Pikkerbakken

Foto: Frame and Work

pikkerbakken

Foto: frame and work

pikkerbakken

Foto: frame and work

pikkerbakken

Med en nyanlagt udsigtsplatform, der i form af Skagens Gren strækker sig ud fra toppen af Pikkerbakken, har Frederikshavn fået en ny attraktion. Platformen giver en unik udsigt over byen, havnen og Hirsholmene med kig til både Sæby og Skagen - i klart vejr også til Læsø. Ved platformen kan du endvidere se Kongestenen, hvor tre gange Kong Frederik har sat deres navnetræk. Udsigtspunktet er en yndet lokation for vielser.

Pikkerbakken er en del af en 3 km lang kystskrænt, der er dannet af Yoldia- og Litorinahavet i istiden. Den imponerende skrænt skyldes bl.a., at området har oplevet Danmarks største landhævning. Selve Pikkerbakken rejser sig 71 meter over havet.

Mellem Bangsbo og kysten præges landskabet af den høje indlandsskrænt, der strækker sig fra Gedebjerg i syd til Pikkerbakken i nord. Det højeste punkt er Øksnebjerg 95 meter over havets overflade. Bag skrænten ligger Vrangbækdalen, hvor Bangsbo Å løber, og længere mod vest Flade Bakker der når helt op i 122 meter.

Under skrænten løb den østlige vej gennem Vendsyssel, der i dag er synlig i Bakkevejs forløb, men som ellers løb, hvor Sæbybanens trace senere blev etableret.

Efter et engelsk angreb på Fladstrand i 1809 under Englandskrigen (1807-14) blev der indrettet en observationspost på toppen af den 71 meter høje Pikkerbakken.

Her lå desuden en optisk telegrafstation, der stod i forbindelse med telegrafstationer ved Fladstrands kirke, på Fladstrands fæstning og på Hirsholmene. Mod nord og syd var der forbindelse med kæder af stationer så langt som til Skagen og Århus.

Under anden verdenskrig dukkede de første tyske tropper op på Pikkerbakken allerede få dage efter besættelsen. De opsatte her det første 'Flak und Sperrbatterie Frederikshavn Süd', der skulle indgå i beskyttelsen af troppeudskibningerne via Frederikshavns havn.

Da krigen i 1943 fik karakter af forsvarskrig for tyskerne, blev fæstningen omkring Pikkerbakken udvidet til i alt 70 betonanlæg. Stillingerne i området omfattede et flakbatteri til beskydning af luftmål, et kystbatteri med Artilleriskibet Niels Juels kanoner, et radaranlæg og den nordjyske kommandants kommandobunker.

I dag er kommandobunkeren indrettet som museumsbunker og en del af de øvrige anlæg er frilagte og åbne for publikum.

Efter besættelsen overtog det Danske Søværn stillingerne, og under den kolde krig spillede flådestation Frederikshavn en vigtig rolle for beskyttelsen af farvandet mellem Norge og Danmark. Farvandsovervågningen i området fra Storebælt til Skagen styres stadig i dag fra Kattegats Marinedistrikt på Pikkerbakken.

Det er muligt at køre ad en snoet skovvej op på Pikkerbakken, men man kan også parkere ved Møllehuset, hvorfra der er en pragtfuld spadseretur igennem skoven op til udsigtspunktet.

 

Hoteller i nærheden af Pikkerbakken

  • Hotel Lisboa

    0,68 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Hotel Jutlandia

    2,83 km

    Hotel Jutlandia i Frederikshavn er byens hotel og et vartegn, som byens gæster ikke kan undgå at bemærke. Fra hotellet har du frit udsyn over det pulserende liv på havnen og – ikke mindst – Kattegats blå bølger, hvorfra du kan tage færgen til Göteborg, Oslo og Læsø. Hotellet har desuden hyggelig bar og fitnesscenter.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    3,06 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Aalbæk Badehotel

    20,72 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel
  • Hotel Phønix Hjørring

    31,92 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Brøndums Hotel

    34,84 km

    Oplev Brøndums Hotel - et historisk mødested i Skagen

    Velkommen til Brøndums Hotel, en perle i hjertet af Skagens gamle bydel, hvor historie og nutid mødes i en unik atmosfære. Siden Skagensmalernes storhedstid har hotellet været et samlingspunkt for kunstnere, forfattere og rejsende. Her kan du nyde en uforglemmelig hoteloplevelse præget af tradition, kvalitet og imødekommenhed.

    Læs mere : Brøndums Hotel
  • Kompas Hotel Aalborg

    53,82 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Strandhotel Klitrosen

    75,33 km

    Strandhotel Klitrosen er en perle beliggende i hjertet af den imponerende nordjyske natur, blot 700 meter fra den betagende Slettestrand og Vesterhavet. Det lille, familieejede hotel tilbyder en oase af ro og velvære, hvor naturens skønhed møder ægte nordisk hygge.

    Læs mere : Strandhotel Klitrosen
  • St. Binderup Kro

    95,64 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Gjerrild Kro

    103,6 km

    Midt mellem Djurslands eventyrlige skove og Kattegat-kystens børnevenlige strande, ligger Hotel Gjerrild Kro. Der er kun 10 minutter til Grenå og 45 minutter til Randers Regnskov og Aarhus. Attraktionerne taler for sig selv, men naturen skal og bør opleves.

    Læs mere : Hotel Gjerrild Kro