Stress-a kroferie på Hotel Hovborg Kro

4,67378046976902 af 5 stjerner

Inkluderer pr. person pr. ophold:

  • 2 x overnatning
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x menu på ankomstdagen + 1 flaske vin (pr. 2 personer)
  • 1 x 2-retters middag dag 2 + 1 flaske vin (pr. 2 personer)
  • 1 x ”madkasse” fra morgenbuffeten + 1 flaske vand, 1 termokande med kaffe (pr. 2 personer

Mere om Hotel Hovborg Kro

Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg, , 6682 Hovborg
Vis kort

Hotellets faciliteter

  • Gratis internet
  • Kæledyr
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Restaurant
  • Lufthavn: 20 km
  • Tog: 10 km
  • Busstop: 50 m
  • Badestrand: 50 km
  • Fiskeri: 100 m
  • Golf: 10 km
  • 51 Værelser

Andre ophold påHotel Hovborg Kro

Find vej

Holmeåvej 2, 6682 Hovborg,
6682 Hovborg

Vis kort

Attraktioner i nærheden af Stress-a kroferie

  • Foto: Visit Vejen Turistinformation

    Kyst til Kyststien

    0,44 km

    Den 130 km lange afmærkede natursti fører dig gennem landskaber, som de seneste istider har skabt. Fra Blåvandshuk til Bække går du i det flade landskab, der var isfrit i den seneste istid og som i dag består af flade heder og plantager.  Ved Bække passerer du højderyggen og mod Vejle går du gennem smeltevandsdalen, som opstod under seneste istids iskappe. Vandringen i naturen tværs over Jylland langs Kyst til Kyst-stien byder i dag på et rigt varieret naturlandskab, store vidder og fred og ro. På lange strækninger går stiforløbet tæt på selve å-løbene, hvilket er helt unikt.

    Kyst til Kyst-stien er en vandrerute, der byder på alsidige naturoplevelser med flora og fauna fra enge, skov og mark. Du kan vælge at tage turen i et eller flere træk, eller tage kortere ture eller rundture langs med vandrestien. Stiforløbet er velforsynet med primitive overnatningsmuligheder. Kortmaterialer og guides til vandreturen fra kyst til kyst finder du på Kyst til kyststiens hjemmeside. 

    Her finder du yderligere informationer om overnatningsstederne langs med Kyst-til-kyststiens midterste stykke mellem Hovborg og Bække. 

    Hovborg
    I Hovborg er der mulighed for indkøb af basale dagligvarer i kiosken hos Holme Å Camping eller et måltid på Hovborg Kro. I Hovborg-området er det primært de store hedeplantager og deres kulturhistorie, som er interessante. De fleste af plantagerne er etableret af københavnske rigmænd, som dels gerne ville sikre sig jagtrevirer og dels gerne ville støtte den nationalromantiske skovrejsning efter tabet af Sønderjylland i 1864. Det var her Dalgas startede Hedeselskabet.

    Tag også et kig ind i Naturudstillingen, og få indblik i, hvordan landskabet, som du går i, er dannet.

    Bække
    Ved Bække krydser Kyst til Kyst stien den nationale vandrerute Hærvejen. Hærvejen har gået gennem Bække. Det ved vi med sikkerhed. I Bække finder du indkøbs- og overnatningsmuligheder. Kyst til kyst-stien passerer forbi det historiske Bække-Monument, Klebæk Høje, hvor sporene af 3 historiske perioder stadig kan ses.

    Læs mere : Kyst til Kyststien
  • Foto: Destination Trekantområdet

    Hejnsvig - Smuk by tæt på Billund

    10,61 km

    ’Hejnsvig på Toppen’, - det er navnet på den organisation, hvor Hejnsvig har samlet alle gode kræfter fra private og offentlige virksomheder, foreninger mv. . Målet er simpelt og klart: Hejnsvig skal profileres udadtil, mens der indadtil skal skabes gode rammer for vækst. 

