7 fantastiske oplevelser i Danmark
I Danmark har vi syv attraktioner, som er med på UNESCO’s verdensarvliste. UNESCOs verdensarvsliste omfatter steder, byer, monumenter, bygninger og lignende, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der bliver administreret af UNESCO. Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har en helt særlig og enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods.
Så vil du lære lidt om Danmarks historie, have spændende kulturoplevelser eller opleve naturområder ud over det sædvanlige, så skal du måske lægge et besøg forbi et eller flere af disse UNESCO steder:
Nationalpark Vadehavet
Vadehavet er ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har status som vildt- og naturreservat. Det er stort og berigende - et sted fuldt af oplevelser og viden for alle - et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning.
Læs mere herStevns Klint
Stevns Klint er på en gang smuk og dramatisk og samtidig en super spændende og unik kilde til en dramatisk epoke i Jordens historie.
Læs mere herKronborg Slot
Det gamle kongeslot Kronborg er verdenskendt som Hamlets og Shakespeares slot og stedet, hvor sagnfiguren Holger Danske sidder og sover i kasematterne.
Læs mere herRoskilde Domkirke
Besøg Roskilde Domkirke, der har været den danske kongefamilies gravkirke i århundreder. Her hviler i alt 38 konger og dronninger.
Læs mere herJelling Monumenterne
Besøg Jelling-stenene, der også kaldes "Danmarks dåbsattest", for her er det mejslet ind, hvordan Kong Harald omkring år 965 kristnede danskerne.
Læs mere her
Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland
UNESCO-komiteen begrunder bl.a. sin optagelse med at Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er ”et usædvanligt og velbevaret eksempel på hvordan den europæiske baroks værdier blev omsat i design af naturen.”
Læs mere herChristiansfeld
Byen blev grundlagt i 1773 af de tyske herrnhutere (Brødremenigheden) på foranledning af Kong Christian VII, deraf navnet Christiansfeld. Kom selv en tur til denne helt specielle by, der i 2015 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste!
Læs mere her