Dovns Klint
På sydspidsen af Langeland ligger Dovns og Gulstav Klint. Fra dem kan du nyde udsigten til Østersøen, Langelandsbæltet og hvis vejret er til det, kan du se helt til Tyskland.
Dovns Klint ligger på den sydligste spids på Langeland. Man kommer hertil efter en tur igennem det smukke Sydlangelandske landskab præget af hatbakkerne. Klinten er en hatbakke, som er blevet delvist spist af havet. I området er der flere vandrestier, både i øst og vest. Området består af skove, fuglereservater, vilde heste og shelters.