Må jeg have min hund med?

Mange hoteller accepterer, at du medbringer din hund. På siden "Booking" kan du søge og se, hvilke steder du må medbringe hund.

Dog er det vigtigt, at du informerer omkring dette ved booking af hotelopholdet. Vi anbefaler derfor, at du booker dit hotelophold via vores kundeservice på telefon +45 70 80 65 00. Vi har åbent alle hverdage kl. 8.30-16.00.

Bemærk at de fleste hoteller opkræver et fast beløb pr. nat eller pr. ophold for denne ydelse.

Kan jeg parkere ved hotellet?

De fleste hoteller har egen, gratis parkeringsplads. Du kan finde oplysninger om det enkelte hotel ved at søge efter hotellet via søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden. Se herefter under faciliteter, hvor information omkring parkeringsforhold vil fremgå.

Skal jeg bestille plads i restauranten?

Har du bestilt et ophold, der inkluderer middag i restauranten, behøver du ikke at foretage dig yderligere. Er dette ikke tilfældet, anbefaler vi, at du bestiller bord i restauranten.

Er der bad og toilet på værelset?

Når du foretager booking via Small Danish Hotels kan du i de fleste tilfælde forvente, at der er bad og toilet på værelset. Enkelte steder har dog fælles bad og toilet på gangen. I disse tilfælde vil det fremgå tydeligt i beskrivelsen af kroen eller hotellet.

Bed & Breakfast

Bed & Breakfast er små overnatningssteder, ofte blot med et par værelser, men der findes også større steder, der mere har karakter af et lille hotel. Så hos Small Danish Hotels betragter vi os også som Bed & Breakfast, for vi tilbyder et stort udvalg af små, hyggelige steder i alle områder af Danmark.

Husk at du her på hjemmesiden nemt kan finde priser og opholdsmuligheder – kig under "Booking".

Hvilke hoteller har ladestik til elbil?

Flere og flere hoteller har ladestik til elbil. I vores bookingsektion kan du filtrere og kun se de hoteller, der tilbyder ladestik. Se hoteller med ladestik til elbil - klik her.

Hvornår kan jeg ankomme?

Ankomsttidspunkter varierer fra hotel til hotel. Dog kan du som udgangspunkt ankomme fra kl. 15.00. Du finder oplysninger om ankomsttidspunkter her på hjemmesiden under det enkelte hotel. Søg via søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden.

Hvornår er afrejse?

Afrejsetidspunkter varierer fra hotel til hotel. Dog skal afrejse oftest finde sted senest kl. 11.00. Du finder oplysninger om afrejsetidspunkter her på hjemmesiden under det enkelte hotel. Søg via søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden.

Skal jeg betale for spædbørn og børn?

Børn i alderen 0-3 år sover gratis i forældrenes seng eller i egen medbragt babyseng. Medbringer du dyne, pude og lagen har hotellet også mulighed for at stille en gratis babyseng til rådighed. Har du brug for en babyseng, skal dette meddeles i god tid inden ankomst. Hotellet kan opkræve kr. 50,- pr. dag for morgenmad til dit barn.

Børn i alderen 4-12 år skal betale for opredning i forældrenes værelse, uanset om denne benyttes eller ej. For at der kan laves en ekstra opredning i værelset, skal der altid være to fuldt betalende gæster. Det betyder, at dit barn kan komme til at betale voksen pris, hvis du bor alene med dit barn i dobbeltværelse.