Halvpensions ophold på Hotel Allinge

Green Key_V3

Green Key godkendt

4,8076923038715 af 5 stjerner

Inkluderer pr. person pr. nat:

• 3-retters menu (køkkenchefen's valg) eller buffet. Hotellets valg om der serveres menu eller buffet.
• Overnatning
• Morgenmad

Mere om Hotel Allinge

Hotel Allinge er centralt beliggende i havnebyen Allinge på Nordbornholm. Hotellet er bygget i 1600-tallet og er løbende blevet vedligeholdt og moderniseret. De gamle - men nyrestaurerede - bygninger udgør en idyllisk ramme for dit ophold og du vil finde alt, hvad hjertet kan begære, lige om hjørnet.

Storegade 3-5, 3770 Allinge
Vis kort

Hotellets faciliteter

• Lån/leje af cykel
• Green Key_V3 Green Key mærket
• Gratis internet
• Kæledyr
• Gratis parkering
• Restaurant
• Røgfrit
• Lufthavn: 28 km
• Busstop: 250 m
• Badestrand: 600 m
• Fiskeri: 600 m
• Golf: 10 km
• 55 Værelser

Andre ophold påHotel Allinge

Attraktioner i nærheden af Halvpensions ophold

• Foto: Destination Bornholm

Allinge kirke

0,13 km

Bornholms eneste gulkalket kirke.

Kirken blev opført som kapel i år 1569 og derefter blev udbygget i 1892. Kirken som den står i dag, er fra en restaurering i 1992. Døbefonden er fra 1890 og lavet af moseløkke granit, og gulvet omkring døbefonden er lavet af hammershusgranit i forbindelse med restaureringen i 1992. I koret hænger en lysekrone fra ca. 1650, det siges at den stammer fra Hammershus.

Læs mere : Allinge kirke
• Foto: Kristoffer Linus

Hammershus

2,98 km

Hammershus – Nordeuropas største borgruin

Hammershus er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. Og det er ikke så underligt, for her kan du virkelig få gang i fantasien og opleve den bornholmske historie.

Hammershus er tidligst fra slutningen af 1200-tallet

Tidligere antog man, at Hammershus blev opført omkring 1259 for at befæste den magt over Bornholm, som ærkebispen af Lund (dengang dansk) havde fået over øen efter en aftale med kongen Svend Grathe. De følgende godt 500 år var Hammershus fæstning for Bornholms skiftende magthavere og der er utallige gange blevet bygget om og til på Hammershus. Helt ferske udgravnings- og forskningsresultater fra 2015 går dog ud fra, at borgen først blev bygget af en senere ærkebiskop i Lund, nemlig Jens Grand, som var ærkebiskop fra 1289-1302 – dvs. at borgen faktisk først stod klar i slutningen af 1200-tallet.

Leonora Christina på Hammershus

Efter Bornholms befrielse fra svenskerne i 1658, var Christian IV’s datter, Leonora Christina og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, spærret inde på Hammershus i 1660-61 pga. landsforræderi, og en dramatisk flugt ned ad mure og klipper mislykkedes. I 1743 opgav magthaverne endeligt Hammershus, og bornholmerne kunne frit hente sten på stedet, der forfaldt indtil 1822, hvor ruinen blev fredet.

Guidede ture med Bornholms Middelaldercenter

Du kan opleve Hammershus med guider igennem hele sæsonen, samt i påske og efterårsferien. Du kan se turene med Bornholms Middelaldercenters hjemmeside her. Her finder du både priser, tider og mulighed for at booke din billet online.

Mobilskattejagt på borgen

Den drilske mestertyv, Heidenreich, vil stjæle en uvurderlig skat fra Hammershus. Derfor opfordres alle børn og barnlige sjæle på Bornholm til at tage ud og hjælpe med at stoppe ham – med deres mobiltelefoner. Den fulde version af Mysteriet på Hammershus koster 45 kr., men man har mulighed for at prøve den første del af spillet gratis, ligesom der er gratis adgang til Hammershus. Læs mere her

Masser af sjove oplevelser på Hammershus

Der er masser at lave på Bornholms spændende ruin Hammershus. Både inde på den store borg og i naturområderne lige rundt omkring.

