SDH Miniferie på Hotel Falster

4,45911213120219 af 5 stjerner

  • City Break
  • Weekendophold
  • miniferie-tilbud

Inkluderer pr. person pr. nat:

  • Overnatning
  • Morgenmad
  • 2-retters middag (køkkenchefens valg)

Mere om Hotel Falster

Hotel Falster er et hjemligt hotel, der siden starten i 1986 har været familiedrevent. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme. Hotellet ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster. Her har du et oplagt udgangspunkt for en ferie eller et weekendophold på Sydhavsøerne.

150 Stubbekøbingvej, 4800 Nykøbing Falster
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Lån/leje af cykel
  • Handicapvenligt
  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 120 km
  • Tog: 1 km
  • Busstop: 200 m
  • Badestrand: 12 km
  • Fiskeri: 3 km
  • Golf: 3 km
  • 68 Værelser

Andre ophold påHotel Falster

Find vej

150 Stubbekøbingvej
4800 Nykøbing Falster

Vis kort

Attraktioner i nærheden af SDH Miniferie

  • Foto: Visit Lolland-Falster

    Ejegod Mølle

    1,07 km

    Ejegod Mølle lå langt ude på landet, på gården Ejegod, da den blev opført i 1816. I dag er den placeret i den nordlige del af Nykøbing Falster by. Bygningerne er unikke forbi både møllen, loen og det tilhørende møllehus er de oprindelige.

    Selve møllen er en hollandsk 8-kantet mølle med løgformet hat, og den blev brugt til at kværne korn. I 1936 købte Nykøbing Falter kommune gården, fik møllen restaureret og fra 1939 har den været byens vartegn.

    Ved siden af Ejegod Mølle ligger møllehuset, der rummer Legetøjsmuseet med en stor samling af historisk legetøj.

    Besøg i møllen er efter aftale ved at ringe eller skrive til museets mobilnummer.

    Læs mere : Ejegod Mølle
  • Foto: Guldborgsund Zoo

    Guldborgsund Zoo & Botanisk Have

    1,41 km

    Få en vildt hyggelig dag sammen med familien
    Kapucineraberne Knud og Mona sidder helt stille og kigger på dagens gæster. Snart springer de rundt i sjove spring fra gren til gren. Bæltedyrene er mere optagede af at grave gange under jorden og lede efter spændende insekter. Inde hos surikaterne holder vagtposten øje, mens resten af flokken graver huler og nyder livet.

    På rundtur i Asien og regnskoven
    I Guldborgsund Zoo & Botanisk Have kommer du helt tæt på dyrenes verden. Haven er inddelt i forskellige områder, hvor du kan opleve dyrene så tæt på deres naturlige levested som muligt.

    I Asien-anlægget sidder alle de asiatiske oddere på stenene med øjnene stift rettet mod dyrepasseren, som kommer med lækre muslinger i en spand. Højt oppe i luften svæver kalkungribben Ib. Hos dødningehovedaberne er der fart over feltet, aberne er fulde af spilopper og meget nysgerrige. De undersøger naturen, hinanden og gæsterne med stor interesse. 

    I regnskoven er luftfugtigheden høj, og det summer af liv fra både trætoppen og skovbunden. Højt oppe i trætoppen synger næsehornsfuglene, mens de små paryksilkeaber kravler rundt. Dybt nede i skovbunden vandrer kæmpeskildpadder rundt, mens tropefuglene kvidrer. Pludselig står du ansigt til ansigt med en af de fritlevende aber, som svinger sig rundt mellem træerne.

    I Guldborgsund Zoo & Botanisk Have kan du få mange dyrebare oplevelser sammen med hele familien. Her er også en naturlegeplads med svævebane og klatretårne.

    En dag i zoo er vildt hyggeligt for hele familien!

    Læs mere : Guldborgsund Zoo & Botanisk Have
  • Foto: Visit Lolland-Falster

    Nykøbing F. Vandtårn / Udsigtstårn

    1,55 km

    Vandtårnet blev bygget i 1908, og var Danmarks første jernbetonbyggeri af den størrelse. Vandtårnet er 43 meter højt, der er 7 etager og 147 trin, og udsigtsplatformen er i 32 meters højde.

