Pest eller Kolera

Pest eller Kolera

8305 Samsø

Foto: VisitSamsø

Pest eller Kolera

Foto: Jeanette Philipsen

Pest eller Kolera

Foto: VisitSamsø

Pest eller Kolera

I Samsø Museumsforenings nye bog ”Samsø – et sted af betydning” er ”betydning” ment positivt. Betydning kan dog nogle gange være en plage. I artiklen ”Pest eller Kolera” berettes, hvordan Samsøs særlige beliggenhed har medført store omkostninger for øens befolkning.
Af Erik K. Foged, Lis Nymark og Andreas Nymark
Artiklen er et uddrag fra ”Samsø – et sted af betydning”

Fra gammel tid var Samsø et vigtigt forbindelsesled mellem Jylland og Sjælland. Fra Kolby Sten gik færgefart til Horsens og Grenå, og fra Brundby Balle til Refsnæs og Kalundborg. Militært havde konvojeringer af civile skibe i krigstid, såvel rundt i Danmark som til Norge, haft Kyholm Sund som centralt mødested. En fjende, der besatte Samsø, ville herfra kunne gøre dansk skibsfart stor skade, mens omvendt en stærk befæstning af Samsø og dens havne ville betyde et godt tilflugtssted for danske skibe.

I de urolige år i slutningen af 1700-tallet, hvor Napoleonskrigene rasede i Europa, var det lykkedes at holde Danmark neutralt, men i 1801 var krigstruslen fra England overhængende. I Danmark forberedte man sig på et eventuelt angreb. Fæstningsværker blev sat i stand og nye forsvarsanlæg igangsattes. Også Samsø kom på tale.

For Samsøs befolkning var krigstiden en hård belastning. Allerede i foråret 1801 var der optræk til uroligheder på øen på grund af de mange ekstra byrder, der blev pålagt samsingerne. Nok var man vant til at gøre hoveriarbejde for øens ejer, greve Danneskiold-Samsøe, men ikke i en størrelsesorden, som nu blev pålagt øen fra kongens, altså militærets, side. Udskrivning af folk til arbejdet på skansebyggeriet både på Kyholm, Lilleør og Besser Rev, samt udskrivning til Landeværn og Landstorm med eksercits, gav naturligvis problemer for landbruget. Godsforvalter Friis beskrev situationen i et brev til greven sidst i april 1801:

”Imidlertid har jeg længe mærket en stor Gæring under Bønderne og mange er blevne meget mismodige; Thi naar en Mands Karl er udskrevet til Søtjeneste, hans Husmænd ansat ved Kanonerne og til fast Arbejde ved Kyholm, samt selv er Landeværnsmand, skal gaa til Eksercits, skulde sin Tur med Omgangsarbejde, skal bestride de mange Kørsler, ejer ikke noget Mandfolk i sin Gaard eller kan faa nogen for Penge at leje, jeg maa underdanigst spørge, hvad skal en saadan Mand gøre?” Stemningen var ophidset.

En anden sag, der ofte omtaltes i Tingbøgerne de år, var de mange klager over de fremmede soldaters opførsel.

Især husarerne, der var indkvarteret i Ørby, var skyld i mange søgsmål, som sagen om gårdmand Peder Jensen Ladefoged, der ”er bleven nedredet af en Husar i Porten ved hans Gaard, og en krøbling, Kirsten Andersdatter ibid, er bleven mishandlet af en Coporal Bomberg…” og der henvises til tidligere forhør og ”Justitsprotokollen for den militære Jurisdiction på Samsø og Kyholm”.

Den alvorligste forbrydelse i krigsperioden fandt sted i november 1810. En soldat fra det fynske infanteriregiment på Kyholm blev dømt for rovmord på en kvinde fra Agerup. Soldaten Jens Fausing kom for retten i Tranebjerg, og den 13. maj 1811 afsagdes dommen: ”Arrestanten Musketeer af det Fynske Infanteri Regiment Jens Sørensen Fausing bør at have sit Liv forbrudt”. Den 17. juli blev han halshugget på en bakke sydøst for Sælvig.

De dårlige tider i landbruget viste sig nu også ved, at flere bønder opgav deres fæstejorde. I Tingbogen for Samsø Birk kan man 7. april 1812 læse: ”Kontrolleur Egeriis af Ørby mødte og [erkendte] at han opsagde sin Fæstejord til det Højgrevelige Herskab kommende 1. Maj, da han i disse besværlige Tider ej kunde subsistere og i nogle År havde tilsåt meget ved sin Avling, som han ej selv personlig kan drive og dyrke”. Flere andre fulgte ham.

Et erhverv, der ligesom landbruget led under krigen, var skudefarten. Efter 1807 blev livet for skipperne og deres mandskab meget besværligt. Mange skibe blev eksproprieret af hæren til transport af materiel, og på godtgørelse kunne man vente længe. Forsøgte man at snige sig igennem den engelske handelsblokade, kunne det gå som for ”De tre Brødre”, der blev opbragt af englænderne ved Skagen efter en tur til Risør i Norge i foråret 1811. Besætningen blev taget til fange, men skipperen blev dagen efter frigivet og kom via et skib til Tunø hjem til Samsø. De øvrige besætningsmedlemmers skæbne kendtes ikke.