Naturstyrelsen og Hammershus

På Naturstyrelsens hjemmeside kan I finde masser af oplysninger om, hvad I kan opleve på Hammershus. Her kan I også finde information om parkeringsforhold og en særlig opfordring til de voksne. På hjemmesiden finder I også Naturstyrelsens folder om Hammershus samt spændende historier, I kan læse før besøget.

Det nye Hammershus Besøgscenter

Oplev Hammershus på en helt ny måde fra det nye besøgscenter ved Hammershus. Fra besøgscentret kan man se Hammershus i panoramaudsigt. Besøgscentret byder også på en fascinerende udstilling hvor der er mulighed for at læse om borgruinens utrolige historie.

Klik her for at læse mere om besøgscentret ved Hammershus.

Brohusets shop og café

I Brohusets familievenlige café kan du få stillet både den lille og den store sult. Her serveres kage, kaffe, forfriskninger og caféretter bestående af ærlig mad, der er inspireret af omgivelserne til fornuftige priser. Desuden finder du Brohusets shop, hvor du kan købe forskellige souvenirs.

Klik her for at læse mere om Brohusets café

Det er ikke tilladt at klatre på murene

Hammershus er en gammel borgruin, og selvom den bliver istandsat, er det altså ikke tilladt at klatre eller gå på ruinens mure.

Læs mere : Hammershus
• Foto: Destination Bornholm

Salomons Kapel

3,16 km

Salomons Kapel er et levn fra middelalderens tid, en hellig kilde hvor man afholdte sildemarkeder og velsignede fisken og mennesker som drog hertil.

Salomons kapel er et lille kapel, som blev bygget i det 13. århundrede i forbindelse med de mange sildefiskere, som kom og skulle have velsignet deres fangst. De siges at sildene var så tæt på Østersøens kyst, at man næsten ikke kunne ro sig igennem dem. Senere opstod der et større sildemarked på den skrå flade, nordvest siden af hammeren. Stenspiralen er menneskeskabt i nyere tid, af turister som har besøgt kapellet.

Du kommer til Salomons Kapel under vandreturen langs Hammerknudens kystlinie.

Nordvest for kapellet lå en kilde, som kaldtes for Salomons kilde. Vandet fra denne kilde, sagde man, var helbredende. Og specielt til Skt. Hans valfartede folk til kilden. Forskellige kilder i literaturen fortæller, at omkring reformationen holdt man dog op med dette og senest da sildestimerne forsvandt, blev også kapellet ikke længere vigtig.

Læs mere : Salomons Kapel
• Foto: Destination Bornholm

Ols kirke - Olsker rundkirke

4,35 km

Olsker Rundkirke er med sine 28 meter den højeste og mest elegante af de fire bornholmske rundkirker.

Olsker Rundkirke var umulig at erobre for fjender

Olsker Rundkirke er bygget ca. år 1150, men er ombygget og forstærket adskillige gange. Olsker Rundkirke er senest blevet ombygget i midten af 1900-tallet, hvor bl.a. altertavlen blev udskiftet. Går du op i kirken ad den smalle trappe ser du tydeligt, hvorfor denne bornholmske kirke var umulig at erobre for indtrængende fjender.

Olsker Rundkirke havde oprindelig fladt tag

Den øverste del af muren på Olsker Rundkirke har tydeligt været en del af det brystværn, der omgav kirkens oprindeligt flade tag. Der er i alt ni skyttegab på Olsker Rundkirke.

