Stråtækt og lavloftet kro som i gamle dage
Hotel Hovborg Kro er verdenskendt, i hvert fald i Jylland, for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad, der laves som i de gode gamle dage med smør og fløde i køkkenets pander og gryder. Det nuværende stråtækte stuehus er bevaret fra generation til generation igennem de sidste mange år. Ved hjælp af nænsom renovering er den gamle atmosfære bibeholdt og de moderne faciliteter tilføjet, hvilket nutidens gæster sætter pris på. Ligeledes er den gamle kostald og lade lavet om til moderne og utraditionelle kursuslokaler.
Hotel Hovborg Kro ligger i en naturskøn egn med omkring 6.000 tdr. land med skov. Området med Klelund, Baldersbæk og Høllund Søgård plantagerne kaldes "Københavner plantagerne" og er et stykke Danmarks historie. Da vi tabte krigen i 1864 sagde Enrico Mylius Dalgas "Hvad udad tabes skal indad vindes" og herefter begyndte de, at opdyrke heden. Det indbyder naturligvis til gode traveture i skoven eller på naturstien langs Holme Å ved den gamle "Studedrivervej". Her kan du gå i timevis uden at møde ét eneste menneske. Der er gode fiskemuligheder i Holme Å, som løber lige gennem kroens kæmpestore have. Kroen ligger desuden i et område, hvor der er ikke mindre end 16 golfbaner, så det er oplagt at tage på golfferie på Hovborg Kro.
-
Gratis internet
-
Restaurant
-
Gratis parkering
-
Ladestik til el-bil
- Kæledyr
-
Lufthavn: 20 km
-
Togstation: 10 km
-
Busstop: 50 m
-
Badestrand: 50 km
-
Fiskeri: 100 m
-
Golf: 10 km
-
51 værelser