En jættestue er en grav fra perioden omkring 3.300 f.Kr. og er den sidste udvikling i gravhøje, som var kommet til Danmark 500 år tidligere. Ganggrave er kendetegnet ved ikke kun at have et gravkammer men også adgang til kammeret gennem en lille korridor. Den lille gang gjorde det lettere at lukke gravkammeret, men også at åbne det igen og igen.
Jættestuen ved Hulbjerg rummer rester af op mod 60 individer samt mange fund af oldtidsgenstande, som blev givet til de døde til deres sidste rejse. I forbindelse med en udgravning i 1960 blev det tydeligt, at gravkammeret var blevet brugt flittigt til begravelser. Man opdagede, at knogler og kranier var blevet samlet i bunker for at give plads til nye begravelser.
De døde omfattede kvinder og mænd, unge og gamle. Det mest interessante skeletfund var et kranium, der viste tegn på et af forhistoriens ældste eksempler på tandbehandling. Der var brugt et flintbor til at udføre en rodbehandling, hvilket bestemt må have været smertefuldt! Men dette kranium viser også, at den afdøde var kommet sig over operationen, inden han døde, da kraniet var helet rundt om hullet.
Hulbjerg ligger i et landskab med op mod 20 grave, hvilket er meget for området. Hertil kommer senere gravhøje fra bronzealderen. Området er således et såkaldt helligt landskab, hvor gravene har været stærke påmindelser om livet efter døden.
Hulbjerg Jættestue ligger på Langelands sydspids ikke langt fra fiskerlejet Bagenkop. Den ligger særligt højt i landskabet på en yderside af den 15 m høje ’hatteformede bakke’, Hulbjerg. Mod øst grænser bakken op til Søgårds Mose, den sydligste del af et tidligere omfattende holocæn fjordsystem, som blev genvundet i 1853. De mange gravhøje i området afspejler det tidligere landskab, der var betydeligt vådere, end det er i dag, så mange af gravene blev placeret ud mod vådområderne eller langs kysten.
