ARoS Aarhus Kunstmuseum - kopi

Gå i historiens spor

ARoS er hovedmuseet inden for kunst i Aarhus og et enestående internationalt billede- og oplevelseshus for børn og voksne, unge og ældre. ARoS er blevet tildelt to Michelin-stjerner i Michelins turismeguide.

Et af de bedst besøgte kunstmuseer i Skandinavien

ARoS er ét af Nordeuropas største kunstmuseer og samtidig et af de bedst besøgte i Skandinavien. I hvert galleri præsenterer ARoS kunst fra museets samling eller af nationale og internationale kunstnere som for eksempel Grayson Perry, Robert Mapplethorpe, Joana Vasconcelos, Bill Viola, Olafur Eliasson, Paul McCarthy, Shirin Neshat, Lucian Freud og Francis Bacon. 

Your rainbow panorama

På toppen af ARoS finder du Your rainbow panorama - en regnbue og et spektakulært kunstværk af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Your rainbow panorama står som et flot vartegn for Aarhus, og når du går rundt i den cirkelformede 150 meter lange og tre meter brede rundgang udført i glas, får du et helt enestående blik ud over byen. Snyd ikke dig selv for denne tur - og slet ikke efter mørkets frembrud, hvor du kan se byens mange lys gennem det farvestrålende glas fra oven.

Aktuelle udstillinger

ARoS har mange udstillinger og aktiviteter året rundt, og du kan følge med her eller tage et kig nedenfor under relateret indhold. 

ARoS Café og Orangeri

Nyd en dejlig middag i ARoS Café og Orangeri. I museets orangeri kan du nyde kaffe, te, lækre snacks og lette retter i de behagelige omgivelser.

#arosartmuseum #visitaarhus #visitaarhusregionen

GRATIS ADGANG FOR UNGE UNDER 18 ÅR

Opdateret af:
ASP ASP no-reply@visitdenmark.com
ASP ASP