    I 2008 overtog Multicentersyd driften af vandtårnet, og har siden stået for en total modernisering af tårnet. Vandtårnet er nu en afdeling af FGU Lolland.

    På vandtårnets 4 udstillingsetager kan du se skiftende kunstudstillinger. Og fra tårnets top kan du se den fantastiske udsigt over hele Nykøbing F og Guldborgsund.

    Vandtårnet er blevet byens Vartegn

    Du skal være meget velkommen til at deltage i arrangementer og som du kan finde Facebook siden ”Vandtårnet Nyk F” 

    Kontakt til udstillingsansvarlig

    Mai-Britt V. Skov

    FGU-underviser

    E-mail: mask@fgu-lf.dk / esbr@fgu-lf.dk

    Telefon: Mai: 51179953 / Espen :51179955

    Entre i tårnet

    10 DKK

    Læs mere : Nykøbing F. Vandtårn / Udsigtstårn
  • Foto: Bente Pedersen

    Legetøjsmuseet Nykøbing F.

    1,46 km

    Legetøjsmuseet, Ejegodmølle, Nykøbing F.

    På Legetøjsmuseet kan man se noget af det legetøj, som børn igennem tiden har leget med.
         
    Samlingen rummer mange spændende ting fra tidsrummet 1840 til 1970'erne, bl.a. dukker, dukkevogne, bamser, modeltog, biler, orge, tinsoldater, mv.

    Der er legetøj fremstillet i de danske fængsler under navnet "Dansk Legetøjsfabrik" (Flagmærket) fra 1905 til midt i 70'erne samt produktioner fra den tidlige begyndelse af Lego.
       
    Derudover er der også en samling af børnetøj og udklælningstøj; udendøres legetøj, såsom kælke, cykler osv.
      
    Der er også mulighed for at komme en tur i den gamle Mølle fra 1816.

    Læs mere : Legetøjsmuseet Nykøbing F.
  • Foto: Visit Lolland-Falster

    Klosterkirken

    1,61 km

    Klosterkirken er opført i 1400-tallet af munkesten.

    Gråbrødrekirken, der i middelalderen var viet 'Vor Frue/Skt.Mikael/Skt.Frans', og i 1532 blev overladt byen til sognekirke.
     
    Kirkens mest betydningsfulde inventar er:

    Den 33 kvm mecklenburgske anetavle. Danmarks største kirkeskat. Maleri af Lucas Cranach.Kirken har også klokkespil med 26 klokker. 

    Der er mulighed for at høre F.H.Ramus-orgel fra 1858.
    Læs mere : Klosterkirken
  • Foto: Visit Lolland-Falster

    Nykøbing F. Brandmuseum

    1,8 km

    Brandmuseet er et lokalhistorisk museum med redningsvæsenet som hovedemne.

    Kom og oplev de store røde brandbiler og få din barnedrøm opfyldt.

    Se på nært hold den lange redningsstige, samt den meter lange vandslange.

    Samlingen er fra det 20. århundrede og er absolut et besøg værd.

    Der kan arrangeres særåbninger efter aftale.

    Entreen giver også adgang til frisørmuseet som er beliggende på 1. sal.

    Læs mere : Nykøbing F. Brandmuseum
  • Foto: Middelaldercentret

    Middelaldercentret

    2,63 km

    Velkommen i middelalderen!
    Hold fast på hat og briller, mens vi tager dig med på en eventyrlig og spændende tidsrejse, du aldrig vil glemme. I middelalderbyen Sundkøbing kan du møde håndværkere, købmænd og modige riddere, der dyster på turneringsbanen. Oplev verdens største blide og skælv ved affyringen af de store kanoner.

    Velkommen til Middelaldercentret med spændende historiske oplevelser for hele familien!
    Gå lige ind i det Herrens år 1413, hvor kæmpemæssige blider afskydes og spændende ridderturneringer udkæmpes. Flotte sejlskibe lægger til kaj og dygtige håndværkere smeder, hamrer og væver på livets løs. Sundkøbing summer af liv. Rør ved tingene og tal med byens borgerne. 

    Opfindelser som ændrede verden
    I Middelaldercentrets Teknologipark kan du opleve Leonardo Da Vinci og andre middelalderopfinderes maskiner i virkeligheden. Bygget præcis som de er tegnet og tænkt – og i fuld størrelse!

    Læs mere : Middelaldercentret
  • Foto: Fuglsang Kunstmuseum

    Fuglsang Kunstmuseum

    8,03 km

    Museet 

    Fuglsang Kunstmuseum rummer dansk maleri og skulptur fra perioden ca. 1780 - 1980 med værker af bl.a. Fynboerne, Jais Nielsen, Jens Juel, Kristian Zahrtmann, Olaf Rude, P. C. Skovgaard, Skagensmalerne og Vilhelm Lundstrøm.

    Der vises altid et udvalg af egne kunstværker samt skiftende særudstillinger.

    Museet har også forskellige inspirerende tilbud til familier, der inddrager børn og voksne i kunstens forunderlige verden. 

    Børn og unge (under 26 år) har gratis adgang til museet.

    Museet er handicapvenligt og medlem af mærkeordningen ’God Adgang’.

    Museets prisbelønnede arkitektur står i smuk samklang med det stemningsfulde herregårdsmiljø og de naturskønne omgivelser, som bl.a. Fuglsang Have, et udstrakt godslandskab og den fredede strandeng Skejten ud mod Guldborgsund.

    Café og butik 

    Tag en kunstpause i caféen til frokost eller kaffe. Og besøg museumsbutikken, der sælger udvalgte design- og kunstartikler, bøger, legetøj og lokale delikatesser.

    Café og butik kan besøges uden entrébillet.

    Fuglsang Kunstlandskab

    Udforsk naturen gennem kunsten i Fuglsang Kunstlandskab. Museet har udvidet sin samling til også at omfatte kunst udendørs. Den fælles overskrift for værkerne er ”landskabsdialoger”, og de er placeret omkring museet og herregården.

    Værkerne, som er af Lea Porsager, Ditte Gantriis, Ragnhild May og Lulu Refn, findes langs den blå vandrerute, som starter foran Fuglsang Kunstmuseum. Se mere på siden om Fuglsang Kunstlandskab, hvor du også finder et kort over ruten.

    Med et besøg på Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregaard er du garanteret storslåede oplevelser. Fuglsang er et højdepunkt i enhver ferie på Sydhavsøerne, hvad enten du er er interesseret i prisvindende kunst eller på udkig efter noget af Danmarks smukkeste natur.

    Læs mere : Fuglsang Kunstmuseum
  • Foto: Danmarks Traktormuseum

    Danmarks Traktormuseum

    8,91 km

    Danmarks Traktormuseum i Eskilstrup på det nordlige Falster er en imponerende gammel bygning i 3 etager, dedikeret til landbrugs- og teknologihistorie.

    Museet har en næsten komplet samling af den danskfremstillede Bukh-traktor med prototyper og speciludgaver, samt 9 stationære Bukh-motorer fra 1925-1937. Museet har desuden større samlinger af Bolinder-Munktell, Volvo, International og Ferguson-traktorer.

    Traktorsamlingen giver et bredt billede af udbuddet på det danske marked samt enkelte, der aldrig har kørt i Danmark.

    Sammen med de mange landbrugsmaskiner fortælles f.eks. også et stykke efterkrigshistorie om hvordan en betingelse for Marshall-hjælpen var, at der nu blev importeret traktorer fra USA.

    Foruden traktorer byder museet også på en række motorer og en dampmaskine fra 1901. 

     

    Museets markante bygning er i sig selv også ganske interessant. Den blev bygget 1918-1919 som frørenseri og er derfor velegnet til opbevaring af tunge genstande som traktorer. Bygningen var den første på Falster, hvor man anvendte jernbeton til konstruktionen af kælderen. 