Få mere viden hos personalet i våbenhuset

Olsker Rundkirke er normalt åben for besøgende, når der ikke er kirkelige handlinger. Lukket fra 1. december til 1. marts.  Du kan få mere viden om rundkirken hos personalet i våbenhuset i kirken. Hvert år besøger omkring 25.000 gæster Olsker Rundkirke.

Læs mere : Ols kirke - Olsker rundkirke
• Foto: Destination Bornholm

Jons Kapel

6,98 km

Besøg Jons Kapel nord for Hasle på Bornholm - et sagnomspundent barskt klippeparti på Bornholms vestkyst.

Jons Kapel på Bornholm

Jons Kapel er en hule - også kaldet en tør ovn - i den fritstående klippe Jons Kirke. Jons Kapel er opstået af bølgernes slag mod klippen og du finder Jons Kapel tæt på det tidligere traktørsted Gines Minde på Bornholms vestkyst, nord for Hasle.

Jon ville gøre bornholmerne kristne

Ifølge sagnet kom Jon til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i den grotte, der i dag er kendt som "Jons Kirken". Bornholmerne blev nysgerrige efter at se, hvem denne Jon var, og de tog derfor ned for at hilse på ham.

Grotten ved Jons Kapel blev for lille

Jon bød bornholmerne hjerteligt velkommen og fortalte dem historier fra Bibelen. Bornholmerne syntes om det, de hørte, og der kom hurtigt flere til. Til sidst var de så mange, at der ikke var plads nok i den lille grotte, og man rykkede derfor udenfor. For at alle skulle kunne høre Jon, prædikede han i stedet fra den klippe ved Jons Kapel, som ligner en prædikestol.

Tørre ovne ved Jons Kapel på Bornholm

"Jons Kirken" er sammen med andre klippehuler længere mod syd såkaldte tørre ovne, der opstod i en periode, da havets overflade lå noget højere end i dag. Trappen ned til stranden ved Jons Kapel er lagt i en tidligere diabasgang og er på rigtig mange trin. Der hersker lidt tvivl om, hvor mange trin der er. Nogle har talt dem til 108, andre 168 og 172. Prøv selv at tæl efter!

Læs mere : Jons Kapel
• Foto: Destination Bornholm

Bornholms Kunstmuseum

8,19 km

Bornholms Kunstmuseum er et levende hus med udstillinger, arrangementer, workshops, butik og café. Vi har fokus på at skabe ny viden, sanselige oplevelser og faglige fællesskaber. Vores mål er at åbne alle døre til kunstens berigende og undersøgende verden. Velkommen til!

Bornholms Kunstmuseum - I sig selv en attraktion

Bornholms Kunstmuseum er med sin beliggenhed ovenfor Helligdomsklipperne på kysten mellem Gudhjem og Tejn og sin arkitektoniske udformning i sig selv en attraktion. Kunstmuseet ligger ca. 6 km nord for Gudhjem i et af Danmarks flotteste og mest spektakulære landskaber.

Oplevelser for hele familien

Bornholms Kunstmuseum byder på oplevelser for både børn og voksne. Mærk Bornholm gennem kunsten, tag på detaljejagt eller gå en tur i Skulpturparken.

Husk at der er gratis entré for børn og unge under 18 år.

OPGAVEARK - FIND ALLE DETALJERNE!

Vil du lege med? - Vi har zoomet ind på en lang række af museets værker. Kig godt efter og se hvor mange detaljer du kan finde.

Spørg museumsværten i billetsalget for at få udleveret et opgaveark og en blyant. Så går jagten i gang, kan du finde alle detaljerne? Klarer du opgaven får du en lille belønning!

Masser af bornholmsk kunst og kunsthåndværk

Bornholms Kunstmuseum rummer kunst og kunsthåndværk med relation til Bornholm. Bl.a. "Bornholmerskolen" med malerne Edvard Weie, Karl Isakson, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Oluf Høst. Udover de permanente udstillinger er der året igennem temaudstillinger inden for kunst, design og kunsthåndværk

Aktuelle udstillinger

Jeg har en BILLEDHUNGER. Inge Lise Westman 1945-2024, der viser værker fra den bornholmske kunstners lange karriere.