Samsø - et sted af Betydning

  • Bogen ”Samsø – et sted af betydning” er udgivet af Samsø Museumsforening i 2021.
  • 14 artikler om Samsøs kulturhistorie forfattet af forskere fra bl.a. Nationalmuseet og Moesgård Museum samt lokale fagfolk.
  • Bogens emner omfatter:
    Vikingetid
    Middelalder
    Englandskrigene
    Kolerakarantænen
    1800-tallets lokalhistorie
    Myter og Sagn
    Samsø Museum
  • Bogen kan købes hos VisitSamsø, turistinformationen i Tranebjerg og på shop.visitsamsoe.dk

Hoteller i nærheden af Pest eller Kolera

  • Bov Kro

    6163,02 km

    Bov Kro kombinerer på fornemste vis historisk atmosfære og moderne komfort. Kroens restaurant byder på traditionelle og nye nordiske gastronomiske oplevelser. De kulinariske lækkerier kreeres i et moderne køkken hvor der også bliver bagt og syltet. Kroen er et godt udgangspunkt for ture i grænselandet og til Flensborg.

    Læs mere : Bov Kro
  • Hotel Tønderhus

    6166,91 km

    I centrum af Marskens hovedstad ligger Hotel Tønderhus. Én af hotellets stolte traditioner er at kræse om gæsterne fra første færd. I den hyggelige restaurant serveres velvære med et glimt i øjet. Tønder er et naturligt udgangspunkt for store oplevelser, f.eks. Sort Sol i det barske marskland.

    Læs mere : Hotel Tønderhus
  • Schackenborg Slot og Slotskro

    6167,17 km

    Schackenborg Slot og Slotskro – hvor historie, fordybelse og forkælelse mødes.

    Midt i idylliske Møgeltønder, på kanten af den UNESCO-beskyttede Naturpark Vadehavet, finder du Schackenborg Slot og Slotskro – en oase af ro, nærvær og gastronomisk forkælelse. Her, hvor den kongelige historie folder sig ud omkring det majestætiske Schackenborg Slot, venter en oplevelse i særklasse for livsnydere, romantikere og naturelskere.

    Læs mere : Schackenborg Slot og Slotskro
  • Sivgaarden Boutique Hotel

    6169,43 km

    Beliggenheden på det højeste punkt ved Flensborg Fjord fås ikke smukkere, og nærmeste nabo er Benniksgaard Golfbane. Den gamle slægtsgård har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering i rustik stil. Vores dedikerede personale står klar til at give jer en personlig service, der sikrer, at jeres ophold bliver en sand fornøjelse, og vores kokke tilbereder menuen efter sæsonens bedste råvarer.

    Læs mere : Sivgaarden Boutique Hotel
  • Hotel Sønderborg Strand

    6175,48 km

    Oplev unikke øjeblikke på Hotel Sønderborg Strand! Den fantastiske beliggenhed direkte ved stranden sikrer, at du kan nyde det bedste af både natur og historie. Med kun 250 meter til Sønderborgs pulserende centrum, får du det bedste af begge verdener – en rolig oase tæt på byens liv og charme.

    Læs mere : Hotel Sønderborg Strand
  • Aiden Lolland - SDH Partner Hotel

    6178,67 km

    Oplev Aiden, Lolland - SDH Partner Hotel, et moderne og prisvenligt hotel i hjertet af Lolland. Nyd innovative selvbetjeningsmuligheder, stilfulde værelser og et væld af faciliteter. Udforsk den naturskønne omgivelser og skab uforglemmelige minder – din perfekte base til en afslappende getaway!

    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels / Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Aiden Lolland - SDH Partner Hotel
  • Vadehavshotellet

    6180,24 km

    Opdag skønheden i Danmarks verdensarv - Natur, luksus og ro
    Træd ind på vores charmerende hotel med 56 elegante værelser, ideelt placeret midt i det betagende Vadehavsområde for en uforglemmelig oplevelse af ren afslapning.

    Læs mere : Vadehavshotellet
  • Hotel Røde-Kro

    6187,72 km

    Hotel Røde-Kro er et familiedrevet hotel, som ligger centralt, tæt ved storbyen Aabenraa. Der sættes stor  fokus på hygge og den gode stemning, men med en professionel tilgang. Placeringen giver mulighed for at man kan gå nogle smukke ture. Her er blandt andet Gendarmstien langs kysten eller den smukke Søgård Skov.

    Læs mere : Hotel Røde-Kro
  • Agerskov Kro

    6191,6 km

    Midt i Sønderjylland ligger Agerskov Kro og Hotel. De gamle bygninger er moderniseret med respekt for den oprindelige stemning og atmosfære. Kroen er udvidet med store tiltalende værelser. Kromanden selv står i køkkenet med sin stab af kokke, og her fremstilles retter, der tilfredsstiller selv den mest forvente gane.

    Læs mere : Agerskov Kro
  • Hotel Falster

    6192,27 km

    Hotel Falster er et hjemligt hotel, der siden starten i 1986 har været familiedrevent. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme. Hotellet ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster. Her har du et oplagt udgangspunkt for en ferie eller et weekendophold på Sydhavsøerne.

    Læs mere : Hotel Falster