Fårup Sommerland

Foto: Fårup Sommerland

Fårup sommerland

Foto: Fårup Sommerland

forlystelse "saven"

Foto: Visit Nordvestkysten

forlystelse

Tæt på stranden i Blokhus og Løkken og alligevel helt ude i skoven finder man forlystelsesparken Fårup Sommerland. Fårup er en af Danmarks største turistattraktioner med masser af vilde, sjove og vanvittige våde aktiviteter for hele familien! Alt lige fra vilde rutsjebaner og Børnetivoli til Danmarks største og vådeste vandland.

Og ikke nok med det:

Der er mere end 60 forlystelser – og når entréen først er betalt, er alle forlystelser og Aquaparken gratis!

 

Oplevelser i international klasse!

Fårup Sommerland blev etableret i 1975 og kunne i 2020 fejre 45 års jubilæum. Forlystelsesparken er årligt besøgt af cirka 600.000 gæster. Fårup Sommerland har en gæstetilfredshed på hele 99 procent og har gennem årene vundet en lang række priser og er bl.a. kåret til Europas Bedste Forlystelsespark 2021, top 3 blandt Europas bedste forlystelsespark fire år i træk (Kirmes, 2015, 2016, 2017 og 2018), Verdens 3. bedste service (IAAPA, 2015) og Nordens bedste sommerland senest i 2018. Vores forlystelse Saven blev kåret til bedste nye rutsjebane i Europa ved prisuddelingen Park World Excellence Awards 2020.

 

Fart, sjov og hygge for både store og små

Skoven byder på oplevelser for hele familien. De yngste kan fx snuppe en tur i Den Røde Baron, hvor de små piloter selv styrer deres flyvemaskine. Én anden af børnenes favoritter i Fårup er Egerntårnet, hvor man bliver løftet op til trætoppenes krone og med frit fald suser mod jorden. For de større og fartglade er der hæsblæsende rutsjebaner med masser af fart over feltet. Rutsjebanen Orkanen kører – som den eneste i Norden – både over og UNDER vandet! Det er også muligt at prøve Danmarks vildeste acceleration i rutsjebanen Lynet, som bliver skudt af sted fra 0 til 80 km/t på bare to sekunder. Eller hvad med en tur i Falken, Danmarks hurtigste trærutsjebane eller Hvirvelvinden hvor man bliver kastet op og ned fra 19 meters højde, samtidig med at man roterer rundt. Fårup er meget mere end sjove rutsjebaner. Man kan også boltre sig med fx hoppepuder, talrige trampoliner, hesteridning, minigolf, kanofart, klatrestativer eller en tur på den kæmpe legeplads. Og så er Fårup fremfor alt hygge og ægte skovstemning!  

 

Danmarks største rutsjebane

Glæd dig til at besøge Fårup Sommerland i år, hvor Danmarks største, hurtigste og højeste rutsjebane har rejst sig fra Fårups skovbund. Fønix stiger 40 meter op mod himlen - og breder sig smukt ud i skoven - på Danmarks længste loop-bane. Fønix er ubetinget den hurtigste fugl i alle danske skove med en topfart på 95 kilometer i timen! Fønix kan prøves af fartglade gæster helt ned til 120 cm.

Den nye rutsjebane Fønix havde præmiere sidste år og har på én enkelt sæson vundet 4 priser!

  • Europas bedste rutsjebane
  • Europas bedste nye rutsjebane
  • European top new attraction
  • FKF-Award i kategorien Roller Coaster

Fakta om Fønix:

  • 40 m. høj
  • Topfart 95 km/t
  • 905 m lang
  • Verdens første stall loop.
  • 9,2 sek. airtime.
  • G-påvirkning -1,1 - +4,1

 

Danmarks største vandland

I Fårup finder man også Danmarks største Aquapark, hvor hele familien kan boltre sig i de vilde bølger i Bølgebassinet, der er opvarmet til 27 grader. Du kan også suse om kap på Surfhill eller køre sammen i kæmpe baderingene i Vandslangen. Man kan også prøve Vandkanonen, som er verdens første udendørs vandrutsjebane med frit fald og to loops.

Når vandpjaskeriet er ovre, og håret er tørret, kan man få taget fusen på sanserne i 4D-biografen eller dase i skyggen af træerne og trylle ved det store grill-selv område, hvor Napoleon grillerne står klar – helt gratis. I Fårup sommerlands restauranter kan hele familien finde sine livretter – både i lækre buffetrestauranter og i parkens mange andre spisesteder. Er man til økologi, kan man prøve det 100 % økologiske spisested, Skovens Pasta – Økologisk Spisested.

 

Bo midt i Danmarks sjoveste skov

Hvem drømmer ikke om, at vågne op lige midt i parken med en fantastisk udsigt over søen, Orkanen og Falken – klar til dejlige oplevelser? Fårup Sommerlands eget hotel - Hotel Fårup - er et 4-stjernet familiehotel tematiseret i ægte fårupsk skovstemning, som ligger op til hygge, leg og afslapning for hele familien.  Er man ”blot” gæst i parken, er man mere end velkommen til at slå et smut forbi hotellet og opleve den hyggelige og rolige atmosfære. Hotellets restaurant er naturligvis åben for både park- og hotelgæster.

Hoteller i nærheden af Fårup Sommerland

  • Hotel Phønix Hjørring

    29,63 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Kompas Hotel Aalborg

    30,09 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Hotel Lisboa

    55,33 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Hotel Jutlandia

    56,85 km

    Velkommen til et fantastisk ophold på Hotel Jutlandia i hjertet af Frederikshavn! Med vores perfekte beliggenhed er du midt i hjertet af Vendsyssel, hvilket giver dig en enestående chance for at udforske de utrolige mange oplevelser, denne del af Danmark har at byde på.

    Tag toget og oplev Skagen's unikke atmosfære og smukke landskaber. Kun 30 minutter væk venter kunst, kultur og de ikoniske Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Hop ombord på færgen for en dagstur til Læsø - en perle i Kattegat kendt for sin rolige atmosfære, smukke strande og historiske charme. Udforsk de charmerende byer Sæby og Lønstrup, der byder på hyggelige gader, lokale kunstnere og afslappende strande ved henholdsvis Østkysten og Vesterhavet.

    Efter en dag med eventyr, vender du tilbage til komforten på Hotel Jutlandia, hvor vi gør alt for at gøre dit ophold uforglemmeligt.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    56,87 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Aalbæk Badehotel

    58,76 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel
  • St. Binderup Kro

    59,01 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Thisted

    67,58 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted
  • Hotel Amerika

    71,36 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Sallingsund Færgekro

    75,35 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro