Small Danish Hotels bliver til Stays

Fra 14. januar skifter Small Danish Hotels navn til Stays. Men ellers er alt, præcis som du kender det.

Verdensklasse service på 70 hoteller fordelt over alle hjørner af Danmark. Gastronomiske eventyr og charmerende overnatninger tæt på de største danske kultur- og naturoplevelser. TopTilbud på ophold og gavekort til oplevelser. Det kan du stadig forvente, når du bor hos os.

Du kan også forvente, at vi vil forsøge at gøre overgangen fra Small Danish Hotels til Stays så let som muligt for dig som gæst. Derfor har vi her forsøgt at svare på en række spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med skiftet.

Small Danish Hotels bliver til Stays

Hvorfor skifter Small Danish Hotels navn?

Vi har skifter navn til Stays, fordi det siger alt om, hvad vi er: ophold. Det er kort, genkendeligt og passer til alt det, vi er i dag – og gerne vil være i fremtiden.

Hvad betyder navneskiftet for mig som gæst? 

Din oplevelse som gæst hos os ændrer sig ikke, selvom vi skifter navn. Faktisk vil alt andet end navnet være fuldstændigt ved det gamle. Lige fra de gode priser til den gode service.

Jeg har booket et ophold igennem Small Danish Hotels – gælder den booking stadig efter 14. januar?

Har du booket et ophold på et af vores hoteller, gælder den naturligvis stadig – selv om der står Stays i stedet for Small Danish Hotels, når du checker ind. Og du kan tro, at vi glæder os til at tage imod dig og til at vise dig, at alt netop er præcis, som du kender det.

Jeg har booket med rabatkode fra Ældre Sagen, Visma LogBuy, PLUSkort eller Forbrugsforeningen. Gælder ordningen og min booking stadig?

Har du lavet en booking til et ophold i perioden efter 14. januar, gælder den stadig. Også selvom vi nu hedder Stays, og uanset om din booking er lavet med eller uden en rabatkode.

Det ophold jeg har bestilt, hedder “SDH Miniferie”. Kan jeg stadig regne med, at det er det produkt, jeg får?

Dit ophold ændrer sig ikke, selvom vi ændrer navn. Du får stadig præcis det ophold, du har bestilt.

Kan jeg stadig bruge gavekort til Small Danish Hotels efter 14. januar? 

Har du købt eller modtaget et gavekort til Small Danish Hotels inden navneskiftet træder i kraft, kan du fortsat bruge det til alle* vores hoteller efter d. 14. januar og under præcis de samme vilkår, som gavekortet er købt under. Læs mere om gavekort her.

(*er der hoteller, der ikke tager imod gavekort?)

Kan jeg stadig kunne købe gavekort efter 14. januar? 

Det kan du helt sikkert! Gavekort til Stays kan købes præcis, som du før har kunnet købe gavekort til Small Danish Hotels – en gave, som rigtig mange af vores gæster har stor glæde af. Det ændrer vi ikke ved.

Der gælder samme regler, og gavekortet kan stadig købes både online og ude på vores hoteller. Du kan også stadig vælge imellem vores kontantgavekort, hvor du helt selv bestemmer beløbet, der kan være alt fra 200 kr. til 3.000 kr.; og vores oplevelsesgavekort, som dækker en bestemt oplevelse, du kan få på udvalgte hoteller. Læs mere om gavekort her.

Hvad sker der med Benefits og mine point? 

Benefits er stadig Benefits, selvom Small Danish Hotels er blevet til Stays. Vi har ikke lavet nogen ændringer i vores medlemsprogram – du får præcis samme fordele som før. F.eks. muligheden for at vinde ophold på vores hoteller eller for at optjene point, når du bor på vores hoteller. Point, som du kan bruge på nye ophold eller på oplevelser i vores restauranter.

Er du ikke allerede medlem, kan du blive det her – det koster ikke noget at melde sig ind i Benefits. Læs mere om Benefits her.

Vil jeg stadigt kunne købe TopTilbud efter 14. januar? 

TopTilbud er kommet for at blive! Også selvom vi skifter navn til Stays. Og det vil stadig være den bedste pris, du finder på udvalgte hoteller i udvalgte perioder.

Hold godt øje med, hvornår der lander et TopTilbud, der passer til dig. De er lynhurtigt væk! Læs mere om TopTilbud her.