    Selve begrebet ”Hejnsvig på Toppen” er afledt af, at Hejnsvig er det man geologisk kalder en ”bakkeø”. Og vel at bemærke skulle der være tale om den højeste bakkeø i vores kongerige. 

    Hejnsvig har en fin historie der strækker sig tilbage til mindst 1200-tallet, da den første version af den nuværende kirke blev opført. Kirken rummer på mange måder essensen af Hejnsvigs historie. Formentlig var den første kirke for 800 år siden af træ, og senere kom en lille bitte stenkirke. Hejnsvig nævnes på skrift første gang i 1300-tallet. Selv om kirken var meget lille, var det egnens vigtigste sogn frem til 1600-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet blev kirken udvidet meget, til den størrelse den har i dag. Denne kirkeudvidelse er typisk for egnen. Den hører nøje sammen med den øgede velstand som banen gav hele egnen. Hejnsvig havde egen station 1917 – 1968. 

    Foruden sin flotte historie har Hejnsvig også et godt erhvervsliv med industri samt en meget smuk golfbane, hvor bygningerne har en helt særlig status. Det står der mere om i afsnittet om kommunens seværdige bygninger.
    Læs mere : Hejnsvig - Smuk by tæt på Billund
  • Foto: Visit Vejen Turistinformation

    Skulpturpark med afrikansk kunst, Holsted

    10,44 km

    I den nordlige ende af Holsted ligger der tæt ved motorvejsafkørslerne en særpræget skulpturpark med en større samling af afrikansk kunst. Oplevelsen starter faktisk allerede ved indkørslen til parkeringspladsen, for  her møder du de to første og største skulpturer. De mange specielle stenskulpturer kommer fra et kunstnerkollektiv i Zimbabwe, og du tydeligt se stilforskelle, som afspejler de individuelle kunstneres stil og arbejdsmetoder. Zimbabwe er det land i verden, som har flest specielle stentyper, og de har en helt anden struktur og farve, end hvad vi er vant til i Danmark. Dyr og mennesker er de foretrukne motiver. Alle kunstværker er forsynet med certifikat med kunstnerens navn og selve kunstværkets navn på engelsk. 

    Skulpturparken blev oprettet i 2021, hvor Botilbudet i Holsted, som holder til i bygningerne, opkøbte et større parti kunstværker for at støtte de afrikanske kunstnere under corona-pandemien. Fraværet af turister i Zimbabwe betød brat fald i omsætningen og ved et køb kunne man hjælpe kunstnerne igennem en kritisk periode. Så sådan landede afrikansk kunst i Holsted. 

    Den afrikanske kunst er udstillet i den store flotte have, der hører til Botilbudet, der oprindeligt var efterskole for dansksindede sønderjyder syd for grænsen. I dag er der botilbud til udsatte unge. Du er meget velkommen til at nyde havens ro og stilhed - selv om den ligger midt i byen. Haven indeholder store, gamle træer, drivhus, hønsegård og køkkenhaven. 

    Praktisk:
    Du er velkommen til at parkere foran Skolegade 3 på parkeringspladsen. Skulpturparken ligger i haven syd for hovedbygningen. Du går ad stien rundt om fløjen til vest og om i haven (til højre, når du står med ansigtet mod hovedbygningen. Skulpturparken er tilgængelig i dagtimerne, og husk at tage hensyn til stedets beboere. Adgangen er handicapvenlig med jævne flader - og kunsten må gerne berøres. 

    Kommer I i en større gruppe, vil vi gerne bede om, at I aftaler besøgstid i forvejen. 

    Læs mere : Skulpturpark med afrikansk kunst, Holsted
  • Foto: LEGO House

    LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund

    17,77 km

    LEGO® House er verdens bedste legeaftale for hele familien – voksne, indre legebørn og ægte børn. Her kan du slippe fantasien løs blandt millioner LEGO klodser. Byg dine egne kreationer og se dem komme til live. Kør om kap med din familie og se, hvilket LEGO køretøj der er hurtigst. Og spis i én af de LEGO inspirerede restauranter, når du bliver sulten.

