Taastrup Park Hotel, Tåstrup

Gæsteanmeldelser
208 anmeldelser
Læs seneste anmeldelser

Taastrup Park Hotel, Tåstrup

Gæsteanmeldelser
208 anmeldelser
Læs seneste anmeldelser

Sådan fungerer booking

Klik på "Se kalender og priser"-knappen for at angive datoer og se udvalget af værelser.

Dejligt hotel tæt på København med gratis parkering

Der var engang en tømmerhandler ved navn Jørgen Vestergaard. Han havde en drøm om at forvandle en gammel herskabsvilla til et smukt og atmosfærefyldt hotel. Villaen lå ved den lille sø Selsmose, og nu, en snes år senere, ligger Taastrup Park Hotel her med sin hyggelige lobby, sine komfortable værelser og det nænsomt restaurerede interiør.

Taastrup Park Hotel er et rigtigt godt sted at opslå sit feriehovedkvarter, når du vil besøge København og udforske hovedstadens mange muligheder. Fra hotellet kan man tage S-toget ind til byen og i ro og mag besøge Tivoli, Nationalmuseet, Amalienborg og alle de andre store seværdigheder eller benytte hovedstadens kulturelle tilbud i form af en tur i teatret eller operaen. S-toget til Københavns centrum tager omkring 20 minutter, mens der i bil eller taxa er omkring en halv time til Københavns Lufthavn i Kastrup.

I Taastrup og dermed indenfor nogle få minutter til fods fra hotellet, er der flere gode restauranter, cafeer og barer, men der er også et bowlingcenter, svømmehal og Taastrup Teater, du kan besøge. 

  • Gratis internet

  • Gratis parkering

  • Ladestik til el-bil

  • Lufthavn: 25 km

  • Togstation: 200 m

  • Busstop: 50 m

  • Badestrand: 5 km

  • Golf: 5 km

  • 66 værelser

Hotel i hovedstadsområdet med gratis parkering

I sommerhalvåret kan hotellets gæster nyde morgenmaden på den store, udendørs terrasse i gårdhaven, og i lobbyen byder hotellet på gratis kaffe og te til de gæster, der har lyst til at hygge sig med dagens aviser eller se tv. Inden døre er der desuden billard, dart og bordtennis til fri afbenyttelse.

Værd at vide

Hotellet ligger tæt ved de store indfaldsveje og nogle få hundrede meter fra afkørsel 4/5 på Holbækmotorvejen. Alle 66 værelser på Taastrup Park Hotel har bad, kabel-tv og gratis trådløst internet, og der er også en el-kedel med mulighed for at lave sig en kop kaffe eller te. På dobbeltværelserne er der mulighed for to opredninger. Weekendtilbud. Stor og gratis parkeringsplads. Få minutter til fods til Taastrup S-togsstation.

Se kalender og priser