"The Crescent" - skibsforlis

"The Crescent" - skibsforlis

Mårup Kirkevej 70

Lønstrup

9800 Hjørring

Foto: Lønstrup Turistbureau

"The Crescent" - skibsforlis

Foto: Lønstrup Turistbureau

"The Crescent" - skibsforlis

På området hvor Mårup Kirke tidligere har ligget i århundrede, kan man i dag se et stort anker. Ankeret tilhørte den engelske fregat, The Crescent. Ankeret har været placeret sydøst for Mårup kirke siden det, i 1940, blev bjærget. The Crescent selv ligger ca. 300 meter nordvest for Mårup Kirkes tidligere placering på 12 meter dybt vand. Her forliste The Crescent en skæbnesvanger nat i 1808.

Det er den 29. november 1808, vi befinder os i Yarmouth i det østlige England. Fregatten The Crescent er netop blevet udrustet, og den er klar til afgang senere på dagen. Når fregatten stævner ud, er kursen sat mod Göteborg i Sverige. Hertil skal den bringe forsyninger, og mandskab, til den engelske Østersø- flåde, der ligger i vinterhavn her. Ved afrejse er ca. 300 passagerer klar til at rejse mod Göteborg, men det er en brøkdel, der overlever mødet med vejret, og farvandet, ved den danske vestkyst.

Når fregatten sådan ligger klar til at stævne ud og bringe proviant til den engelske Østersø-flåde, liggende i Göteborg, hænger det sammen med periodens helt store krige, nemlig Napoleonskrigene (Englandskrigene). Igennem det meste af denne periode forsøger danskerne at føre neutralitetspolitik, men der er tale om at balancere på et knivsæg, og der er konstante forsøg på at tvinge Danmark til at vælge side. I perioden vinder Napoleon mere og mere frem. I 1806 kræver han en såkaldt kontinentalspærring mod England. Dermed ønsker han at spærre alle europæiske havne for engelske skibe. Men England stiller også krav til Danmark, og diplomatiske forhandlinger indledes. I 1807 mister englænderne tålmodigheden, bombarderer København og annekterer den danske flåde. Som reaktion slutter Danmark sig til Napoleon. Danmark har ikke krigslykke, og ved Freden i Kiel i 1814 skriver Danmark under på en engelsk og svensk traktat, der betyder at Danmark må afstå Norge.

Tilbage til 1808 og The Crescent, der nu har påbegyndt sin rejse mod Göteborg. Göteborg er på dette tidspunkt vigtig for briterne, da de er afhængige af import fra Baltikum, hvorfor en afdeling af The Royal Navy bliver udstationeret her for at sikre britiske handelsskibe. The Crescents sidste rejse er påbegyndt, men vejret er dårligt, dog er de ombordværende specialiserede Østersø-lodser sikker på kursen. Ved daggry den 5. december er Norges kyst i sigte. Dette overbeviser de ombordværende navigatører om, at skibet er på rette kurs, men sandheden skal vise sig at være en helt anden. Kl. 22.00 den 5. december støder fregatten The Crescent på grund umiddelbart ud for Mårup kirke.

En urimelig kamp mod naturens kræfter sættes ind, og flere midler tages i brug. Først forsøger man at komme fri ved hjælp af sejlene. Herefter søsættes flere både i forsøget på at bringe anker og trosse på plads, men det viser sig at være umuligt at vriste The Crescent fri. Vinden er på nuværende tidspunkt drejet til NV – direkte pålandsvind, og bølgerne er fortsat stigende. Vinden og havet er i oprør! Kaptajn og besætning kæmper videre, og forsøger at lette skibet ved at kaste nogle af skibets kanoner, og det ene anker over bord, og endeligt skæres fregattens master af, men lige meget hjælper det, The Crescent rokker sig ikke ud af stedet! Og dog! Det sidste anker springer, og skibet driver ca. 100 meter længere ind mod kysten, og sætter sig atter fast!

