Moesgaard Museum

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

Homo Sapiens på Moesgaard Museum

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

Vinter på Moesgaard Museum

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum

Moesgaard Museum landskab

Moesgaard Museum - en international attraktion 

Moesgaard Museum er en attraktion i international topklasse både i kraft af arkitekturen, udstillingerne, iscenesættelsen og den naturskønne beliggenhed med udsigt til både skov og hav. Moesgaard Museum har tre stjerner i Michelins attraktionsguide.

Arkitektur og formidling

Gennem betagende arkitektur og nytænkende formidling får du på Moesgaard Museum en oplevelse i verdensklasse. Fortiden bliver levende, og menneskene bag genstandene træder frem i udstillingerne, så man får en meget bedre forståelse for den fortid, der har skabt vores nutid.

På besøg i fortiden

Den imponerende udstilling om Oldtiden giver dig et sus i maven, når de forskellige tidsaldre pludselig står lyslevende foran dig. Du kan gå på opdagelse inde i de gigantiske gravhøje fra bronzealderen eller følge med, når jernalderbønderne laver store våbenofringer til guderne.

På tur med en viking

Når du bevæger dig ind i vikingetiden, bliver historien for alvor levende. Her kan du vælge at følge en viking gennem datidens Aarhus, der i vikingetiden hed Aros. Livet som viking bød på mange udfordringer. Både i det daglige liv i Aros, og når de store vikingeskibe skulle på togt til fx Norge eller det eksotiske Konstantinopel, der i dag går under navnet Istanbul.

Mærk middelalderens mennesker

I udstillingen "Fri os fra det onde" kan du gå op opdagelse i middelalderens handel og håndværk, kirker og klostre og store kriser som den sorte død, hvor ca. hver tredje indbygger døde. Samfundet var i forandring, men middelalderen var også en tid, hvor krig og ufred hærgede, og hvor kirkens magt var almægtig. I udstillingen følger du middelalderens mennesker gennem dåben, jordens skabelse og det kristne dogme, dødssynderne, fristelserne og ind i skærsilden.

Evolutionstrappen

Evolutionstrappen på Moesgaard Museum er en central del af arkitekturen, som sender dig på en rejse tilbage i tiden. Her møder du din familie - hele 7 menneskearter med Lucy på ca. 3,2 millioner år som den ældste. De er alle syv meget livagtige figurer, der er anatomisk korrekte rekonstruktioner af vores forfædre. Så kig forbi, kig dine forfædre i øjnene og lad dig imponere af et fantastisk møde.

Skiftende udstillinger

Moesgaard Museum har løbende nye udstillinger. Netop nu kan du gå på opdagelse i udstillingen "De Dødes Liv", hvor du kommer med på en rejse rundt i verden og ser, hvordan de efterladte mindes og ærer deres afdøde slægtninge. Du kan også opleve udstillingen "De første indvandrere", der har fokus på oldtiden.

Særlige åbningstider

Se åbningstider her. Museet holder åbent på udvalgte mandage, fri- og helligdage.

Se, hvad andre deler på Instagram

#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion

GRATIS ADGANG FOR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Hoteller i nærheden af Moesgaard Museum

  • Hotel Oasia Aarhus

    6,99 km

    På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.

    Læs mere : Hotel Oasia Aarhus
  • Montra Hotel Sabro Kro

    18,81 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Kaløvig Badehotel

    18,94 km

    Kaløvig Badehotel er et lille hyggeligt hotel beliggende kun 14 kilometer fra centrum af Aarhus, lige ud til Aarhus Bugten i Aarhus N. Den intime stemning, den hjemlige følelse og den beroligende lyd af bølgerne fra Aarhus Bugt skaber sammen en virkelig unik atmosfære, som er svær at finde andre steder.

    Læs mere : Kaløvig Badehotel
  • Hotel Skanderborghus

    19,42 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Nørre Vissing Kro

    23,34 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Låsby Kro

    26,46 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro
  • Jørgensens Hotel

    34,26 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel
  • Kongensbro Kro

    41,36 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Hotel Dania Silkeborg

    42,85 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg
  • Hotel Randers

    42,9 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers