Gærum Kirke

Gå i historiens spor

Kirken består af kor, skib, tårn og våbenhus og giver et harmonisk udtryk med et pyramideformet tag på tårnet. Tårn og våbenhus er dog ikke en del af den oprindelige kirke. Tårnet er bygget i 1956-57 og i den forbindelse blev skibets mure også forhøjet. Våbenhuset er fra 1863. Før denne ombygning var kirken kullet, og skib og kor havde samme højde. Derudover er der spekulationer omkring, at koret er helt ombygget i forbindelse med opsætning af hvælvingen.

Korbuen er rund, hvilket peger på den romanske stil og dermed et opførelsestidspunkt senest i 1200-tallet.
Romanske gravsten i korsform, som er fundet på kirkegården, tyder også på, at kirken er bygget samtidig med disse kors.

Dåbsfadet er af messing fra 1500-tallet.

Opdateret af:
Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
Turisthus Nord