Mod, frihed og farven lilla, der handler om Kristian Zahrtmann, Bornholmermalerne og de tre store kunstnerkolonier i Danmark.

Kan kunsten samle verden?, der viser eksperimenterende værker fra Anden Verdenskrig til i dag.

Herbert von Garvens på Bornholm, der fortæller den spændende historie om den tyske kunstsamler og hans tid på Bornholm.

Læs mere : Bornholms Kunstmuseum
• Foto: Destination Bornholm

Helligdomsklipperne

8,44 km

Helligdomsklipperne ligger på strækningen mellem Tejn og Gudhjem, og er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder.

Helligdomsklipperne på Bornholm

Besøg Helligdomsklipperne på Bornholm. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne.

Hellig kilde

De op til 20 meter høje Helligdomsklipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken ovenfor lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse. De enkelte Helligdomsklipper har siden fået tildelt romantiske navne som Lyseklippen, Mågetårnet, Måneskinsklipperne og Kærlighedsbænken.

Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde

Du kan følge de dybeste grotter - Våde Ovn, Tørre Ovn og Sorte Gryde – langt ind i fjeldet. Især Sorte Gryde, hvor du kan trænge godt 60 meter ind, er populær blandt besøgende. Det er også i Sorte Gryde du kan møde den bornholmske grotteedderkop. Den har sit foretrukne opholdssted i grottens yderste tredjedel, hvor du især kan se dens karakteristiske ægspind, der hænger ned fra loftet, som små kinesiske lanterner.

Klipperøn og vandrefalk

Ved Helligdomsklipperne på Bornholm kan du opleve den sjældne klipperøn, der er en lille løvfældende busk, hvis bark er dækket af gråhvide hår. Også vandrefalken havde sit sidste bornholmske ynglested for årtier siden her ved Helligdomsklipperne.

Helligdomsklipperne tiltrækker klatrere

De udfordrende bornholmske Helligdomsklipper tiltrækker også klatre-entusiaster. En stor del af området er dog fredet og bør derfor ikke benyttes til klatring.

Bådtur mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne

I sommersæsonen afgår den lille båd M/S Thor flere gange dagligt fra Gudhjem til Helligdomsklipperne. Fra søsiden har du større mulighed for at opleve et samlet overblik over Helligdomsklippernes mange forskellige klippeformationer og gange.

Hør den spændende fortælling om Helligdomsklipperne - for børn!

Tryk play og hør den spændende og lærerige historie om de stejle klipper - fortalt af den tidligere Radio- og TV-vært Morten Resen fra GoLittle.

Læs mere : Helligdomsklipperne
• Foto: Destination Bornholm

Baltic Sea Glass

15,71 km

På klippekysten lige syd for Gudhjem findes
Baltic Sea Glass. Med Østersøen i øjet, historien i fundamentet og den glødende masse på glaspiben skaber Maibritt Jönsson og Pete Hunner deres enestående design fra Bornholm. Repræsenteret på gallerier og museer verden over, er naturen, ægte håndværk, omtanke og historie afspejlet i deres glas.

Læs mere : Baltic Sea Glass
• Foto: Destination Bornholm

Almindingen Skov

18,45 km

Besøg smukke Almindingen på Bornholm. Almindingen - eller "alle mands eje" - er Danmarks femtestørste skov på i alt ca. 6.000 hektar. Her kan du blandt andet komme med på en guidet tur i bisonskoven.

Almindingen på Bornholm er Danmarks femtestørste skov

Midt på Bornholm finder du Almindingen, som er Danmarks femtestørste skov på i alt 6.000 hektar. Tag en tur i skoven og oplev bornholmernes smukke, store skov.

