Strandhotellet Blokhus

Green Key_V3

Green Key godkendt

Oplev Strandhotellet Blokhus. 

Kun få hundrede meter fra de brede, hvide sandstrande venter et badehotel fyldt med charme, moderne luksus og fuldendt forkælelse. Nyd lokale råvarer i Restaurant Blå, slap af i wellness-afdelingen eller gå på opdagelse i naturen.

Sønder i By 2, 9492 Blokhus

Vis kort
Se kalender og priser: Strandhotellet Blokhus
  • Nordjylland
  • Jylland

Nyhed

Hotellets faciliteter

  • Restaurant
  • Handicapvenligt
  • Ladestik til el-bil
  • Gratis parkering
  • Bar/lounge
  • Lån/leje af cykel
  • Fitness-faciliteter
  • Green Key_V3 Green Key mærket
  • Gratis internet
  • Kæledyr på forespørgsel
  • Røgfrit
  • Wellness
  • Lufthavn: 30 km
  • Busstop: 200 m
  • Badestrand: 300 m
  • Golf: Blokhus Golfcenter
  • 38 Værelser

Midt i Nordjyllands skønne natur

Velkommen til Strandhotellet Blokhus

Med kun få hundrede meter til de brede, hvide sandstrande på vestkysten og Nordjyllands dejligste og hyggeligste sommerhusområder, er Strandhotellet Blokhus iblandt de bedste danske badehoteller for romantiske sjæle eller eksklusive selskaber og møder.

Nyd gastronomiske lækkerier, pust ud i poolen eller slap af med en massage- og saunatur. Strandhotellet Blokhus er ikke kun vært for den absolut skønneste wellness-oplevelse, du kan finde på et badehotel i Jylland, men lover også et ophold med både nostalgisk charme og moderne luksuskomfort. Strandhotellet Blokhus rummer det hele, alt sammen sat under de smukkeste, nordjyske himmelstrøg.

Klassisk, autentisk badehotel med moderne komfort 

Strandhotellet Blokhus er nyopført i 2017 med respekt for den danske klassiske badehotel-tradition og er derfor indrettet med høje træpaneler, lyse rum og smukke tapeter. Ingen detaljer er for små. Interiøret fremstår i moderne former og farver, men er samtidig en unik og henrivende blanding af nye og gamle møbler med referencer til vores fælles historie. Et smukt pust fra fortiden.

Alle værelser på vores strandhotel er elegant indrettet med komfort i fokus, så du har et oplagt sted af slappe af efter en lang gåtur ved det vilde og billedskønne Vesterhav. En absolut perle, du ikke må misse, når du gæster et badehotel i Nordjylland.

Skønne faciliteter 

Med betagende udsigt og velvære på sit højeste, er det vores mission på Strandhotellet Blokhus at give dig en enestående og fuldkommen oplevelse, hvor intet mangler. Dette har vi også sørget for i vores faciliteter.

Lobbyen fremstår som strandhotellets bar og lounge. Her kan du nyde en god kop kaffe, en let anretning eller måske en drink inden middagen. I sommerhalvåret er der også mulighed for at benytte vores yndige gårdhave og nyde vejret.

Vores Restaurant Blå er på samme høje niveau som resten af strandhotellet og har fokus på lokale råvarer og dansk-fransk kogekunst. Her kan du nyde årstidens udvalgte retter, kreeret stilfuldt af vores talentfulde kokke. For at fuldføre den hyggelige stemning har vi udstyret både restaurant og lobby med åbne pejse, som kan opvarme kroppen på de mest blæsende dage.

Trænger du derimod til fuldendt forkælelse og aldeles afslapning, kan du også nyde en rolig stund i vores wellnessafdeling og få løsnet op for eventuelle spændinger i kroppen. Til de aktive har vi på Strandhotellet Blokhus også et fitnessrum med lækre redskaber lavet af amerikansk valnøddetræ.

Naturen omkring os indbyder til smukke gåture i klitterne eller friske svømmeture i Vesterhavet, og ønsker du kultur, er der ikke langt til hverken kunsthåndværkere, museer eller shopping. Med kun 30 minutters kørsel fra Aalborg Midtby samt Aalborg Lufthavn er vi desuden et yderst centralt badehotel i Nordjylland.

Attraktioner i nærheden af Strandhotellet Blokhus

  • Foto: Thomas Olesen

    Blokhus Lys

    2,15 km

    Blokhus Lys har et areal på 1200 m² fyldt med lys, brugskunst og ikke mindst 200 m² permanent juleudstilling.

    Vi har altid det sidste nye indenfor lys, servietter, brugskunst og souvinier. Alt er dekoreret op i farver og temaer, så kom og find inspiration!

    Tag familien med og brug et par timer på at lave jeres egne lys i vores 60 m² store selvdyp afdeling, det bliver garanteret en familietradition.

    En ny workshop har nu gjort det muligt for dig at støbe din egen unikke lysestage i det populære Jesmonite. Workshoppen er hver dag, dog med undtagelse af onsdage i juli og august.

    I skolernes ferier er der også mulighed for at lave små glas-kunstværker i Glasværkstedet. Dog ikke alle ugens dage, så ring gerne og forhør jer.

    I er velkomne til at tage jeres madkurv med og nyde den på terrassen eller i vores indendørs hyggekrog.

    Blokhus Lys holder vinterlukket fra uge 1 til fredag uge 6.

    Læs mere : Blokhus Lys
  • Foto: Poul Nymark

    Museum for Papirkunst

    2,33 km

    Museum for Papirkunst

    Museum for Papirkunst er Nordens eneste specialmuseum for kunst, kunsthåndværk og design i papir. I kerneudstillingen møder du psaligraf Bit Vejles mesterværker, som har rejst jorden rundt. I museets øvrige gallerier oplever du særudstillinger af både nationale og internationale kunstnere, der viser papirets kunstneriske spændvidde.

    Museum for Papirkunst har aktiviteter for hele familien. Du kan slippe din indre papirkunstner fri i værkstedet, udforske din pilotdrøm på Paper Plane Airport eller gå på opdagelse i udstillingerne med en aktivitetskuffert, som er forbudt for voksne og fyldt med sjove lege. Foruden at besøge museets udstillinger kan du nyde en kop frisktbrygget kaffe i caféen eller finde inspiration i museumsbutikken.

    Med saksen som pensel

    Permanent udstilling - Bit Vejle

    I museets kerneudstilling møder du psaligraf Bit Vejles mesterværker, som har rejst jorden rundt. Bit Vejles mange imponerende værker er skabt med broderisaks, og rummer en verden af fortællinger med smukke motiver. Men hendes kunst er mere end blot kønne blomster og fugle. Hvert eneste papirklip har sin særlige historie at fortælle og inviterer beskueren til at reflektere og fortolke. Nogle rører ved alvorlige emner, mens andre hylder glæden ved de små ting.

    Papirværkstedet

    Foruden at besøge Museum for Papirkunsts udstillinger har du også mulighed for, på egen hånd at prøve kræfter med papirkunst. I museets papirværksted har vi alle materialer klar, du skal bare slippe fantasien løs: Der er både skabeloner men du kan også selv finde på. Her kan børn og voksne dyrke den skabertrang, der bor i os alle. Oplev det meningsfulde samvær på tværs af generationer. Vi inviterer jer til at udforske papirmaterialet og stimulere finmotorikken. Her kan du ikke klippe forkert - du klipper bare på din helt egen måde.

    Forbudt for voksne!

    Synes du, det kan være lidt kedeligt bare at kigge på kunst? Bare rolig! Det behøver du slet ikke på Museum for Papirkunst. Når du besøger museet, låner du en aktivitetskuffert, som er forbudt for voksne og fyldt med sjove og lærerige lege, der skifter med de aktuelle udstillinger. Kufferten indeholder også et boardingkort til Paper-Plane Airport, en lup, så du kan finde alle de sjove og mærkelige figurer, som Bit Vejle har klippet i sine værker og en skabelon, du kan bruge i Papirværkstedet til at klippe en Møllemand ligesom selveste H.C. Andersen! 

    Læs mere om kunst i børnehøjde på Museum for Papirkunst.

    Handicapvenlige forhold:

    Museet er kørestolsvenligt. Her er fri parkering udenfor indgang, ingen trapper og borde i café og papirværksted er indrettet med henblik på kørestolsbrugere.

    Ledsagerkort: Fri adgang for ledsagere til personer med handicap ved fremvisning af ledsagerkort.

    Læs mere : Museum for Papirkunst
  • Foto: Torben Hansen

    Fårup Sommerland

    4,04 km

    I Danmarks Sjoveste Skov er der mere end 60 forlystelser – og når entréen først er betalt, er alle forlystelser og Aquaparken gratis! 

    Fart, sjov og hygge for både store og små

    Skoven byder på oplevelser for både store og små. De yngste kan tage en tur i Den Røde Baron, hvor de små piloter selv styrer deres flyvemaskine, eller prøve Egerntårnet, hvor man bliver løftet op til trætoppenes krone og suser ned med frit fald. For de større og fartglade er der hæsblæsende rutsjebaner, der giver sus i maven. Rutsjebanen Orkanen kører – som den eneste i Norden – både over og UNDER vandet!

    Er du klar til Danmarks vildeste acceleration? Lynet skydes af sted fra 0 til 80 km/t på blot to sekunder. Eller prøv Falken, Danmarks hurtigste trærutsjebane, og Hvirvelvinden, hvor du bliver kastet op og ned fra 19 meters højde, mens du roterer rundt.

    Men Fårup er mere end kun rutsjebaner. Her kan du også boltre dig på hoppepuder, trampoliner, tage på hesteridning, spille minigolf, prøve kanofart, klatre i klatrestativer eller lege på den kæmpe legeplads. Og så er der selvfølgelig masser af hygge og ægte skovstemning!


    Danmarks største rutsjebane

    Klar til at opleve noget helt unikt? Fønix, Danmarks største, hurtigste og højeste rutsjebane, rejser sig majestætisk fra Fårups skovbund. Med sine 40 meter højde og Danmarks længste loop-bane, snor Fønix sig smukt gennem skovens trætoppe. Den ubetingede konge af hastighed, Fønix, når en topfart på hele 95 km/t og byder fartglade gæster velkommen fra 120 cm i højde.

    Siden sin premiere i 2022 har Fønix allerede sat sit præg og vundet 4 anerkendte priser:

    • Europas bedste rutsjebane
    • Europas bedste nye rutsjebane
    • European top new attraction
    • FKF-Award i kategorien Roller Coaster


    Danmarks største vandland

    I Fårup finder du også Danmarks største Aquapark, hvor hele familien kan plaske rundt i de vilde bølger i det opvarmede Bølgebassin, der holder en lækker temperatur på 27 grader. Suse om kap på Surfhill, eller kør sammen i kæmpe badering i Vandslangen. Der er også mulighed for at prøve Vandkanonen, verdens første udendørs vandrutsjebane med frit fald og to loops – en oplevelse, du ikke vil glemme!

    Når vandpjaskeriet er overstået, og håret er tørt, kan du udfordre sanserne i 4D-biografen eller slappe af i skyggen af træerne, mens du tryller ved det store grill-selv område med Napoleon-grillene – helt gratis. I Fårup Sommerlands restauranter finder hele familien sine livretter, om det er i lækre buffetrestauranter eller parkens mange andre spisesteder. Er du til økologi, kan du besøge Skovens Pasta – Økologisk Spisested, hvor alt er 100 % økologisk.

    Oplevelser i international klasse!

    Fårup Sommerland blev etableret i 1975 og kan i 2025 fejre sit 50 års jubilæum. Med en gæstetilfredshed på imponerende 99 procent har parken gennem årene vundet en lang række priser og anerkendelser. Blandt de seneste priser kan nævnes kåringen som 'Danmarks bedste børneoplevelse' både i 2023 og 2024 ved Min by Media, samt titlen som 'Danmarks bedste attraktion' i 2023 ved Danish Travel Awards. Parken blev også kåret til Europas Bedste Forlystelsespark i 2021 og har været i top 3 blandt Europas bedste forlystelsesparker i fire år i træk (Kirmes, 2015, 2016, 2017 og 2018). Fårup Sommerland blev anerkendt for Verdens 3. bedste service af IAAPA i 2015 og som Nordens bedste sommerland i 2018. Derudover blev forlystelsen Saven kåret som bedste nye rutsjebane i Europa ved Park World Excellence Awards 2020.

    50 år med fart, sjov og store øjeblikke

    I 2025 fylder Fårup Sommerland 50 år, og det bliver fejret med et kæmpestort jubilæumsprojekt! Parken har siden 1975 skabt uforglemmelige oplevelser for både store og små, og nu tages endnu et skridt mod fremtiden med en helt ny og imponerende indgang til sæsonen 2025.

    Det nye indgangsområde bliver større og mere eventyrligt end nogensinde før. Gæster kan se frem til en ny, imponerende indgangsportal, et hyggeligt torv med café, spændende butikker, en endnu større spiseplads under åben himmel samt helt nye toilet- og handicapfaciliteter.

    Jubilæumsåret bliver en fejring af Fårups historie – og begyndelsen på endnu flere fantastiske oplevelser i Danmarks sjoveste skov!


    Bo midt i Danmarks sjoveste skov

    Hvem drømmer ikke om at vågne op midt i parken med en fantastisk udsigt over søen, Orkanen og Falken – klar til en dag fyldt med oplevelser? Fårup Sommerlands eget hotel, Hotel Fårup, er et 4-stjernet familiehotel, der emmer af ægte Fårupsk skovstemning, og er perfekt til både hygge, leg og afslapning for hele familien. Selv hvis du “blot” er gæst i parken, er du mere end velkommen til at besøge hotellet og nyde den rolige og hyggelige atmosfære. Hotellets restaurant er naturligvis åben for både park- og hotelgæster.

    Handicapvenlige forhold:

    Parken tilbyder gratis leje af kørestole (booking nødvendig via Gæsteservice), handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og siddepladser til kørestole i parkens tog. Desuden kan én ledsager over 18 år komme gratis med, hvis de kan vise et gyldigt ledsagerkort ved billetkontoret, og visse attraktioner kan have særlige tidsbestillingsmuligheder for gæster med handicap. (fra hjemmeside)

    Vi har en lang række tiltag. Bl.a. God Adgang, ledsagerordning samt Vis Hensyn-kort til gæster med særlige behov. Vi arbejder løbende med at parken og vores overnatningsfaciliteter er tilgængelige for alle.

    Læs mere : Fårup Sommerland
  • Foto: VisitJammerbugten

    Saltum Kirke

    7,29 km

    Saltum Kirke er Hvetbo Herreds største og mest monumentale. Den var Herredskirke.

    Starten til kirken blev opført omkring år 1150 som romansk granitkvadrebygning.
    Omkring 1450 blev kirken ombygget til dens nuværende udseende.

    Kirken rummer en række senmiddelalderlige kalkmalerier, samt flere andre klenodier, der er værd at studere. Bl.a. gamle træskærerarbejder og dåbshimmelen.

    Bog om kirken kan købes på dansk og tysk

    Læs mere : Saltum Kirke
  • Foto: VisitJammerbugten

    Vildmoseporten - et oplevelsescenter i St. Vildmose

    14,91 km

    Vildmoseporten - et egns- og oplevelsescenter i Store Vildmose

    Her kan du opleve en af de gamle staldgårde, som den så ud i 1949. Den gamle røde trælade rummer nu udstillingen "Mosekonens Land", som har åbent alle ugens dage. Den ubemandede udstilling formidler på en spændende måde viden om Store Vildmose.

    Målet med Vildmoseporten er at bevare og beskytte det enestående kulturmiljø, der er i Store Vildmose. Vildmoseporten fortæller om mosens opdyrkning og giver besøgende en totaloplevelse af et stykke Danmarks historie.

    Vildmoseporten formidler samspillet mellem mennesket og naturen og medvirker til baglandsturismens udbyggelse (15 km fra Vestkysten) ved at lave et aktivitets- og informationscenter for sommerturister, som udgør en del af Økomuseum "Store Vildmose", hvori Vildmosemuseet i Brønderslev, "Centralgården" med  Efterskole og Halmhus samt Egnssamlingen i Biersted indgår. Meningen er at give lokalbefolkningen i Vildmosen en "hukommelse" og et samlingssted, som fortæller kartoflens kulturhistorie, biologi og anvendelse.

    Guidede ture, grupper, personalearrangementer m.m. ret venligst henvendelse til Christian Larsen på tlf. 9826 8663 eller mobil 2876 4279. Husk: aftalte penge.

    Kom og oplev den årlige Kartoffelfestival på Vildmoseporten lørdag i uge 41. På festivalen  fejres kartoffelhøsten og efteråret med masser af underholdning og aktiviteter for hele familien. Der vil være stande med egnens høst af grønsager, kartofler, krydderurter, honning, brød fra bageriet Aurion og meget andet. Besøgende kan prøve at grave kartofler op som i gamle dage.