    LEGO House har seks Oplevelseszoner, et hyggeligt LEGO Square og lækre udendørs legepladser. Start verdens bedste legeaftale ved Tree of Creativity. Det er 15,68 meter højt! Og gå så videre til Masterpiece Gallery og se nogle af de mest crazy LEGO mesterværker, inden du fortsætter ind i Oplevelseszonerne.

    Lad kreativiteten trone i Rød Zone

    Wooosh! Forestil dig et mægtigt vandfald af LEGO klodser. Et ocean af farver. Hvad ville du bygge? I Rød Zone klikker kreativiteten med leg og fantasi. Skab et unikt mesterværk eller løs seje udfordringer med de søde Play Agents. Du kommer ikke til at mangle LEGO klodser. Bare byg løs.

    Skab historier i din tone i Grøn Zone

    And action! Vil du være helt i din egen film? Så kig forbi Grøn Zone og skyd årets blockbuster. Du kan også udforske vores LEGO verdener og opdage skjulte historier. Eller hvad med at bygge din egen unikke LEGO minifigur og smække den på forsiden af et magasin? 

    Oplev leg og logik klone i Blå Zone

    Har du nogensinde prøvet at kode din egen biavler-robot? Nej vel, men det lyder da meget fedt, ik? Du kan også bygge din egen racerbil og teste den på banen – hvilken er mon hurtigst? Eller lege byarkitekt for en dag. I Blå Zone gearer vi op for både leg og logik.  

    Lad fantasien krone i Gul Zone

    Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du boss. Byg et LEGO havdyr frit efter din fantasi og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Kan en fisk ha’ arme? Eller hjul? I Gul Zone er du chefen. Byg et LEGO havdyr og slip det løs i akvariet. Eller byg en LEGO blomst og plant den på engen. Du kan også bygge din helt egen LEGO figur og bringe den til live på en digital dansescene

    Læs mere : LEGO® House - Tag på verdens bedste legeplads i Billund
  • Foto: LEGOLAND

    LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund

    18,68 km

    Hop ombord i LEGO® Canoe, og gør dig klar til et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen, eller kast dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO® dyr i Flying Eagle. Ta' på glatis med pingvinerne, og mærk kroppen bæve i den kuldegysende forlystelse Polar X-plorer, hvor isen knækker under dig, så du falder 5 meter ned!

    Skal pulsen lidt ned, kan du udforske LEGOLAND fra oven i LEGOTOP® eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner LEGO® klodser i Miniland i hjertet af LEGOLAND®.

    Vi glæder os til sug i maven sammen med dig – selvfølgelig trygt og sikkert!

    Læs mere : LEGOLAND Billund - Tag i Legoland og hav en fantastisk oplevelses fyldt dag i Billund
  • Foto: VisitVejle

    Bindeballe Købmandsgård

    20,9 km

    Bindeballe Købmandsgård er grundlagt i 1897, samtidig med at Vejle-Vandel Jernbanen blev åbnet. Købmandsgården er i fuld drift i de originale bygninger som en gammeldags blandet landhandel med personlig betjening. I Bindeballe Købmandsgård kan du bl.a. købe specialiteter som Bindeballe Bjesk, bitter, brændevin m.m. 

    I Bindeballe Købmandsgård findes også Danmarks største købmandsmuseum med en udstilling af gamle varer, skilte, inventar m.m. Samlingen rummer mere end 5.000 forskellige varer. De ældste er mere end 100 år gamle.

    Bindeballe Købmandsgård besøges årligt af over 100.000 gæster.

    Det er muligt at købe kaffe, boller og kage i kaffehuset. Ved grupper/selskaber over 10 personer bedes forudbestille kaffe og kage.

    Læs mere : Bindeballe Købmandsgård
  • Foto: Visit Vejen Turistinformation

    Frihedsbroen over Kongeåen

    21,82 km

    Ved Frihedsbroen har man bevaret de karakteristiske rød-hvide-gelænderfarver, der i perioden 1864 til 1920 blev brugt til at markere danskheds-følelsen i området. De officielle grænseovergange var ved Foldingbro og Skodborg Hus.

    Historien
    Frihedsbroen har fået sit navn efter huset, der ligger lidt nord for broen, nemlig kampestenshuset Friheden. Huset blev bygget i 1870 af H.D. Kloppenborg fra Københoved, som var en af foregangsmændene for sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark. Da han havde bygget huset, blev der også brug for en bro. Det oprindelige vadested, som ellers brugtes ligger længere mod vest, og kom ikke forbi huset.

    De 3 broer
    Faktisk består Frihedsbroen over Kongeåen af tre broer: Længst mod nord er broen over selve Kongeåen. I midten er der en bro over et kildespring,
    hvis tilløb til Kongeåen faktisk løber mod øst - dvs. modsat Kongeåens vandstrøm. Underføringen bruges mest af kreaturer. Og så er der den sydligste bro over en engvandingskanal. 

    Engvandingskanal
    Står du på Frihedsbroen og kigger langs Kongeåens sydlige del, så ser du langs med brinken et dige. Det er rester af et engvandingskanal-system. Kanalen her ved Frihedsbroen stammer fra årene efter 1874 og er 8 km lang, og som har gået fra Knagemøllen, der ligger ca. 3 km mod øst, hvor der var en opstemning af åen, og efter møllen ledtes vandet ud i en kanal langs åen. Vandet brugtes til at vande de lavtliggende engarealer mellem kanalen og åen gennem et fordelingssystem af grøfter. Vandet var næringsrigt, og gjorde at høudbyttet blev større, og man derfor lettere kunne klare sig gennem vinteren. 

    Afstande
    Hærvejens vandrerute 0 km
    Hærvejens cykelrute 0 km

    Læs mere : Frihedsbroen over Kongeåen
  • Foto: Elliott Hope Studio

    Engelsholm Slot

    26,74 km

    Engelsholm slots historie

    Renæssanceslottet Engelsholm er smukt beliggende ved bredden af Engelsholm Sø, omgivet af skov og park. Slottet er opført af Knud Brahe - Tycho Brahes bror - i 1592. Den meget regulære bygning er i grundplanen rektangulær med kvadratiske tårne med løgkupler indfældet i hvert hjørne.

    Inspirationen blev hentet fra slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig. I 1730erne påbegyndte Gerhard de Lichtenberg en omfattende restaurering og ombygning af slottet. Han tilføjede bl.a. de særprægede løgkupler, opførte en stor trelænget avlsgård og anlagde parken i fransk stil. Slottet indeholder stadig inventar med malede kinesiske scenerier fra ombygningen.

    Gerhard de Lichtenberg satte også sit præg på den nærliggende Nørup Kirke, der hørte til Engelsholm Slot fra 1586 til 1935. Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil og, ligesom slottet, forsynet med løgformede kupler.

    Slottet brændte i 1952, men blev straks restaureret i sin oprindelige skikkelse.

    Engelsholms slots nyere historie

    Engelsholm Slot har siden 1940 været drevet som højskole og ejes i dag af den selvejende institution "Engelsholm Højskole". Der er ikke offentlig adgang til slottet, det kan dog beses udefra fra den sydlige del af parken. Udover de øvrige tilbygninger, hvor der afholdes jævnligt bl.a. klassiske koncerter med offentlig adgang. Klik på link og læs mere- Engelsholm slot arrangemneter | Musik & Kultur

    Omgivelser ved slottet

    Slottet ligger i smukke omgivelser ved bredden af Engelsholm Sø, omgivet af skov og park. Slottesparken blev antagelige anlagt af Knud Brahe i årene efter det blev opført og hermed som en urte- og rosenhave.