Håbet om at frigøre skibet svinder. Mandskabet forsøger at samle energi, og officererne brænder de hemmelig stemplede papirer, der er ombord. Dette er en nødvendighed. Danmark og England er på hver sin side i krigen, så officielt er besætningen, og fregatten, i krig mod befolkningen langs den jyske vestkyst. Imidlertid er tiden kommet til at sande, at skibet må forlades, så mandskabet begynder at bygge en tømmerflåde i håbet om at kunne nå kysten på denne. Tømmerflåden søsættes med syge og en del soldater. Mange omkommer af kulde og udmattelse, men ca. halvdelen redder sig i land. Tilbage ombord på The Crescent fortsætter kampen for overlevelse. Her forsøger man at bygge endnu en tømmerflåde, men det slår fejl. Andre prøver at redde sig selv ved at tage skibsjollen, men også dette slår fejl, da den hurtig bliver overfyldt. Som sagt er det en brøkdel, som redder livet. Tallene svinger marginalt, men ca. 60 overlevende ud af ca. 300 passagerer.

De overlevende efter forliset bliver først interneret i Sognefogedens gård. I januar 1809 føres de til København, hvor de bliver udvekslet med danske krigsfanger i England. De mange omkomne bliver begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Det engelske Marineministerium opsætter i 1895 en mindetavle i Mårup kirke. Tavlen skal minde om tabet af tre forliste engelske skibe. Foruden The Crescent er der tale om skibene: St. George og Defence, begge forliste længere nede af vestkysten nogle år senere. Denne tavle kan i dag ses i Lønstrup Kirke.

Foruden ankeret ved Mårup Kirke er det, i dag, også muligt at se fregattens skibsklokke. Skibsklokken blev bjærget i 1875. Den er støbt hos Bagger i Rotterdam i 1789, og hænger i dag i Skallerup Kirke.

Hoteller i nærheden af "The Crescent" - skibsforlis

  • Hotel Phønix Hjørring

    12,08 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Aalbæk Badehotel

    40,39 km

    I feriebyen Ålbæk tæt ved Skagen ligger Aalbæk Badehotel. Det hyggelige og velholdte badehotel er et smukt udtryk for moderne opholdsstandarder og har 59 flotte værelser. Freden og roen er intakt i den lille by med havn og strand i gåafstand fra badehotellet. Charmerende på alle årstider.

    Læs mere : Aalbæk Badehotel
  • Strandhotel Klitrosen

    43,15 km

    Strandhotel Klitrosen er en perle beliggende i hjertet af den imponerende nordjyske natur, blot 700 meter fra den betagende Slettestrand og Vesterhavet. Det lille, familieejede hotel tilbyder en oase af ro og velvære, hvor naturens skønhed møder ægte nordisk hygge.

    Læs mere : Strandhotel Klitrosen
  • Hotel Lisboa

    44,47 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i det smukke Bangsbo-område. Du finder Bangsbo i den sydlige ende af Frederikshavn med ryggen op af Bangsbo Skoven og råvildtet i Dyrehaven samt must-see-seværdigheder som Bangsbo Fort, Pikkerbakken og Botanisk Have. Med hotellet som base har du rig mulighed for at holde aktiv ferie med blandt andet vandring og cykling. På Restaurant Møllehuset serveres der lækkert mad baseret på lokale og økologiske råvarer fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    45,08 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Hotel Jutlandia

    45,2 km

    Hotel Jutlandia i Frederikshavn er byens hotel og et vartegn, som byens gæster ikke kan undgå at bemærke. Fra hotellet har du frit udsyn over det pulserende liv på havnen og – ikke mindst – Kattegats blå bølger, hvorfra du kan tage færgen til Göteborg, Oslo og Læsø. Hotellet har desuden hyggelig bar og fitnesscenter.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Kompas Hotel Aalborg

    47,17 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Brøndums Hotel

    56,63 km

    Oplev Brøndums Hotel - et historisk mødested i Skagen

    Velkommen til Brøndums Hotel, en perle i hjertet af Skagens gamle bydel, hvor historie og nutid mødes i en unik atmosfære. Siden Skagensmalernes storhedstid har hotellet været et samlingspunkt for kunstnere, forfattere og rejsende. Her kan du nyde en uforglemmelig hoteloplevelse præget af tradition, kvalitet og imødekommenhed.

    Læs mere : Brøndums Hotel
  • St. Binderup Kro

    81,83 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Thisted

    87,1 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted