Det mest kendte mindesmærke på Himmelbjerget må uden tvivl være Himmelbjergtårnet, som findes på toppen af Himmelbjerget og er 25 meter højt. Mange tænker Himmelbjergtårnet som et udkigstårn, og selvom det også har dette virke, er det i lige så høj grad et symbol på det politiske drama, der prægede Danmark i 1860’erne. Efter nederlaget ved den 2. Slesvigske Krig i 1864 ændrede man den danske forfatning, så Rigsdagen i 1866 indskrænkede valgretten til Landstinget, hvilket gjorde at der var et konservativt flertal og hermed fik man reelt et godsejerstyre i Danmark. Dette var et stort demokratisk tilbageslag, som fik mange mennesker til at protestere, hvilket også skete til grundlovsmøderne på Himmelbjerget. Ved grundlovsmødet i 1867 foreslog Michael Drewsen, en anerkendt papirfabrikant og politiker bosiddende Silkeborg, at man skulle rejse et mindesmærke til ære for kong Frederik den 7., som havde underskrevet Grundloven i 1849. Dette var en måde at vise sin utilfredshed med grundlovsændringen i 1866.
Dette forslag fra Drewsen førte til dannelsen af en Tårnkomité, som stod for indsamlingen til opførelsen af Himmelbjergtårnet. Efter 7 år var pengene i hus, og opførelsen af tårnet blev påbegyndt i 1874 og stod færdig til indvielsen den 6. juni 1875. Personen bag tegningerne af Himmelbjergtårnet var den senere københavnske stadsarkitekt Ludvig Peter Fenger. At tårnet var en hyldest af kong Frederik den 7. fremgår tydeligt af den frise, som løber rundt på alle tårnets sider, hvor der står ”Til Minde om Kongen – Frederik den Syvende – Det danske Folks Ven – Grundlovens Giver”. Ydermere er tårnet udsmykket med et portræt af Frederik den 7. i form af et relief samt mindekranse. Tårnets udseende har ikke ændret sig siden 1891.
