde og bænke udenfor.

    Der er mulighed for at benytte et toilet – handicapvenlig.

    Der er borde og stole til 30-40 personer.

    Læs mere : Uhre Mølle
  • Foto: Nicolas Jægergaard

    Uhre Naturpark

    5,09 km

    I Uhre Naturpark finder du blandt andet en fiskesø, naturlegeplads, grill, borde og bænke. Parken danner derfor de perfekte rammer for den næste familieudflugt.

    Uhre Naturpark danner desuden rammen om Sankt Hans fejringen som er blevet en tradition i Uhre.

    Uhre Udviklingsråd stabler jævnligt hyggelige arrangementer på benene i naturparken. Læs mere her

    Tur fra Brande til Uhre på 14 km. 
    Se rute på kort

    Læs mere : Uhre Naturpark
  • Foto: Skulpturby.dk

    Skulpturbyen Give - Danmarks største galleri - i det fri

    13,11 km

    Skulpturerne i Give er med til at give frirum, sætte pauser ind i hverdagen, fordi de udfordrer, pirrer nysgerrigheden og opfordrer til nye tanker for en stund.

    I 2015 blev det store “Solhjul” indviet – en 12 m høj skulptur, der er placeret ved den nordlige indkørsel til Give tæt ved motorvejen mellem Vejle og Herning. “Solhjul” er inspireret af Europas ældst fundne hjul, som er 5000 år gamle og fundet i Give.

    Der er skulpturvandringer flere gange i løbet af sommeren. Læs mere om dette på www.skulpturby.dk.

    De fleste af skulpturerne er til salg - Skulpturby.dk står for formidlingen af salget.

    Læs mere : Skulpturbyen Give - Danmarks største galleri - i det fri
  • Foto: Givskud ZOO

    GIVSKUD ZOO

    20,46 km

    Glæd jer til en spændende safarioplevelse, hvor I enten kan udforske savannerne i jeres egen bil eller tage med safaribussen på en tur gennem GIVSKUD ZOO og komme helt tæt på giraffer, zebraer, antiloper og løver. I kan også gå på opdagelse til fods ad op til 6 km lange vandrestier og opleve gorillaer, næsehorn, kæmpeoddere og Europas største pingvinanlæg, hvor de livlige humboldtpingviner vralter rundt på land og nærmest flyver gennem vandet.

    I GIVSKUD ZOO finder I også Europas største anlæg med brillebjørne, hvor I kan opleve brillebjørnetvillingerne, der kom til verden i begyndelsen af 2023. Under vandresafarien kan I også tage en modig rejse millioner af år tilbage i tiden og stå ansigt til ansigt med dinosaurer i naturlig størrelse, inklusive den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex og den 40 meter lange Argentinosaurus!

    I kan også blive klogere på natur, miljø og livets gang med parkens lærerige særudstillinger såsom PlastikPlaneten, Inspiratorium, Verdensmålsparken og Dødens Hytte.

    Medbring en madpakke eller bestil mad på en af parkens restauranter og slap af med de allermindste i Babycare Center, mens børnene har det sjovt på legepladserne. Der er også legeredskaber til børn med funktionsnedsættelse.

    Forbered jeres besøg ved at downloade den gratis audioguide til safarituren, se dagens program og prøv lærerige quizzer. Der er oplevelser nok til hele familien.

    GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.

    Læs mere : GIVSKUD ZOO
  • Foto: Silkeborg Kommune

    Tingdalsøerne

    20,86 km

    Lobelia-søer

    De idylliske Tingdalsøer er meget rene (næringsfattige), klarvandede søer, der kaldes "Lobelia-søer", bl.a. fordi planten tvepibet lobelie vokser i søerne.  Deres naturskønne omgivelser er omfattet af beskyttelse på grund af deres sårbare natur overfor menneskelig indflydelse. Af denne årsag er det vigtigt at respektere restriktionerne, der indebærer, at man ikke må betræde de træ- og buskfri bredder, eller dyrke aktiviteter såsom badning, fiskeri og sejlads i søerne.

    Dog adskiller Torup Sø sig som en almindelig sø, hvor en del af den østlige søbred er tilgængelig for besøgende takket være specifikke fredningsbestemmelser.

    På den vestlige side af Kalgård Sø og Kongsø strækker Kongsø Hede sig, hvor der aktivt udføres naturpleje for at bevare områdets karakter og forhindre tilgroning. En særlig attraktion på heden er den lille opdæmmede sø med en historisk borgbanke kendt som "Hansborg".
     