Spændende seværdigheder i Almindingen

Almindingen byder på mange spændende seværdigheder. Besøg bl.a. de gamle borge Lilleborg og Gamleborg; den store vandreblok Rokkestenen, som vejer ca. 7 tons; Bornholms største sprækkedal Ekkodalen; Rytterknægten, som er Bornholms højeste punkt på 162 m over havet; Arboretet, der er et yndet udflugtsmål for bornholmerne; Bastemose; Svinemose etc. Der er oplevelser til hundredvis af vandreture i Almindingen!

Fællesgræsning for hele Bornholm

Tidligere var det meste af Almindingen en træløs hede, som man kaldte Højlyngen, hvor der var fælles græsning for hele Bornholm, og dyr fra hele Bornholm græssede i skoven. Dyrene åd alle nye planter og til sidst blev der træmangel i Almindingen.

Hans Rømer blev ansat som skovrider

Kort før 1800 blev det derfor besluttet at genrejse Almindingen som skov, da der næsten intet var tilbage. Den unge bornholmer Hans Rømer blev ansat som skovrider og han såede og plantede og sørgede for, at Almindingen blev indhegnet, så de græssende dyr kunne holdes ude og den dag i dag kan du stadig opleve det imponerende Almindingsgærde.

Den fælles græsning blev udskiftet

Efter 1850 blev resten af den fælles græsning i Højlyngen udskiftet og meget blev til skov. I dag er der kun spredte rester af Højlyngen tilbage i Almindingen.

Se vandreture i Almindingen

Hent Naturstyrelsens folder om Almindingen

Find vandretur i Almindingen fra "367 ture i Bornholms natur"

Læs om handicapvenlig vandretur ved Bastemose

Hvert år finder der også stort motionsløb sted, kaldet → Almindingsløbet.

Kom med på en guidet tur i bisonskoven

I et indhegnet område ved Chr. X's Vej bor der en bisonflok på ca. 15 dyr. Dem kan du tage hen og se - eller kom med på en guidet tur i bisonskoven, som Naturbornholm tilbyder. Du kan læse mere i denne artikel: Mød en bison i Almindingen på Bornholm

Find også → mere information på NaturBornholms hjemmeside.

Overnat i skoven

I Almindingen skov må man telte frit i det område, der ligger mellem Bolsterbjergvej og Åsedamsvej, men hold dig til → reglerne om fri teltning, som du kan finde på Naturstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om overnatning i det fri på Bornholm

Se også → hjemmesiden udinaturen.dk, hvor du kan finde et kort over store og små, primitive lejrpladser i naturen (klik på “fri teltningsområde”, “stor lejrplads” og “lille lejrplads”).

Læs mere : Almindingen Skov
• Foto: Destination Bornholm

Ekkodalen

19,55 km

Ekkodalen er Bornholms største sprækkedal

Ekkodalen i Almindingen på Bornholm er øens største sprækkedal, og strækker sig ca. 2 km gennem Almindingen. Der er flere hyggelige vandremuligheder i Ekkodalen og Almindingen, hvor man bl.a. kan støde på Almindingens bisonokser ved Chr. Xs vej.

Den smukke natur i Ekkodalen

I Ekkodalen finder du en næsten 200 år gammel fredet skov samt bl.a. masser af Liljekonvaller omkring Pinse. De meget stejle klipper langs Ekkodalens ene side kaldes “Styrtebakkerne” – eller oprindeligt “Stortebakkene”, som er et gammelt bornholmsk udtryk for en brat, lodret klippevæg.

Ekko i Ekkodalen

Når du besøger Ekkodalen på Bornholm, bliver du også nødt til at teste ekkoet. Prøv med det mest gængse “Hvad drikker Møller?” ….. Øller! Måske har du selv nogle andre forslag. Det bedste ekko i Ekkodalen finder du ved H.C. Ørsteds Kilde ca. 20 meter til venstre ad stien ved indgangen til Ekkodalen.

