Trækstien: Den hemmelige perle langs Gudenåen
Som alle andre vandreruter, har også Trækstien, der følger en stor del af Gudenåen i Midtjylland, sine helt egne solide, historiske rødder.
Som alle andre vandreruter, har også Trækstien, der følger en stor del af Gudenåen i Midtjylland, sine helt egne solide, historiske rødder.
Denne rute kaldes Trækstien, da den løber langs stier, der i gamle dage blev brugt af “pramdragerne”. Det kaldtes de gæve mænd (og stærke heste), der, før vejnettet blev udbygget, trak store pramme med varer og forsyninger op langs Gudenåen til byerne der lå langs åen.
Selv om de 70 km. fra Silkeborg til Randers af mange kaldes en perle blandt vandreruter, kan den også være barsk at gennemføre. Årsagen dertil er, at stierne ligger ved Gudenåens bred, og at åen til tider kan oversvømme dele af ruten. God forberedelse, påklædning og udstyr er derfor alfa og omega for en succesfuld vandretur her.
Læs mere på https://silkeborg.dk/Borger/Natur/Oplev-naturen/Traekstien
I Silkeborg vil medarbejderne på Hotel Dania gøre meget for at give dig en god start på din vandretur. Hotellets markante beliggenhed i hjertet af Silkeborg, giver dig tilmed gode muligheder for at opleve byen, inden kursen sættes mod naturen.
I den lille by Ans nær Viborg går Trækstien nærmest lige forbi indgangsdøren til Kongensbro Kro. Før i tiden hed stedet Pramdragerkroen, hvilket også i historisk perspektiv placerer den lige ved siden af Trækstien. Tæt ved kroen er bevaret en såkaldt Swot Pejer, som personalet på kroen meget gerne vil fortælle dig hvad er, når du besøger dem.
Lige som hotellet i Silkeborg, ligger også Hotel Randers lige midt i købstadens hjerte. Det er et topmoderne og gennem renoveret hotel med unik atmosfære. Hotellet har en lang og begivenhedsrig historie, bl.a. har Victor Borge flere gange spillet på hotellets flygel. Hans foretrukne værelse var #111, også kaldet Kongeværelset, hvor også Kong Christian d. 9. og dronning Louise har overnattet.