    Der er afmærkede stier og informationsskilte i området.

    Se, hvad andre deler på Instagram

    #søhøjlandet #visitsilkeborg #visitaarhusregion

    Læs mere : Tingdalsøerne
  • Foto: LEGOLAND

    LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund

    23,31 km

    Hop ombord i LEGO® Canoe, og gør dig klar til et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen, eller kast dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO® dyr i Flying Eagle. Ta' på glatis med pingvinerne, og mærk kroppen bæve i den kuldegysende forlystelse Polar X-plorer, hvor isen knækker under dig, så du falder 5 meter ned!

    Skal pulsen lidt ned, kan du udforske LEGOLAND fra oven i LEGOTOP® eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner LEGO® klodser i Miniland i hjertet af LEGOLAND®.

    Vi glæder os til sug i maven sammen med dig – selvfølgelig trygt og sikkert!

    Læs mere : LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund
  • Foto: Ard Jongsma

    Tekstilmuseet

    23,5 km

    Tekstilboom, børnefabrik og kørende maskiner

    Mens det meste tøj i dag er lavet på den anden side af kloden, er det ikke længe siden, at Midtjylland var centrum for en omfattende tekstilproduktion. Udstillingen Made in Midtjylland viser, hvordan tekstilproduktionen eksploderede i 1950érne, skabte jobs og vækst og fik det midtjyske til at boome for så at gå world wide.

    I den gamle Vådappretur kan de mindste komme i arbejde på Børnefabrikken.

    Kommer du på besøg på en onsdag, kan du opleve lydene og lugtene fra en gammeldags tekstilfabrik, når vores frivillige starter de gamle maskiner op eller sætter sig bag vævene – og du kan få en historie med på vejen, fra dem som selv var der, da det hele for alvor gik løs.

    Café & butik

    I museumsbutikken kan du købe lækre tekstiler, legetøj, bøger og meget andet til både store og små. En stor del af varerne er lavet på museets egne maskiner og væve. Er du sulten, kan du snuppe en lækker snack og noget varmt eller koldt at drikke i vores hyggelige café. 

    Museum Midtjylland

    Tekstilmuseet er en del af Museum Midtjylland, som består af fire kulturhistoriske museer, som hver især fortæller en bid af den midtjyske historie. Både den som er flere tusinde år gammel. Og den som stadig lever i minder, mennesker og håndværk. Så kig forbi, gå på opdagelse i historien – og oplev et Midtjylland både før, nu og i morgen. 

    Du kan læse meget mere om museets aktiviteter, udstillinger og mange forskellige arrangementer og oplevelser på museummidtjylland.dk

    Læs mere : Tekstilmuseet
  • Foto: WOW park Billund

    WOW PARK Billund - Fantastisk oplevelse i Billund

    25,69 km

    WOW PARK Billund

    Den vildeste lege- og forlystelsespark i skoven

    Velkommen i WOW PARK – en kæmpestor lege- og forlystelsespark i skoven.

    Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

    Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

    GIGANTEN – det VILDESTE rutsjetårn  i WOW PARK Billund.

    I Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn - GIGANTEN - kan de modigste af jer tage LYNET – parkens nye 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de 2 andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den fantastiske udsigt fra tårnets top i 25 meters højde.

     

    Prøv de 3 vilde rutsjebaner!

    · LYNET – Ram din topfart i frit fald fra 20 meters højde

    · SPIRALEN – Snur amok i den vildeste skov

    · SKOVRACEREN - Kæmp om den hurtigste tid med dine venner. Hvem kommer først?

     

    Er du klar til et kæmpe sug i maven? Drøn ned i dybet med fuld fart - hvis du altså tør!

    Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!

    Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.

    Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger

    Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!

    Underjordiske huler og store labyrinter

    I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde små legehuler i de mange snoede gange. Oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem de smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.

    Vandets Verden

    Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan du tippe tønderne og få vandet til at løbe hele vejen ned af vandbjerget i små floder og vandfald.

    Lege, konkurrencer og spil

    Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.

    Søde klappegeder

    Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!

    Håndværk og krea-workshops

    Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea-værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.

    Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge

    Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøje Lunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.

    En fantastisk dag til en god pris

    Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster.

    Når først entréen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.

    Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!

    Vi ses!

    Læs mere : WOW PARK Billund - Fantastisk oplevelse i Billund