Vingesus

Vingesus

8305 Samsø

Foto: Ingolf Petersen

Sommerfugl på Samsø

Foto: Ingolf Petersen

Sommerfugl på Samsø

Foto: Ingolf Petersen

Sommerfugl på Samsø

Samsøs natur er kendetegnet ved mange småbiotoper, som der ikke er langt imellem: Heder, enge, overdrev, skove og småsøer, og interesserer man sig for planter, insekter og fugle, er der nok at kigge efter. Af Roland Jacobsen, biolog.

Foruden de almindelige sommerfuglearter rummer øen også mere specielle arter, der er sjældne i resten af Danmark. Det gælder f.eks. (1) Pimpinellekøllesværmeren (Zygaena minus), der flyver på de tørreste dele af strandengene på østsiden af øen i juni/juli måned, f.eks. på østsiden af Kragemosen på Nordsamsø og i Strandbakkerne øst for festivalpladsen på Sydøen. Her kan man også se Fem- og Seksplettet køllesværmer og Irgrøn metalvinge (Adscita statices).

Fra midt i juli ses (2) Kommabredpanden (Hesperia comma) på grøftekanterne langs Kanhavevej og Langørvej på Nordøen. I resten af Danmark er den i rivende tilbagegang, men endnu har den en stærk population på Nordsamsø. De andre bredpander ses over det meste af øen. Det gæl- der Stregbredpande, Skråstregbredpande og Stor Bredpande.

I juni/juli kan man være heldig at se (3) Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi) i Nordby Bakker, det eneste sted i Danmark uden for Jylland. Men den er måske ved at forsvinde fra Samsø. Den ligner lidt en Stor kålsommerfugl, men har sorte vingeribber og flyver sikkert og svævende og ikke så flaksende som kålsommerfuglen.

Mange steder på overdrev og enge ved kysterne flyver Rødplettet blåfugl (Aricia agestis). Den kan ses det meste af sommeren i to generationer fra maj til september. Endnu kan man være heldig at se (4) Engblåfugl (Cyaniris semiargus) et enkelt sted i Nordby Bakker i juni/juli. Den lever på rødkløver og er i stærk tilbagegang i hele Danmark, også på Samsø.

Den meget smukke Isblåfugl (Polyommatus amandus) er formentlig forsvundet fra øen, sidst set i Nordby Bakker. Alm. Blåfugl (Polyommatus icarus), er til gengæld almindelig over hele øen fra maj til september. I august/september kan man være heldig at se (5) Guldhale (Thecla betulae) med den smukke gyldne underside. Den blev opdaget for et par år siden, men ses nu flere steder på øen, hvor der er slåen og/eller moreller.

I Brattingsborg Skov ses i juli den store og smukke Kejserkåbe (Argynnis paphia). Markperlemorssommerfuglen har vi også. Den ses i Nordby Bakker, men er ikke særlig talrig, og er måske ved at forsvinde fra øen. Derimod er (6) Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) med den meget smukke underside, almindelig i maj/juni over det meste af Samsø på engene ved kysterne. I resten af Danmark er den i tilbagegang.

I Brattingsborg Skov kan man i juli være heldig at se (7) Iris (Apatura iris) siddende på grusvejene enten ved en vandpyt eller ved en frisk hestepære eller lignende. Den har metalfarver i skællene, der changerer blåligt, så den ser helt tropisk ud. På samme tid flyver Blåhalen (Favonius quercus) omkring i toppen af egetræerne. Den changerer også i blåt, men er vanskelig at få et foto af.

Grøn busksommerfugl (Calliphrys rubi), der har grønne metalfarver på undersiden, kan ses enkelte steder allerede fra sidst i april. Den flyver så hurtigt og zigzag-agtigt, at den er svær at følge med øjnene.

Foruden de nævnte specielle arter, hvoraf mange er rødlistede og ikke må indsamles, er der naturligvis også de almindelige takvinger osv. samt mange andre insektarter, f.eks. (8) Månetorbisten (Copris lunula), der lever på sydvendte skråninger i den nordlige del af Nordby Bakker. Det var indtil for nylig den eneste forekomst i Danmark. Den er afhængig af kokasser og er varmekrævende. De nærmeste populationer befinder sig i Mellemeuropa. I maj måned kan man være heldig at finde den på undersiden af ”låget” på halvtørre kokasser, hvis den ikke er nede i sine ynglekamre under kokassen. En mærkelig bille, der er totalt fredet.

Nyd synet, men indsaml ikke.

Held og lykke med jagten!

