Selv om vi bor i et lille land, rummer Danmark overraskende mange forskellige egnsretter. Danske egnsretter set i et historisk perspektiv, er mad, der oftest har været tillavet ved højtider hvor familier samles. På den måde er det mad, som markerer både tilhørsforhold såvel som traditioner.
I de fleste tilfælde er egnsretter et udtryk for både beliggenhed, kultur og primære erhverv, fx er egnsretter i kystnære byer præget af fisk, i landbrugsområder anvendes meget kød og grønt, og i byer er bl.a. brød en hyppig ingrediens.

Uanset sted eller ret, er der stærke følelser knyttet til disse retter, de skal laves på den helt rigtige måde, eller slet ikke. Netop derfor egnsretter en oplevelse, der ofte ledsages af medrivende lokale historier, og derfor absolut er en rejse værd.

Egnsretter i Jylland

Den vestlige del af Danmark er præget af landbrug og fiskeri, og det kommer tydeligt til udtryk i de jyske egnsretter.

Fra Fanø og Esbjerg stammer bakskulden, der er fladfisken skærising, der saltes og tørres på tørresnore. Efterfølgende røges den, og nydes rå med kaffepunch (kaffe med snaps, red.)

Ikke langt derfra er solæg en sønderjysk specialitet. Det er en enkel snack, og består af æg, der langtidskoges i løg og rødbedefyldt vand, og efterfølgende syltes i et par dage i en saltlage. Resultatet er smukt farvede og marmorerede æg, der smager lækkert og er fantastiske som tømmermands-mad.

Vi drager nu nordover og udforsker den nordjyske kludesuppe. Kludesuppen er et typisk eksempel på landmandsret, og er slags suppeudgave af millionbøf, lavet på oksefars og hvidkål.

Fynske egnsretter

Har man sagt Fyn og egnsretter, kommer man ikke uden om brunsvigere. Den søde, snaskede kage fra landsdelen i midten er kendt af de fleste og kan fås hos bagere i hele landet. Det er dog kun de gamle bagere på Fyn, der forstår at lave dem helt perfekt.

Som ø med en stor kyststrækning, har Fyn også fostret en del fiskeretter. Et godt eksempel er den fynske maskintorsk, som er en simreret med torsk og selleri. Årsagen til det spøjse navn er, at retten typisk har været sat til at simre på fiskekutternes varme motorer, og så været klar, når fiskerne blev sultne.

Læs også: Dansk gastronomi er madoplevelse i verdensklasse

Egnsretter på Sjælland og øerne

I det østlige Danmark finder vi store og små øer, og herfra kommer egnsretter fra både kyst, land og by. Den første er den navnkundige sjællandske slåbroksild, som kombinerer fisk, grønt og brød. Opskriften er at fylde salte sild med masser af løg, pakke dem ind i smurt pergamentpapir, bage dem i ovnen og servere med rugbrød.

Hvis vi fortsætter i fiskens univers, skal også den lollandske ålepølse nævnes. Navnet siger egentlig det hele, da retten består af friske ål, der fyldes med en speciel dej, snøres sammen og koges. Kort før servering brunes den i smør.

Til sidst tager vi en tur til storebyen, selv om byerne ikke har lagt navn til særlig mange egnsretter. En af undtagelserne er Amagermaden, der ganske enkelt er et stykke rugbrød og et stykke franskbrød med smør imellem. Der følger naturligvis en sjov historie med, og den handler om at amagermaden traditionelt spises med franskbrødet nederst, og en foreslået teori er at der på et tidspunkt blev set ned på at spise hvidt brød om søndagen, og når det hvide brød var nederst kunne gud ikke se det.

Læs også: TEMA: City break

Find inspiration blandt kroer og små hoteller

Det danske land rummer ufattelig mange flere kendte såvel som mindre kendte egnsretter, og det er derfor oplagt at spørge lokale restauranter og overnatningssteder om, hvilke egnsretter der findes netop i deres by, egn og område.

En naturlig nysgerrighed omkring dette kan tilføre ny værdi og et sjovt lille twist til ferier og ophold, næsten uanset hvor du kommer hen.