Paper IN SITU – Mønster på tapetet - Museum for Papirkunst

Åbningstider

  • Gælder i perioden 21/01-2023 - 22/01-2024
  • Mandag Lukket
  • Tirsdag 10:00 - 16:00
  • Onsdag 10:00 - 16:00
  • Torsdag 10:00 - 16:00
  • Fredag 10:00 - 16:00
  • Lørdag 10:00 - 16:00
  • Søndag 10:00 - 16:00

Paper IN SITU – Mønster på tapetet - Museum for Papirkunst

Gå i historiens spor

Lone Simonsen (f. 1963) er uddannet ved Det Kongelige Kunstakademis Designskole i København og Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Simonsen producerer håndlavede kunsttapeter med en skabelonteknik, hvor højpigmenteret maling påføres med pensel eller rulle gennem huller i en skabelon, matrice eller stencil. Teknikken udøves med respekt for den kulturarv og -historie, som ligger til grund for den sjældne kunsthåndværkstradition.

Et livspust til en stolt håndværkstradition

Omkring 1920 ophørte det håndtrykte tapet stort set som håndværk i Danmark, da den tekniske udvikling gjorde det muligt at trykke banevis af tapeter. I Danmark er Lone Simonsen en af de få, som har genoplivet det gamle håndværk, og hun arbejder overvejende med eget design. Udstillingen, Mønster på tapetet, puster liv i en kunsthåndværkstradition, som er ved at gå i glemmebogen i Danmark.

Lone Simonsens kunstnertapeter

Simonsens farvemættede, håndlavede tapeter udmærker sig ved en stor variation i de overraskende, eksperimenterende mønstre, som ofte har et islæt af humor. Desuden har hun specialiseret sig i at genoptrykke danske kunstnertapeter fra perioden 1930 – 1965, og samarbejder derfor med blandt andet J.F. Willumsens Museum og Museum Odense omkring unikaproduktion af tapeter med tilknytning til J.F. Willumsen og H.C. Andersens kunstnerskab. Danmarks mindste tapetfabrik kalder Lone Simonsen sit værksted, hvor hun laver de håndlavede tapeter, der nu kan opleves på Museum for Papirkunst.

Info om workshops:

Lær at lave dit eget tapet

I forbindelse med udstillingen afholder Museum for Papirkunst 3 workshops i samarbejde med Lone Simonsen: “Lær af lave dit eget tapet”.

Vi skal arbejde eksperimenterende med stencils, former og farver og bruger af hendes store udvalg af stencils, papir, farver og værktøj. Under kyndig vejledning af kunstneren selv skal vi indføres i forskellige trykteknikker samt lege frit og eksperimenterende med stencils, papir og farver

Få en snak med Simonsen om, hvordan man kan lave sine egne tapeter eller andre kreative projekter med en stencil. Det er 4 times fri leg og eksperimenteren, hvor du bare dropper ind deltager lige så længe, det passer dig.

WORKSHOPS

H.C. Andersen-workshop: 1. april kl. 11-15
Vi fejrer H.C. Andersens fødselsdag, så kom glad og prøv kræfter med kunsten at bruge stencils til at lave dine egne små billedkreationer eller tapeter. Det er sjovt, spændende og ganske fascinerende at kreere med stencils. Workshoppen er egnet for kreative sjæle i alle aldre. Der vil være et udvalg af H.C. Andersen-inspirerede stencils samt skønne mønster- og motivstencils. Alle er designet og produceret af kunstneren Lone Simonsen

Sommer-workshop: 1. juli kl. 11-15
Det er sommer på Museum for Papirkunst, så kom glad og prøv kræfter med kunsten at bruge stencils til at lave dine egne små billedkreationer eller tapeter. Det er sjovt, spændende og ganske fascinerende at kreere med stencils. Workshoppen er egnet for kreative sjæle i alle aldre. Der vil være et udvalg af skønne sommerinspirerede mønster- og motivstencils. Alle er designet og produceret af kunstneren Lone Simonsen.

J.F. Willumsen-workshop: 7. september kl. 11-15
Vi fejrer maleren J.F. Willumsens fødseldag, så kom glad og prøv kræfter med kunsten at bruge stencils til at lave dine egne små billedkreationer eller tapeter. Det er sjovt, spændende og ganske fascinerende at kreere med stencils. Workshoppen er egnet for kreative sjæle i alle aldre. Der vil være et udvalg af Alahambra-stencils inspireret af J.F Willumsens værk Kongesønnens bryllup (1888) samt skønne mønster- og motivstencils. Alle er designet og produceret af kunstneren Lone Simonsen.

Opdateret af:
VisitNordvestkysten, Jammerbugten info@visitnordvestkysten.dk
VisitNordvestkysten, Jammerbugten