Geopark: Lindelse Nor & Henninge Nor

Gå i historiens spor

Lindelse Nor er et tydeligt eksempel på, at området er et druknet istidslandskab. På bunden af havet står stubbene af stenalderskoven og vidner om, at her var tørt land, inden Øhavet blev dannet.

I stenalderen for ca. 6000 år siden var klimaet mildt og varmt, og næsten hele landet var dækket af tætte skove. På den tid havde istidens smeltede is allerede skabt store havstigninger. I Syddanmark var landhævningen efter istiden aftaget betydeligt og for længst overhalet af den samtidige havstigning. Alligevel udgjorde Sydfyn og øerne stadig et stort sammenhængende landområde, da der i landskabet fandtes en række tærskler, som havet først skulle trænge ind over, før de lavtliggende dele af området blev oversvømmet og dermed forvandlet til det Øhav, vi kender i dag.

De træer, som stod på det vestlige Langeland, da vandet steg op om dem, groede formentlig i starten af Yngre Stenalder. De kunne ikke tåle det salte vand og døde. Efterhånden som træerne gik ud, styrtede de om i vandet, hvilket forhindrede dem i at rådne bort. Derfor kan man flere steder stadig se velbevarede stubbe og stammer på havbunden.

Lindelse Nor er overordentlig rig på arkæologiske fund så som flinteværktøj: økser, knive, skrabere og bor, ligesom der er lerkarskår fra mange typer potter og kar. Mængden af fund vidner om, at Lindelse Nor har været et vigtigt og yndet opholdssted for bondestenalderens mennesker.

Et inddæmmet Nor

Henninge Nor var oprindelig blot en mindre bugt i det store Lindelse Nor. En dæmning mod syd adskiller i dag Henninge Nor fra Lindelse Nor, men i oldtiden lignede noret Lindelse Nor med mange småøer og holme. I håbet om at skabe god dyrkningsjord blev Henninge Nor inddæmmet i 1912. En pumpestation med vindmøllepumpe og sluse blev bygget for at tørlægge området. Her 100 år senere kan det store afvandede område ikke dyrkes, men de meget våde enge er et smukt naturområde. Noret er en vigtig yngle- og rasteplads for mange arter fugle. Dykænder som troldand og bjergand kan du se raste i tusindvis i søerne, og spændende fugle som havørn og sølvhejre er set her.

Søstenen

I nærheden ligger Søstenen, den største sten på Langeland, bragt hertil fra Sveriges grundfjeld med en gletsjer under sidste istid. Søstenen lå engang i en vig, da Snaremose Sø frem til 1530 var forbundet med Det Sydfynske Øhav via Henninge Nor og Lindelse Nor.

Snaremose Sø var således ikke en sø men en vig med sejlbar adgang til Det Sydfynske Øhav. I 1530 blev en dæmning bygget, som afskar den lille vig fra det store hav, og Snaremose Sø kunne herefter leve op til sit navn som både sø og mose. Og Langelands største sten var stadig en søsten. Inddæmningen skete sandsynligvis for at skabe en karpedam og regnes for Danmarks tidligste inddæmning.

Anden afvanding af Snaremose Sø skete i 1879, hvor det sidste vand blev pumpet ud med hjælp af en mølle. Herefter har Søstenen ligget tørskoet på land. Det meste af Snaremose Sø blev dog sø og mose igen i 2002, hvor afvandingskanal og grøfter blev blokeret og kastet til.

I dag har Søstenen udsigt til retableret og kultiveret natur, idet den tidligere vig nu henligger med ankeldybt vand om vinteren og eng med græsning og høslæt om sommeren.

Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
VisitLangeland

  • Geopark: Lindelse Nor & Henninge Nor
  • Klæsøvej
    5900 Rudkøbing
  • Tlf. (+45)