Foråret fejres bedst med miniferie i Danmark
Det danske forår er en skøn tid med mange små miniferier i vente: Påske, Store Bededag, Kristi Himmelfart og Pinse ligger og venter på at blive brugt på kvalitetstid og samvær med familie og venner. Der er tid til familiesjov, muligheden for at finde et pusterum fra hverdagen, eller snuppe en forlænget weekend for to med romantik og wellness.
Uanset hvad I foretrækker eller har behov for til jeres mineferier og forlængede weekender i Danmark, har vi mange forskellige tilbud fra de hoteller, kroer, herregårde og slotte vi har under Small Danish Hotels. Det betyder at I altid kan finde noget, der passer godt til jer.
Påskeferie i Danmark betyder åbning af mange forlystelsesparker
Kendte forlystelsesparker som Tivoli, Bakken og Legoland åbner traditionen tro i Påsken, og mange andre seværdigheder og forlystelsesparker tager også hul på den nye sæson i løbet af foråret. Zoologiske haver og andre steder, der har åbent året rundt, frister med specielle arrangementer, events og i nogle tilfælde søde små dyrebørn, nye aktiviteter og lignende.
Der er med andre ord masser at se og opleve i det meste af landet, og Påsken og forårets weekender er derfor oplagte tidspunkter for en oplevelsesrig miniferie for hele familien i dejlige Danmark.
Påske- og Pinsefrokost med fuld forkælelse
I Danmark har vi mange madtraditioner, og en af dem er Påske- og Pinsefrokosten. For det meste er det en begivenhed, der nydes i hjemlige omgivelser, og består af æg, hønsesalat, sild, laks, tarteletter, lam og mange andre lækkerier, der historisk har markeret forårets komme.
Men måske er det tid til at gentænke traditionen; hvorfor ikke slippe for madlavning og oprydning, og i stedet nyde en komplet frokost eller god middag på en hyggelig kro eller herregård?
Engang var kromad tung og traditionel mad, og sådan fås det stadig nogle steder, men mange kroer og hoteller serverer i dag moderne gourmetmad i alle prisklasser, og når hoteller og kroer tilbyder romantiske ophold eller weekendferier, er maden, der serveres, en vigtig del af pakken.
Gå selv på opdagelse i vores tilbud herunder, og lur os om du ikke finder noget, der kan friste, når der skal vælges Påske- og forårsophold.
Læs også