Om aftenen venter gastronomi i topklasse. Med ny gastronomisk chef, Lasse Monska, ved roret byder restauranten på en aftenmenu, hvor kreativitet og kærlighed til lokale råvarer smelter sammen i smagsoplevelser, du sent vil glemme. Vores vinkort er nøje udvalgt og kan nydes i de stemningsfulde lokaler eller på terrassen med udsigt til slotshaven.
Et ophold på Schackenborg Slot og Slotskro er ikke fuldendt uden et kig indenfor på selve Schackenborg Slot. Slottet er opdelt i en privat del – hvor H.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie opholder sig, når de gæster stedet – og en historisk del, hvor du kan komme med på en guidet rundvisning. Rundvisningen kan forudbestilles ved at kontakte receptionen på +45 79 30 69 00. Hold øje med slottets flag: det karakteristiske blå og røde Schackenborg-flag vajer året rundt, og når der er kongeligt besøg, hejses Dannebrog Splitflag.
Schackenborg Slot og Slotskro er nomineret til den prestigefyldte Bo&Spis-pris 2025 – og med god grund. Her er det de små detaljer, der gør hele forskellen, og her er plads til både fordybelse, nærvær og luksuriøs afslapning.
Uanset om du er på romantisk weekend, søger ro fra hverdagens tempo eller vil opleve Sønderjyllands storhed i det små, så byder Schackenborg dig varmt velkommen.
Vært: Allan Nielsen