Kohaveskoven er med omliggende småskove, nyplantninger og græssede enge et af Odenses største og fineste naturområder. Indtil 1980, da Odense Kommune erhvervede skoven, tilhørte den Åsumbønderne samt gårdene Landkildegård og Kristiansminde. De stridbare Åsumbønder gerådede i slutningen af 1700-tallet i stridigheder om retten til træ. Resultatet blev, at sydbønderne fik Kohaveskoven og nordbønderne Ræveskoven nord for Åsum. Dengang og til for ikke så længe siden var der status i at have en stor brændestak liggende ved gården.
Navnet Kohaveskoven stammer fra den tid, hvor dyrene græssede i skoven. Det blev der sat en stopper for med Fredskovloven af 1805.
Gamle bredkronede ege
Noget af det, der giver Kohaveskoven dens særprægede skønhed, er de mange bredkronede egetræer, der dækker hele den centrale del af skoven. Egene tillader lyset at trænge igennem til skovbunden, og da de står med stor afstand til hinanden, er der både lys og plads til en smuk og varieret underskov af hæg, birk, hyld, lind, dunet gedeblad, stikkelsbær, benved, hassel og den relativt sjældne hvid kornel - alle er de gamle danske urskovsarter.
Vilde hindbær står næsten overalt i skovbunden og antyder, at jorden er rig på kvælstof. Hvor der er for mørkt til hindbær, dominerer padderokken skavgræs, der har været kendt siden oldtiden som et fremragende slibemiddel. Det er plantens indhold af kisel, der gør den anvendelig som sandpapir.