    I den ubemandede periode, husk her at TRYKKE PÅ DEN RØDE KNAP FOR AT ÅBNE DØREN, som sidder på gelænderet. Vildmoseporten er bemandet i hele juli måned.

    Læs mere : Vildmoseporten - et oplevelsescenter i St. Vildmose
  • Foto: VisitJammerbugten

    Tranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter

    13,65 km

    Alle er velkomne på Strandgården. Her kan du i opleve skiftende kunstudstillinger af nutidig billedkunst, hyggelige sommer koncerter, malerkurser og foredrag. Gratis entré til alle udstillingerne.

    hjemmesiden kan du læse mere om de enkelte arrangementer samt se åbningstider.

    Medbring kaffen eller madpakken og nyd den i Strandgårdens åbne madpakkehus som egnet for op til 50 besøgende. Madpakkehuset er altid åbent og offentlig tilgængelig.

    Strandgården rummer endvidere et kunstværksted samt to kunstnerboliger, som kan lejes til kunstneriske og kulturelle formål.

    Vel mødt på Tranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter, som du finder 300 m fra Tranum Strand.

    Læs mere : Tranum Strandgård Kunst- og Kulturcenter
  • Foto: John Kristensen

    Galleri Løkken

    15,29 km

    Her kan man også se en samling af malerier fra Rubjerg Knude Fyr, malet over en lang årrække, hvor man kan følge hele udviklingen omkring Rubjerg Knude Fyr. Hvordan sandet gradvist dækker mere og mere af det. John Kristensen har også forsøgt at male et billede af hvordan det vil se ud, inden så længe fyret styrter ned ad skrænten. 

    John Kristensen er autodidakt og har siden 1977 skildret Løkken betagende atemmninger i sine malerier. Bådene på stranden, fiskerne i arbejde, de gamle huse, lyset over havet og klitten med den mangfoldige flora. 


    Finn Jensen, tidl. red. ved Aalborg Stiftstidende skrev dette om John Kristensens malerier:

    "Der er kærlighed i hvert penselstrøg - billeder der vibrerer af lys og atmosfære"



    *Aftale uden for åbningstid, ring på tlf. 30 99 25 40.

    Læs mere : Galleri Løkken
  • Foto: Benedicte I. F. von S. Løvendahl Rottbøll

    Børglum Kloster - Kunst på Klosteret

    18,45 km

    Herudover er der året igennem skiftende kunstnere, der udstiller på klosteret. I efteråret 2016 kunne klostret præsentere det sidste af Bayeux tapetet. I 14 år har 9 brodøser broderet en tro kopi af det 70 meter lange berømte Bayeux tapet, og er i dag til offentlig skue i Hestestalden.

    Nogle af de tidligere udstillinger på klosteret

    • Peter Brandes havde i 2017 sine verdensberømte krukker med til udstillingen på klosteret.
    • Mikael Melbye, "Sjælebilleder". Denne kunstudstilling bestod af dybe og unikke portrætter, malet af Mikael Melbye. Nogle af værkerne havde ikke været udstillet før, og andre var mere kendte, med portrætter af det danske kongehus. 
    • Esben Hanefeldt Kristensen, kendt for hans bibelske motiver, har flere gange udstillet sine malerier på klosteret.  

    Hold øje med hvem og hvornår der kommer nye og spændende kunstudstillinger på klosterets hjemmeside eller på deres facebookside.

    Læs mere : Børglum Kloster - Kunst på Klosteret
  • Foto: VisitJammerbugten

    Troldemuseet

    21,94 km

    Troldemuseet har til huse i den gamle troldefabrik på Gjøl.

    Troldemuseet vil fortælle historien om Thomas Dam og Lykketroldene fra Gjøl og hvor stor en kunstner han var.

    Thomas Dam startede i ca. 1930 med at skære  træ figurer, de blev meget populære og solgte godt, nyere metoder kom i brug og i 1940'erne så vi de første trolde lignende væsner i ler og på malerier.

    Thomas Dam har arbejdet i træ, ler, gummi, keramik og stentøj, derudover har han lavet kæmpe trolde til bla. Karolinelund, Bakken og stor magasiner i ind og udland.

    Historien vil blive fortalt med moderne teknologi og en udstilling af forskellige effekter i mange forskellige materialer.

    Følg med på Facebook Troldemuseet.

    Ønsker du/I rundvisning med mere historie, er dette også muligt.

    Læs mere : Troldemuseet