Geopark: Longelse Bondegårdsskov

Gå i historiens spor

Introduktion

I Longelse Bondegaardsskov kan du opleve en helt særlig skovudsigt. Skoven har stået uforstyrret i over 130 år, og flere af dens træer er mere end 300 år gamle. Derfor har denne skov en flora og fauna, som måske kun kan opleves få andre steder i Danmark.

Habitatbeskrivelse

Longelse Bondegaardsskov blev fredet i 1940 og ejes af Danmarks Naturfond.

Fredningen slog fast, at "skoven skal bevares som naturskov uden indgreb af nogen art", hvilket betyder, at træer ikke må fældes og fjernes fra skoven. Således bliver træerne gamle og dør, hvor de er, og når de falder, bliver de der til gavn for resten af ​​skovens flora og fauna.

Den store mængde dødt ved i skoven skaber grundlag for en særlig varieret flora og fauna, som er kritisk for skovens biodiversitet. Både insekter og fugle har stor gavn af dødt træ og gamle træer med masser af huller og sprækker til at bygge deres reder i og til fouragering.

Der er ingen såning eller plantning af nye træer; skoven udvikler sig helt på egne præmisser af frivillige planter og spirer fra rødder eller stubbe.

Over 20 forskellige arter af træer og buske vokser i denne skov.

På grund af sin lange historie som naturskov finder du også en fin og varieret urteflora på skovbunden. Til glæde for insekter blomstrer mange krydderurter her, især om foråret, når der er mest lys, og inden løvtræernes kroner dækker dem til. Du kan finde den tidlige lilla orkidé (Orchis mascula), som er en fredet orkidé.

At skoven har været fredet i så mange årtier skyldes først og fremmest skovejeren, der under Anden Verdenskrig nægtede at lade skoven bruges til tømmer og brænde. Dengang var nøden stor, og skovejere blev pålagt at fælde træer. Denne skovejer nægtede dog og blev bakket op af den lokale skovfoged, som anbefalede, at skoven blev fredet.

Ligesom andre skove i Danmark blev denne skov oprindeligt brugt til "græsning" af landmandens kvæg og svin. I forbindelse med indførelsen af ​​skovplejepligten (skoven skulle beskyttes mod græssende dyr) blev der bygget mure af sten og jord omkring skoven. I dag kan man stadig se jordvæggene rundt om skoven og et bestemt sted i skoven står en velbevaret rest af et stendige.

Som en ekstra fortælling om menneskets brug af jorden på Langeland kan den meget opmærksomme skovgæst faktisk finde højdedrag og furer i bøgeskoven mod vest. De ligner regulære øst-vestgående bølger 12-14 meter fra hinanden. Dette viser, at det ikke altid har været en skov. Området har været pløjet, formentlig fra middelalderen og frem til de dansk-svenske krige i 1600-tallet.

Værdi

Høj værdi. Unik skov, som er sjælden i Danmark, idet den har stået ugeneret i så lang tid. Samtidig har den stor biodiversitet.

Beskyttelse og lovgivning

Udpeget som skovreservat i 1940. Skovlovens sekt. 3 beskriver områder, der er skovreservater.

Longelse Bondeskov blev reservat gennem en forbeholdserklæring (reg.nr.: 00763.00) første gang i 1940, som senere blev revideret i 1987. Formålet med fredningen er at sikre opretholdelsen af ​​de naturhistoriske og naturvidenskabelige værdier i skov samt at regulere offentlighedens adgang til skoven. Skoven skal bevares som naturskov uden indgreb af nogen art, og der må ikke anlægges nye veje eller stier i reservatet.

Offentlig adgang

De mange døde træer i skoven gør en vandretur i Bondegaardsskov til en helt speciel oplevelse.

Man må gå overalt i skoven, og den er så lille, at der ikke er afmærkede stier. Ved indgangen står en kasse med brochurer. Der er en lille parkeringsplads ved Spodsbjergvej, hvor et skilt peger mod skoven.

Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
VisitLangeland

  • Geopark: Longelse Bondegårdsskov
  • Spodsbjergvej
    5900 Rudkøbing
  • Tlf. (+45)