Slut af med en hyggelig middag

Efter at have gået en tur i Ekkodalen kan man tage frokost ved Ekkodalshuset og nyde en af deres landskendte tarteletter.

Prøv også denne tur

Læs mere : Ekkodalen
• Foto: Destination Bornholm

Bornholms Museum

20,2 km

Tag på en spændende rejse gennem tid og kultur på Bornholms Museum i Rønne

Bornholms Museum - et kulturhistorisk museum

Bornholms Museum byder på udstillinger om den righoldige bornholmske arkæologi, samt Danmarks største samling af guldgubber. Oplev også den fascinerende udstilling om Bornholms søfart, historien om bornholmerurene som begyndte med et skibsforlis i 1744, og den imponerende etnografiske samling af genstande fra blandt andet Kina og Congo.

I udstillingen "Russerne Kommer!" fortæller vi historien om det sovjetiske bombardement af Rønne og Nexø, der markerede afslutningen på den tyske besættelse – efterfulgt af den sovjetiske besættelse i 1945-46.

På museets øverste etage tager vi dig med tilbage til børnenes Bornholm i gamle dage med en skolestue og en samling af legetøj, der utvivlsomt vil vække minder hos mange.

Aktuelle udstillinger

Fredag den 5. juli åbner Bornholms Museum en utraditionel særudstilling.

- Kobbeåfyrsten, dragt og udstyr fra en meget rig mandsgrav fra jernalderen som blev fundet ved Kobbeå i slutningen af 1800-tallet.

Vi åbner udstillingen d. 5. juli Kl. 13.

Ivan er i udstillingen fredag. d. 5 juli, lørdag. d. 6 juli, søndag d. 7 juli og mandag d. 8 juli hvor han fortæller om Kobbeåfundet og hans replikaer mm.

En udstilling omkring den rekonstruerede dragt viser Bornholms Museum, hvordan Kobbeåfyrsten indgik i en international elite. Der fortælles også om reenactment, detektorentusiaster og meget andet.

Russerne kommer!

Bornholms Museums aktuelle særudstilling handler om de sovjetiske soldater på Bornholm i tiden efter 2. Verdenskrig. Læs mere om udstillingen RUSSERNE KOMMER her.

Se udstillingerne om guldgubber, bornholmerure og meget andet

På Bornholms Museum i Rønne finder du udstillinger om guldgubber og sølvskatte, de kendte bornholmerure, minder fra krigens tid, søfartshistorie, en stor etnografisk samling og meget mere.

Bornholms Museum er over 125 år gammelt

Bornholms Museum blev stiftet i 1893 og rummer i dag samlinger, der viser Bornholms historie fra de ældste tider til nu.

Aktiviteter for børn på Bornholms Museum

På museet kan du blandt andet lære at skrive med griffel, som man gjorde i skolen i gamle dage. Du kan også prøve at finde trolden Krølle-Bølle og hans familie, der har gemt sig og byttet om på ting på museet. Om sommeren kan du prøve at lege arkæolog og søge med metaldetektor udenfor.

Rønne - historisk guide til byen - gå en tur i det gamle Rønne og lær mere om byen

150,- fællesbillet til fire museer (sommer)

Bornholms Museum er ud over det kulturhistoriske museum i Rønne også Hjorths Fabrik, Erichsens Gård og Gaarden.

Fra 9. maj - 20. oktober kan man med fordel købe en fællesbillet til voksne for kr. 150,-, hvor man i én uge frit kan besøge de fire afdelinger i deres aktuelle åbningstid.

Fællesbilletten kan købes på en af de fire attraktioner.

100,- fællesbillet til to museer (vinter)

Bornholms Museum og Hjorths Fabrik har åbent hele året, og her kan man i vinterperioden 21. oktober - 30. december købe en fællesbillet til voksne for kr. 100,- som giver fri adgang til de to museer i en uge. Fællesbilletten kan købes på de to attraktioner.

