Det er et 1741 ha. stort vådområde med vidt udstrakte strandenge og heder.
Rønnerne er de nyeste og laveste dele af Læsø. Rønnerne bliver større og større, nye sandbanker bliver synlige af havet, og der opstår en ny røn.
En røn er et gammelt ord for en stengrund, det er nu ikke sten der præger de vidtstrakte strandgene, men sandet, der danner Rønnerne
Men Rønnerne er ikke kun natur. Saltsydning på strandengsområderne på det sydlige Læsø havde i Middelalderen og frem til ca. 1650 stor økonomisk betydning for øen.
Der var tale om en meget omfattende produktion, der foregik ved inddampning af saltvand, der blev hentet op fra brønde på strandengen.
Det havvand, der oversvømmer strandengen ved højvande, opkoncentreres på grund af fordampning og måske også på grund af saltudskillelse fra saltplanter som hindebæger.
Det stærkt koncentrerede saltvand samler sig i lunker oven på leret under strandengen og kan hentes op derfra.
Omkring år 1650 ophørte saltsydningen. Da var al skov på Læsø blevet brugt som brændsel under saltkedlerne. I 1990 blev saltsydningen på Rønnerne genoptaget i en nyopført kopi af de gamle saltsydehytter – en populær oplevelse for de mange turister på Læsø
Rønnerne er hjem- eller rastested for et stort antal vade- og andefugle.
Der tilbydes guidede ture på Rønnerne
