Samsingerne kalder Havene udfor de to modsatte Kyster Vesterhavet og Østerhavet. Det er som et Mands- og et Kvindenavn. Om det første véd man altid, hvor man har det. Men Østerhavet kan rejse sig, uberegneligt og edderspændt!

Sådan skrev Achton Friis, den danske maler og forfatter, i 1922. Dengang, for 100 år siden, var Friis og hans rejsefælle, den berømte kunstmaler Johannes Larsen, på en stor Danmarksekspedition, der bl.a. tog dem til Samsø og nærliggende småøer. Ekspeditionens formål var at beskrive landets natur- og kulturhistorie i det, der i bogform blev til det storslåede pragtværk ”De Danskes Land”.

Karakterforskel
Friis betror os i afsnittet om Samsø, at ”Ingen anden dansk Egn udenfor Djursland og Mols har grebet mig om Hjærtet paa samme Maade som Samsø. Det er den jydske Natur i rammeste Alvor, som er bleven til Ø”.

Det er i høj grad øens kystlinje, der gør indtryk på Friis: ”Faa andre Steder paa vore Smaaøer har jeg fundet Forskellen paa Østog Vestkystens Karakter mere typisk udpræget end her. Paa begge Sider af Sælvig har baade i Syd- og Nordlandet Havet vestfra ædt sig ind til Landets Kærne, saa det staar med højere og lavere Klinter i en Linje uden Fremspring og med store Højder bag denne. Og herfra løber Landet med Fald paa Fald østover mod den lune Kyst med dens uregelmæssige Fremspring og skærmede Holme”.

Forskellighed går tilsyneladende aldrig af mode. I hvert fald ikke når det kommer til landskaber. Samsøs varierede natur og markant skiftende kystlinje med alt fra kridhvide sandstrande til barske stenstrækninger er noget af det, både samsinger, fritidssamsinger og feriegæster sætter allermest pris på. Ganske få steder i landet – hvis nogen – kan man opleve så meget forskelligartet natur på så korte afstande.

Det drager os
Forskelligheden finder vi ikke kun på langs og på tværs af landskabet, men også over tid. For ikke så mange årtier siden var Draget – den til tider oversvømmede strækning i starten af Besser Rev – både meget længere og meget dybere, end det er i dag. For en håndfuld år siden var Draget helt lukket til, og i dag er det som
regel kun et par meter eller fem, der slikkes over ved højvande.

På Achton Friis’ tid, hvor hverken klimaændringer eller smeltende poler var på dagsordenen, skete der også synlige forandringer af Samsøs kyst. Ved foden af Besser Rev, som Friis beskriver som ”det smalle Rev mellem det blanke, opalfarvede Fjordvand og det ultramarinblaa Hav,” ligger klinten ”Stålhøj”, hvorom han
skriver:

”Hvor forskellig er Stranden her nu, fra jeg sidst saa den for to Aar siden. Hele dens Tegning er bleven forandret under de voldsomme Efteraarsstorme i 1921, da de fra Oktober til Juletid rasede hen over Landet. Her langs Østsiden af Revets Rod er Yderstranden fra at være Engbund med Græs og Strandmalurt omkring de smaa,
blinkende Laguner i omtrent 30 m.s Bredde bleven forvandlet til høje Strandvolde af store Rullesten, der strækker sig saa langt syd-paa, som Øjet rækker. Og selv Klinterne ned omkring Udsager Hage og Staal-høj er angrebet af Stormen og Vandfloden; den fine Sandbund udfor dem er forandret fra en pragtfuld Badestrand til
et Bælte af skarp Ral, hvor ingen Fod kan træde”.

Din egen dvæleplet
Ja, måske ikke barfodet, kan man tilføje. Men iført en god støvle er selv de mest stridsomme dele af Samsøs kyster et besøg værd, og ”forlader man Revet og vandrer tilbage langs Fjordens Sydside kommer man for hvert Skridt længere bort fra denne barske Natur og nærmere til Idyllen. Ved Kysten, hvor den tidligere Ø Gammelholm nu som en høj og brat Halvø skyder sig ud i Vandet, er et af de skønneste Steder ved Stavnsfjord. Der er næppe noget Sted i Landet hvor jeg hellere dvæler — især paa en Foraarsdag som denne,” som Friis beretter.

Vi, der bor på øen hele året, kan mærke årstidernes skiften, blæsevejr og solskin, rusk og ro. Vi kan følge den hvide sandstrand, der om efteråret lader sig indhylle i store tangtæpper. Vi kan i høje gummistøvler traske over vejstykket fra Naturskolen til Langøre, der i hårdt vejr oversvømmes, og vi kan, når frosten en sjælden
gang for alvor sætter ind, gå på vandet midt ude i Stauns Fjord.

Vi vil så gerne dele det hele med dig.
Måske lige på nær den helt særlige og meget personlige dvæleplet, vi alle har. Sådan én må du selv finde og værne om. 

SAMSØS KYST

• Der er over 100 kilometer kystlinje langs Samsø. Og endnu flere, hvis du tæller øer og holme i Stauns Fjord med.
• På visitsamsoe.dk kan du finde masser af tips og ruter til gåture langs kysten.
• Der er også en ”kysten-rundt-rute” i bogen ”Fodtur rundt om Samsø”, der kan købes i turistinformationen
  og på shop.visitsamsoe.dk.
• Achton Friis (1871-1939) forfattede fra 1926 til 1928 det tre bind store bogværk ”De Danskes Øer”. Senere kom ”De Jyders Land” og ”Danmarks Store Øer”. Tilsammen kaldes udgivelserne ”De Danskes Land”.
• Achton Friis’ familie havde et hus i Østerby.