Charmerende 4-stjernet hotel med idyl og moderne komfort
Det charmerende 4-stjernede Hotel Knudsens Gaard er en sjælden kombination af landlig idyl og moderne komfort med bindingsværk, brosten, stil og elegance. Bindingsværksbygningerne danner en charmerende ramme omkring hotellets hyggelige gårdsplads, og bygningerne er varsomt blevet renoveret gennem årene med respekt for hotellets historiske baggrund. Hotellet tilbyder sine gæster en rolig og hyggelig atmosfære med fremragende muligheder for afkobling. Nyd den landlige idyl med en gåtur i hotellets smukke have eller læs en god bog under et af de mange frugttræer.
Hotellet ligger omgivet af en skøn have i udkanten af Odense centrum, og med nem adgang fra Odenses indfaldsveje. Tag den kun 2,5 km hyggelige gåtur til hjertet af midtbyen eller gå en tur i det skønne område, Fruens Bøge, hvor der også afholdes forskellige koncerter og arrangementer som f.eks. Danmarks største Skt. Hans Bål. For den købelystne ligger Rosengårdscentret en smuttur fra hotellet med Ikea og Bilkabyen som nabo.
Restaurant Knudsens Gaard er blandt de bedste restauranter i Odense ifølge brugerne af Tripadvisor. Vi har fokus på fynske- og sæsonbestemte råvarer. Frokostkortet og aftenkortet skifter hver måned. Menuerne følger årstiden, og vi henter vores råvarer fra Fyn eller fra vores egen urtehave. Restauranten der er hyggeligt indrettet med Naverstole, hvide duge og friske blomster, findes i gårdens gamle hovedbygning, og benyttes til festarrangementer såvel som a la carte. Den tilstødende Havestue er med sit fantastiske lys perfekt til at mødes til en drink, nyde en god kop kaffe, lækker frokost eller at holde et mindre arrangement.
-
Bar/lounge
-
Lån/leje af cykel
- Green Key mærket
-
Gratis internet
-
Ladestik til el-bil
-
Gratis parkering
-
Restaurant
-
Røgfrit
- Kæledyr
-
Lufthavn: 15 KM
-
Togstation: 2,8 KM
-
Busstop: 0,15 KM
-
Badestrand: 23 KM
-
Fiskeri: 2,4 KM
-
Golf: 6,5 KM
-
77 værelser