    Udover byde haven i parken på symmetrisk anlagte bede, plæner og damme, klippede træer og buske samt terrænforskydninger i form af volde og trappeforløb. Parken er i dag på 6 hektar. De bærende elementer i parken på Engelsholm er terrasserne med de klippede træer og voldgraven. Slottet på en slotsholm i en voldgrav på kanten af en større sø er endvidere noget helt særligt for Engelsholm. Parken er åben for publikum året rundt. For at vide mere om slotsparken: Klik på link og læs mere om Engelsholm Slotspark

    Vandreruter i nærheden

    Omkring slottet er der en smuk vandrerute på 5 km, der fører dig omkring i den skønne skov og forbi Engelsholm slot.

    Udover kan du også finde andre vandreruter og cykelruter i området på Vejle kommunes hjemmside:

    Læs mere : Engelsholm Slot
  • Foto: Eliza Danesi

    Ravningbroen

    26,73 km

    Ravningbroen, som blev konstrueret i vikingetiden omkring år 980, målte 760 meter og krydsede Vejle Ådal på sit bredeste ikke langt fra Jelling. Men hvad Harald Blåtand skulle bruge broen til er ikke sikkert. Broen har sandsynligvis kun været i brug i få år, og intet tyder på, at broen nogensinde har været repareret. Ravningbroen var Danmarks længste bro indtil åbningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935.

    En handelsvej eller en militærvej?

    Ifølge nogle arkæologiske teorier fik Harald Blåtand broen bygget for hurtigt at få tropper på tværs af ådalen. Andre mener, at Ravningbroen var en handelsvej over det sumpede område. Men én ting er dog sikker - det har krævet enorme ressourcer både i egetræ og kræfter at bygge denne bro. Med et fundament på 1.800 pæle af op til seks meters længde og et tværsnit på 30 x 30 cm har det været en stor opgave. 

    Rekonstruktion af Ravningbroen

    Klos op ad det sted hvor Ravningbroen stod, kan man i dag se en rekonstruktion af broen, som er med til at vise omfanget af det imponerende bygningsværk.

    I den tidligere stationsbygning ved Vejle-Vandelbanen, som ligger få meter fra rekonstruktionen, kan man se en udstilling om broen, dets fund og arkæologiske udgravninger. Her kan du også læse om den gamle togbane og stationen.

    Tag forbi Ravningbroen på vandre- eller cykeltur på den populære Bindeballestien, som går lige forbi. Her kan du også slå telt op eller nyde madpakken i madpakkehuset.

    Ravningbroen er en del af Vejlemuseerne. Se alle aktuelle udstillinger og arrangementer på www.vejlemuseerne.dk.

    Læs mere : Ravningbroen
  • Foto: Varde Kommune

    Minibyen i Varde

    28,34 km

    Varde Miniby er en miniatureudgave af Varde by, som den så ud omkring år 1860. Byen er bygget i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er opført som en tro kopi af den oprindelige. På trods af at Varde er en gammel by, er det en minimal del af de oprindelige bygninger der stadig står i dag, da Vardenserne histoisk set har haft dårlige oplevelser med ild. I byen, står mere end 300 bygninger i lilleputudgave, alle sammen opført af de såkaldte mini-murere. Disse mini-murere består af 12 pensionerede, dygtige og fingersnilde mænd, som året rundt mødes for at bygge de små, millimeter nøjagtige kopier af de gamle bygninger. Bygningerne opgøres med hjemmestøbte tag- og mursten, vinduespartier, bindingværk og nedløbsrør. 

     

    Læs mere : Minibyen i Varde
  • Foto: Ribe Domkirke

    Ribe Domkirke - Danmarks ældste Domkirke

    32,91 km

    Ribe Domkirke kan ses viden om i det flade landskab, og det er en ret fantastisk tanke, at tilrejsende er blevet mødt at dette bybillede siden midten af 1200 tallet, hvor kirken stod færdigbygget. Ribe Domkirke er således Danmarks ældste domkirke.