Hoteller i nærheden af Vingesus

  • Bov Kro

    6163,02 km

    Bov Kro kombinerer på fornemste vis historisk atmosfære og moderne komfort. Kroens restaurant byder på traditionelle og nye nordiske gastronomiske oplevelser. De kulinariske lækkerier kreeres i et moderne køkken hvor der også bliver bagt og syltet. Kroen er et godt udgangspunkt for ture i grænselandet og til Flensborg.

    Læs mere : Bov Kro
  • Birksø Hotels Tønderhus

    6166,91 km

    I centrum af Marskens hovedstad ligger Birksø Hotels Tønderhus. Én af hotellets stolte traditioner er at kræse om gæsterne fra første færd. I den hyggelige restaurant serveres velvære med et glimt i øjet. Tønder er et naturligt udgangspunkt for store oplevelser, f.eks. Sort Sol i det barske marskland.

    Læs mere : Birksø Hotels Tønderhus
  • Schackenborg Slot og Slotskro

    6167,17 km

    Schackenborg Slot og Slotskro – hvor historie, fordybelse og forkælelse mødes.

    Midt i idylliske Møgeltønder, på kanten af den UNESCO-beskyttede Naturpark Vadehavet, finder du Schackenborg Slot og Slotskro – en oase af ro, nærvær og gastronomisk forkælelse. Her, hvor den kongelige historie folder sig ud omkring det majestætiske Schackenborg Slot, venter en oplevelse i særklasse for livsnydere, romantikere og naturelskere.

    Læs mere : Schackenborg Slot og Slotskro
  • Sivgaarden Boutique Hotel

    6169,43 km

    Beliggenheden på det højeste punkt ved Flensborg Fjord fås ikke smukkere, og nærmeste nabo er Benniksgaard Golfbane. Den gamle slægtsgård har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering i rustik stil. Vores dedikerede personale står klar til at give jer en personlig service, der sikrer, at jeres ophold bliver en sand fornøjelse, og vores kokke tilbereder menuen efter sæsonens bedste råvarer.

    Læs mere : Sivgaarden Boutique Hotel
  • Hotel Sønderborg Strand

    6175,48 km

    Oplev unikke øjeblikke på Hotel Sønderborg Strand! Den fantastiske beliggenhed direkte ved stranden sikrer, at du kan nyde det bedste af både natur og historie. Med kun 250 meter til Sønderborgs pulserende centrum, får du det bedste af begge verdener – en rolig oase tæt på byens liv og charme.

    Læs mere : Hotel Sønderborg Strand
  • Aiden Lolland - SDH Partner Hotel

    6178,67 km

    Oplev Aiden, Lolland - SDH Partner Hotel, et moderne og prisvenligt hotel i hjertet af Lolland. Nyd innovative selvbetjeningsmuligheder, stilfulde værelser og et væld af faciliteter. Udforsk den naturskønne omgivelser og skab uforglemmelige minder – din perfekte base til en afslappende getaway!

    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels / Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Aiden Lolland - SDH Partner Hotel
  • Vadehavshotellet

    6180,24 km

    Opdag skønheden i Danmarks verdensarv - Natur, luksus og ro
    Træd ind på vores charmerende hotel med 56 elegante værelser, ideelt placeret midt i det betagende Vadehavsområde for en uforglemmelig oplevelse af ren afslapning.

    Læs mere : Vadehavshotellet
  • Hotel Røde-Kro

    6187,72 km

    Hotel Røde-Kro er et familiedrevet hotel, som ligger centralt, tæt ved storbyen Aabenraa. Der sættes stor  fokus på hygge og den gode stemning, men med en professionel tilgang. Placeringen giver mulighed for at man kan gå nogle smukke ture. Her er blandt andet Gendarmstien langs kysten eller den smukke Søgård Skov.

    Læs mere : Hotel Røde-Kro
  • Agerskov Kro

    6191,6 km

    Midt i Sønderjylland ligger Agerskov Kro og Hotel. De gamle bygninger er moderniseret med respekt for den oprindelige stemning og atmosfære. Kroen er udvidet med store tiltalende værelser. Kromanden selv står i køkkenet med sin stab af kokke, og her fremstilles retter, der tilfredsstiller selv den mest forvente gane.

    Læs mere : Agerskov Kro
  • Hotel Falster

    6192,27 km

    Hotel Falster er et hjemligt hotel, der siden starten i 1986 har været familiedrevent. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme. Hotellet ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster. Her har du et oplagt udgangspunkt for en ferie eller et weekendophold på Sydhavsøerne.

    Læs mere : Hotel Falster