KFUK-spejdermuseum

Gå i historiens spor

Museet ligger i Farvergården i Randers centrum og har en meget smuk gårdhave. Den 9. marts 1985 blev museet indviet som det første KFUK- spejdermuseum i Danmark, og vi råder nu over mere end 100 m² med gamle såvel som nye effekter. Udstillingen rummer bl.a. fotos, uniformer, emblemer, frimærker og duelighedstegn. H.K.H. prinsesse Benedikte donerede i 1995 sin udgåede uniform til museet. Endvidere er der en spændende udstilling om landsorkestret og om alle landslejre, hvoraf den første fandt sted i 1925.

Under besøget er der mulighed for at lave forskellige, mindre aktiviteter eller se videofilm fra landslejre m.m.

Besøg kan også ske efter aftale.

Opdateret af:
VisitAarhus, Randers info@visitaarhus.com
VisitAarhus, Randers