    Museet modtager større grupper hele året efter aftale. Se hjemmesiden for aktiviteter og åbningstider.

    Læs mere : Danmarks Traktormuseum
  • Foto: Krokodille Zoo

    Krokodille Zoo

    9,64 km

    Dit besøg

    I Krokodille Zoo kan du opleve krokodiller i alle størrelser og hilse på slanger, aber og kæmpeskildpadder, og som det eneste sted i Danmark kan du også se træleoparder! Besøg Krokodille Zoo og få en spændende oplevelse, som giver en forståelse for, hvor fantastiske krokodiller er, og hvor nødvendigt det er at bevare dem.

    Mød kæmperne

    Har du mærket suset i maven, når du pludselig står over for Europas største krokodille Sobek på mere end 5 meter? Har du nogensinde mødt Medusa? Kæmpeslangen med en vægt på over 100 kg, som kræver 8 mand for at løfte hendes 6 meter lange krop! Eller har du set den enorme frø Storm på 2 kg?

    Bag facaden

    Krokodille Zoo er en hjertesag, der beror på passion og et stærkt værdigrundlag med absolut fokus på krokodille- og naturbevarelse. Krokodille Zoo er en vigtig og stor aktør i kampen for bevarelse af krokodiller.

    Gør en forskel

    Når du køber en billet, støtter du samtidig bevaring af krokodiller. Krokodille Zoo genudsætter bl.a. 200 Orinoco krokodiller årligt i Venezuela. Lær meget mere om de forskellige projekter, og hvad det er du støtter, når du besøger Krokodille Zoo.

    NatZoo

    Se krokodillerne by night eller nogle af de dyr, som man ikke oplever om dagen.

    Læs mere her.

    Læs mere : Krokodille Zoo
  • Foto: Jonas Bonde

    Golf & Fun Park

    11,58 km

    Golf i alle afskygninger

    I Golf & Fun Park kan du spille mange variationer af golf; 9 og 18 hullers adventure minigolf på en superflot bane med søer og vandløb, fodboldgolf, frisbeegolf, håndboldgolf eller japansk parkgolf.

    Den naturskønne bane, der bruges til fodbold-frisbee og håndboldgolf er 2 km lang og dermed Danmarks længste. Benyt gerne vores multi eller beachsoccer bane som er klar med masser af sand!

    Bumperball, baseball, segway og padel

    Har du prøvet at spille fodbold iført en oppustelig Bumperball? Med den kan du spille fodbold, bumpe ind i dine venner og trille rundt på banen. Det er hamrende sjovt! Du kan gå en tur i baseballburet og hamre bolde afsted med op til 75km i timen. Du Kan også spille fodboldpool eller tag en tur på de sjove segways.Vi har selvfølgelig også det populær padel tennis!

    Også for de små

    For de små har Golf & Fun Park en fin westernby med guldgravning og tipi, en dejlig legeplads med trampolin,hoppepude, vandleg,  el-biler og aktivitetshus med masser af lego.

    Når I ikke kan mere, er det tid til en forfriskning i skyggen på den overdækkede terrasse eller havestue, hvor I kan købe is, mad og lidt at drikke eller nyde jeres medbragte mad og bruge stedets grillpladser.

    Golf & Fun Park er et alletiders sted til en sjov dag.

    Læs mere : Golf & Fun Park
  • Foto: Pajor

    Danmarks Motorcykelmuseum

    15,57 km

    Danmarks Motorcykelmuseum er Nordeuropas største veteranmotorcykel museum med en alsidighed og mængde der kan imponere de fleste. 

    Radiomuseet blev en del af huset i 1982 og her kan man se udviklingen inden for radioer, fjernsyn og grammofoner fra 1900 og helt frem til i dag.

    Samlingerne af motorcykler og radioer er begge startet oprindeligt af to privatpersoner, der havde det som hobby.

    Begge museer får løbende nye objekter ind til deres udstillinger.

    Læs mere : Danmarks Motorcykelmuseum