På området hvor Mårup Kirke tidligere har ligget i århundrede, kan man i dag se et stort anker. Ankeret tilhørte den engelske fregat, The Crescent. Ankeret har været placeret sydøst for Mårup kirke siden det, i 1940, blev bjærget. The Crescent selv ligger ca. 300 meter nordvest for Mårup Kirkes tidligere placering på 12 meter dybt vand. Her forliste The Crescent en skæbnesvanger nat i 1808.
Det er den 29. november 1808, vi befinder os i Yarmouth i det østlige England. Fregatten The Crescent er netop blevet udrustet, og den er klar til afgang senere på dagen. Når fregatten stævner ud, er kursen sat mod Göteborg i Sverige. Hertil skal den bringe forsyninger, og mandskab, til den engelske Østersø- flåde, der ligger i vinterhavn her. Ved afrejse er ca. 300 passagerer klar til at rejse mod Göteborg, men det er en brøkdel, der overlever mødet med vejret, og farvandet, ved den danske vestkyst.
Når fregatten sådan ligger klar til at stævne ud og bringe proviant til den engelske Østersø-flåde, liggende i Göteborg, hænger det sammen med periodens helt store krige, nemlig Napoleonskrigene (Englandskrigene). Igennem det meste af denne periode forsøger danskerne at føre neutralitetspolitik, men der er tale om at balancere på et knivsæg, og der er konstante forsøg på at tvinge Danmark til at vælge side. I perioden vinder Napoleon mere og mere frem. I 1806 kræver han en såkaldt kontinentalspærring mod England. Dermed ønsker han at spærre alle europæiske havne for engelske skibe. Men England stiller også krav til Danmark, og diplomatiske forhandlinger indledes. I 1807 mister englænderne tålmodigheden, bombarderer København og annekterer den danske flåde. Som reaktion slutter Danmark sig til Napoleon. Danmark har ikke krigslykke, og ved Freden i Kiel i 1814 skriver Danmark under på en engelsk og svensk traktat, der betyder at Danmark må afstå Norge.
Tilbage til 1808 og The Crescent, der nu har påbegyndt sin rejse mod Göteborg. Göteborg er på dette tidspunkt vigtig for briterne, da de er afhængige af import fra Baltikum, hvorfor en afdeling af The Royal Navy bliver udstationeret her for at sikre britiske handelsskibe. The Crescents sidste rejse er påbegyndt, men vejret er dårligt, dog er de ombordværende specialiserede Østersø-lodser sikker på kursen. Ved daggry den 5. december er Norges kyst i sigte. Dette overbeviser de ombordværende navigatører om, at skibet er på rette kurs, men sandheden skal vise sig at være en helt anden. Kl. 22.00 den 5. december støder fregatten The Crescent på grund umiddelbart ud for Mårup kirke.
En urimelig kamp mod naturens kræfter sættes ind, og flere midler tages i brug. Først forsøger man at komme fri ved hjælp af sejlene. Herefter søsættes flere både i forsøget på at bringe anker og trosse på plads, men det viser sig at være umuligt at vriste The Crescent fri. Vinden er på nuværende tidspunkt drejet til NV – direkte pålandsvind, og bølgerne er fortsat stigende. Vinden og havet er i oprør! Kaptajn og besætning kæmper videre, og forsøger at lette skibet ved at kaste nogle af skibets kanoner, og det ene anker over bord, og endeligt skæres fregattens master af, men lige meget hjælper det, The Crescent rokker sig ikke ud af stedet! Og dog! Det sidste anker springer, og skibet driver ca. 100 meter længere ind mod kysten, og sætter sig atter fast!
Håbet om at frigøre skibet svinder. Mandskabet forsøger at samle energi, og officererne brænder de hemmelig stemplede papirer, der er ombord. Dette er en nødvendighed. Danmark og England er på hver sin side i krigen, så officielt er besætningen, og fregatten, i krig mod befolkningen langs den jyske vestkyst. Imidlertid er tiden kommet til at sande, at skibet må forlades, så mandskabet begynder at bygge en tømmerflåde i håbet om at kunne nå kysten på denne. Tømmerflåden søsættes med syge og en del soldater. Mange omkommer af kulde og udmattelse, men ca. halvdelen redder sig i land. Tilbage ombord på The Crescent fortsætter kampen for overlevelse. Her forsøger man at bygge endnu en tømmerflåde, men det slår fejl. Andre prøver at redde sig selv ved at tage skibsjollen, men også dette slår fejl, da den hurtig bliver overfyldt. Som sagt er det en brøkdel, som redder livet. Tallene svinger marginalt, men ca. 60 overlevende ud af ca. 300 passagerer.
De overlevende efter forliset bliver først interneret i Sognefogedens gård. I januar 1809 føres de til København, hvor de bliver udvekslet med danske krigsfanger i England. De mange omkomne bliver begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Det engelske Marineministerium opsætter i 1895 en mindetavle i Mårup kirke. Tavlen skal minde om tabet af tre forliste engelske skibe. Foruden The Crescent er der tale om skibene: St. George og Defence, begge forliste længere nede af vestkysten nogle år senere. Denne tavle kan i dag ses i Lønstrup Kirke.
Foruden ankeret ved Mårup Kirke er det, i dag, også muligt at se fregattens skibsklokke. Skibsklokken blev bjærget i 1875. Den er støbt hos Bagger i Rotterdam i 1789, og hænger i dag i Skallerup Kirke.