    Domkirkens navn er Vor Frue Kirke. Efter talrige om- og tilbygninger fremtræder den som Danmarks eneste femskibede kirke, præget af skiftende stilarter og med mange interessante detaljer. Der er blandt andet gravminder over byens og nogle af rigets mægtigste mænd, samt Nordens ældste epitafium, opsat af Valdemar Sejr over en søn som døde i 1231.

    Borgertårnet er fra 1300-tallet og indrettet som byens vagt- og stormklokketårn med milevid udsigt over marsklandskabet. Der er adgang til det 52 m høje tårn gennem kirken (børn under 14 år kun i følgeskab af voksen). Ved foden af Maria-tårnet med kirkeklokkerne står en statue af Hans Tausen (1494-1561) - johannitermunk, lutheraner og Danmarks reformator, biskop i Ribe 1542. Ved siden af Tausen ses en statue af salmedigteren Hans Adolf Brorson (1694-1764) - pietist, provst i Ribe 1737, biskop 1741. På kirkens sydside skulpturen af Ansgar, lavet af kunstneren Hein Heinsen, fra december 2015..

    Kirkens klokker spiller Brorsons salme "Den yndigste rose" kl. 8.00 og 18.00, folkevisen om Dronning Dagmar kl. 12.00 og 15.00.

    Biskop i Ribe
    Allerede omkring år 860 fik Ansgar, Nordens Apostel, tilladelse til at opføre en kirke og lade en kristen præst bo på stedet. Det er dog først fra ca. år 948, at vi med sikkerhed kan sige, at der har været en biskop i Ribe og dermed en Domkirke.

    Michelin Travel Guide
    Ribe Domkirke er i Michelin Guiden igen blevet tildelt **-stjerner. Læs om hvorfor Ribe Domkirke er en omvej værd. Ribe Domkirke har fået en flot placering i den franske Michelin Guide over seværdigheder. Domkirken har fået to stjerner i guiden, hvilket er det næsthøjeste, der tildeles. Dette er kun givet til få seværdigheder i Danmark.

    Carl Henning
    I koret ses farvestrålende malerier og mosaikarbejder af Carl Henning Pedersen (udført 1982-87).

     

    Elsker du at tage billeder? Se fotospots ved Ribe Domkirke

    Læs mere : Ribe Domkirke - Danmarks ældste Domkirke
  • Foto: Givskud ZOO

    GIVSKUD ZOO

    34,54 km

    Glæd jer til en spændende safarioplevelse, hvor I enten kan udforske savannerne i jeres egen bil eller tage med safaribussen på en tur gennem GIVSKUD ZOO og komme helt tæt på giraffer, zebraer, antiloper og løver. I kan også gå på opdagelse til fods ad op til 6 km lange vandrestier og opleve gorillaer, næsehorn, kæmpeoddere og Europas største pingvinanlæg, hvor de livlige humboldtpingviner vralter rundt på land og nærmest flyver gennem vandet.

    I GIVSKUD ZOO finder I også Europas største anlæg med brillebjørne, hvor I kan opleve brillebjørnetvillingerne, der kom til verden i begyndelsen af 2023. Under vandresafarien kan I også tage en modig rejse millioner af år tilbage i tiden og stå ansigt til ansigt med dinosaurer i naturlig størrelse, inklusive den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex og den 40 meter lange Argentinosaurus!

    I kan også blive klogere på natur, miljø og livets gang med parkens lærerige særudstillinger såsom PlastikPlaneten, Inspiratorium, Verdensmålsparken og Dødens Hytte.

    Medbring en madpakke eller bestil mad på en af parkens restauranter og slap af med de allermindste i Babycare Center, mens børnene har det sjovt på legepladserne. Der er også legeredskaber til børn med funktionsnedsættelse.

    Forbered jeres besøg ved at downloade den gratis audioguide til safarituren, se dagens program og prøv lærerige quizzer. Der er oplevelser nok til hele familien.

    GIVSKUD ZOO ligger kun 70 km fra Varde samt 20 km fra Billund og Vejle.

    Læs mere : GIVSKUD ZOO