Lykkesholm ligger nordvest for landsbyen Tryggelev, hvor der i middelalderen fandtes en væbnergård. Hovedbygningen fra 1867 består af en enkeltfløjet bygning i gule mursten, tegltag og trappe i granitsten.
En stor del af den tidligere avlsgård er revet ned, men en stor lade fra år 1900 er bevaret.
Lykkesholms ejerhistorie
Lykkesholms første kendte ejer var Peder Mødeskal, som i 1478 lod godset og den nærliggende mølle arve til svigersønnen Hans Kortsen. Hans lod også sin søn - Mikkel Hansen Kortsen - overtage Lykkesholm, hvorefter en mere omfattende arvedeling end far-søn begyndte.
Retten til de mange arvelodder nedarvet gennem generationer, førte fra 1547 til en årelang arvestrid om Lykkesholm.
I 1553 og igen i 1558 blev Jens Hvas fradømt sin del af godset, da Kortsen slægten kunne bevise, at de ejede 23 ud af de 24 dele som gården efterhånden var opdelt i.
Gennem 1600-tallet var Lykkesholm ejet af slægten Pors, hvis datter Anne Rudbeksdatter Pors giftede sig med Mogens Eriksen Kaas. Herefter arvede Kaas-parrets søn Lykkesholm.
I 1749 opkøbte Frederik Ahlefeldt (Tranekær Slot) halvdelen af herregårdene Lykkesholm og den nærliggende Holmegaard. Efter seks år med retslige processer mod arvingerne købte Ahlefeldt den sidste halvdel af godset i 1755.
Frem til 1928 var Lykkesholm gods under stamhuset Ahlefeldt, med hovedsæde på Broløkke Herregård.
Stamhuset Ahlefeldt sikrede, at godset fremadrettet ikke blev delt mellem mange arvinger eller forsvandt ud af slægtens eje. Siden overgangen til fri ejendom, har Lykkesholm haft forskellige private ejere.
Offentligheden har ikke adgang til Lykkesholm.
Læs mere om Lykkesholms ejerhistorie, tjenestefolk, bygninger og kulturmiljø på danskeherregaarde.dk
Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning
