Hvordan anvender jeg mit gavekort?

SÅDAN ANVENDER DU DIT KONTANTGAVEKORT

Vores kontantgavekort kan bruges på alle hoteller og kroer i Small Danish Hotels inkl. SDH Partner Hoteller.

Kontantgavekortet kan benyttes som hel- eller delbetaling af alle typer af ophold, som findes her på hjemmesiden samt restaurantbesøg, undtagen på non refundable.

Med et kontantgavekort kan du enten foretage reservationen her på hjemmesiden, ringe til vores bookingafdeling eller kontakte hotellet direkte. 

OBS: Reservationen skal garanteres med et kreditkort, men pengene bliver ikke trukket på dit kort. Du betaler først for dit ophold, når du bor på hotellet. HUSK at medbringe dit kontantgavekort.

VIGTIGT: Foretager du din booking via andre hotelsøgemaskiner, kan du ikke benytte gavekort fra Small Danish Hotels.

 

SÅDAN ANVENDER DU DIT OPLEVELSESGAVEKORT

På dit oplevelsesgavekort finder du en websiteadresse. På denne side, kan du se, hvilke hoteller og kroer der modtager dit oplevelsesgavekort. Du booker dit ophold ved at klikke på det hotel eller den kro, hvor du ønsker at benytte dit oplevelsesgavekort. Her lander du direkte på bookingsiden, og du kan nu booke dit ophold. Du kan også kontakte hotellet direkte og booke dit ophold.

OBS: Reservationen skal garanteres med et kreditkort, men pengene bliver ikke trukket på dit kort. Du betaler først for dit ophold, når du bor på hotellet. HUSK at medbringe dit oplevelsesgavekort. Bemærk at hele gavekortets værdi skal bruges på én gang. 

VIGTIGT: Foretager du din booking via andre hotelsøgemaskiner, kan du ikke benytte gavekort fra Small Danish Hotels.

Der kan ske udskiftning og udvidelser i medlemsskaren hos Small Danish Hotels og derfor anbefaler vi, at du holder dig opdateret om, hvilke hoteller, der er en del af Small Danish Hotels og hermed modtager vores kontant- og oplevelsesgavekort.  

Vær OBS på: Oplevelsesgavekort købt i perioden 2021-2022 er blevet konverteret til kontantgavekort, men dette ændrer ikke på værdien af gavekortet eller gyldighedsperiode. Du skal altså anvende disse gavekort som et kontantgavekort.

Dit gavekort kan også benyttes hos vores samarbejdspartnere i Cosy Places Worldwide - omkring 1100 hoteller på mere end 80 destinationer. Når du vil booke og anvende dit gavekort hos Cosy Places, skal du kontakte det enkelte hovedkontor.

Vores gavekort kan ikke benyttes ved køb af Benefits DEALs.

Hvordan booker jeg et ophold, når jeg har et gavekort?

Hvis du har et gavekort - kontant- eller oplevelsesgavekort, kan du enten booke ophold her på hjemmesiden, ringe til bookingafdeling eller kontakte hotellet direkte.

HUSK altid at medbringe dit gavekort på hotellet

Foretager du din booking via andre hotelsøgemaskiner, kan du ikke benytte gavekort fra Small Danish Hotels.

Gavekortet kan ikke benyttes ved køb af Benefits DEALs.

Hvor længe gælder mit gavekort?

Gavekort er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen. Du kan til enhver tid se gyldighedsperioden på dit gavekort ved at indtaste dit gavekortnummer her.

Kan gavekort udbetales?

Gavekort kan refunderes i hele gyldighedsperioden, hvis det ikke er taget i brug. Man kan få det refunderet dér, hvor det er købt, og man skal medbringe både gavekort og kvitteringen for købet.

Hvordan køber jeg et gavekort?

Du finder de forskellige typer af gavekort HER.

Når du har fundet det gavekort, du ønsker at købe, klikker du "Køb nu". Et betalingsvindue vil nu åbne.

1. Vælg levering
Her kan du vælge, om du ønsker gavekortet tilsendt med posten, via e-mail eller via SMS.

2. Vælg dit gavekort
Her har du mulighed for at tilvælge eget design på dit gavekort.

3. Godkend bestilling
Her finder du en opsummering af dine valg.

4. Udfyld dine oplysninger
Her indtaster du dine kontaktoplysninger (IKKE modtagerens kontaktoplysninger), men her kan du også vælge, om gavekortet skal sendes direkte til modtageren. Dette er gældende for print selv- og SMS-gavekort. Alle oplysninger er naturligvis fortrolige, og vil kun blive brugt i forbindelse med det igangværende køb. Herefter klikker du på "næste".

Hvordan foregår betaling?

Vælg betalingsform og gennemfør betaling. Når betalingen er godkendt, modtager du en e-mail med en købskvittering. Købskvitteringen fremsendes til den mailadresse, som du har opgivet under "Dine oplysninger". Kvittering skal gemmes i gyldighedsperioden (til refundering)

Hvordan modtager jeg gavekortet?

1. Med posten
Vælger du levering med posten, modtager du en flot gaveæske, som er den perfekte gave at forære væk. Tillægget for æske og fragt er kr. 29,- til posthus/kr. 49,- til hjemmeadressen. Tillæg kr. 20,- hvis du vælger at designe dit eget gavekort med et personligt billede. Vi afsender din ordre den førstkommende hverdag efter bestilling, og du skal forvente en forsendelsestid på 2-3 hverdage. Du modtager et track & trace-nummer fra Post Nord, så du kan følge din ordre.
Bemærk, hvis du vælger unikt design, går der op til 1 hverdag ekstra, da billeder bliver godkendt manuelt og produceret specielt.

2. E-mail
Vælger du at modtage gavekortet som e-mail, kan du enten videresende det eller printe selv. Gavekortet er vedhæftet som en PDF i en printvenlig udgave. Leveringsformen er gratis, og du modtager e-mailen med det samme (inden for 30 minutter), så er du sent ude, kan du stadig nå at få en gave med. Bemærk, hvis du vælger unikt design på dit print-selv gavekort, hvilket er gratis og giver mulighed for at skrive en personlig hilsen, kan der gå op til 1 hverdag før du modtager gavekortet på e-mail, da billeder bliver godkendt manuelt.

3. SMS
Vælger du at modtage gavekortet som SMS, modtager du det med det samme (inden for 30 minutter), så er du sent ude, kan du stadig nå at få en gave med.
Leveringsformen er gratis. Unikt design er ikke muligt via SMS.

4. Køb lokalt
Du kan også købe gavekort til Small Danish Hotels hos alle kroer og hoteller under Small Danish Hotels.

Skal et gavekort bare være aktivt i bookingsituationen, eller skal det også være gyldigt under selve opholdet?

Et gavekort til Small Danish Hotels skal være gyldigt både i bookingsituationen, og under selve opholdet. Det er vigtigt at medbringe gavekortet og aflevere det på hotellet/kroen du skal overnatte på.