I vinterperioden holder Erichsens Gård i Rønne og Gaarden i Melsted lukket.

Priser for enkelt besøg

Bornholms Museum, Hjorths Fabrik eller Gaarden: 100 kroner.

Erichsens Gård: 50 kroner.

Børn under 18 år: Altid gratis på alle fire besøgssteder.

[caption id="attachment_2162094" align="alignnone" width="600"] Kysse guldgubbe - Ordet 'guldgubbe' er en gammel svensk betegnelse for en lille udskåren guldblikfigur. Det er små, papirtynde guldstykker med de mest fantastiske billeder af mænd, kvinder og dyr, som sandsynligvis har været benyttet som offergaver og 'tempelpenge'.[/caption]

Læs mere : Bornholms Museum
• Foto: Destination Bornholm

Bornholms Forsvarsmuseum

21,31 km

Træd ind i Bornholms dramatiske fortid på Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne. Her finder du en fascinerende samling af militære genstande og spændende historier fra øens rolle i både danske og internationale konflikter – fra middelalderen til Den Kolde Krig.

Militærkøretøjer og kanoner – prøv dem selv

I museets udendørsområde kan både børn og voksne udforske gamle militærkøretøjer og kanoner. Mange gæster elsker at tage billeder, mens de prøver kræfter med den ikoniske Bofors antiluftskytskanon – en Instagram-venlig favorit!

En rejse gennem krig og konflikt

Museet er fordelt over to etager og byder på udstillinger om Bornholms militære historie – herunder den tyske og sovjetiske besættelse under 2. verdenskrig, samt den strategisk vigtige rolle under Den Kolde Krig. Tidligere soldater og militærentusiaster vil kunne genkende mange af de udstillede uniformer, våben og kommunikationsmidler.

Oplev en ægte Enigma-maskine

Et af museets mest sjældne og spektakulære fund er en original tysk Enigma-maskine fra 2. verdenskrig – kendt fra film som The Imitation Game og U-571. Maskinen blev fundet på Bornholm efter krigens afslutning og er nu en del af den permanente udstilling.

Sjove og lærerige oplevelser for børn

Bornholms Forsvarsmuseum er ikke kun for voksne. Her kan børn klatre op i kampvogne, prøve soldaterudstyr og få et lærerigt indblik i historien på en sjov og engagerende måde. Museet egner sig perfekt til en familieudflugt på Bornholm.

Vil du vide mere?

Vi har samlet en artikel med 9 unikke genstande, du ikke må gå glip af under dit besøg. Du kan også besøge museets officielle hjemmeside og gå på opdagelse i den omfattende samling online.

Skoleklasser og lejrskoler – lærerig oplevelse på Bornholm

Bornholms Forsvarsmuseum byder hvert år velkommen til hundredevis af lejrskoleelever og skoleklasser, der vil lære mere om øens unikke og dramatiske historie. Vores udstillinger og aktiviteter er særligt velegnede til børn og unge – og giver dem mulighed for at opleve historien helt tæt på.

Undervisningstilbud til 3.-6. klasse – og mulighed for tilpasning

I samarbejde med Skoletjenesten Bornholm har vi udviklet et spændende undervisningstilbud målrettet elever i 3.-6. klasse. Her kombineres historiefortælling med interaktive oplevelser, som både engagerer og inspirerer.

Vi tilpasser naturligvis også vores formidling til højere klassetrin og specifikke undervisningsmål. Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne.

Kontakt museumslederen for booking og information

Læs mere om vores undervisningstilbud på hjemmesiden her.

Planlægger I en udflugt, foreningstur eller et arrangement?

Museet tilbyder private omvisninger og skræddersyede arrangementer for grupper. En rundvisning med en af vores engagerede frivillige giver en ekstra dimension til jeres besøg.

Kontakt museumslederen for at høre om muligheder og priser.

Læs mere : Bornholms Forsvarsmuseum