Vendsyssel Kunstmuseum

Åbningstider

  • Gælder i perioden 01/01-2019 - 31/12-2019
  • Mandag Lukket
  • Tirsdag 11:00 - 16:00
  • Onsdag 11:00 - 16:00
  • Torsdag 11:00 - 16:00
  • Fredag 11:00 - 16:00
  • Lørdag 11:00 - 16:00
  • Søndag 11:00 - 16:00

Vendsyssel Kunstmuseum

Gå i historiens spor

På Vendsyssel Kunstmuseum kan man opleve moderne dansk kunst med tilknytning til Nordjylland.

Landskabsmaleri og kunstnerportrætter udgør grundstammen i samlingen, der tæller malere som Johannes Hofmeister, Svend Engelund, Poul Anker Bech m.fl. Foruden maleri omfatter museets samlinger skulptur, grafik og kunsthåndværk.

Vendsyssel Kunstmuseum præsenterer årligt 4-6 særudstillinger. De egne samlinger er altid fremme i skiftende ophængninger.

Museumsbygningen
Vendsyssel Kunstmuseum ligger i den gamle Bechs Klædefabrik midt i Hjørring, der er omformet til et moderne og smukt kunstmuseum af arkitektfirmaet C.F. Møller. Museet er indrettet med møbler af den internationalt anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm, der er født og opvokset i Vendsyssel. I 2009 blev Vendsyssel Kunstmuseum udvidet med et Videnscenter for maleren Niels Larsen Stevns, der huser skiftende udstillinger af hans værker.

Aktiviteter for børn og unge
På Vendsyssel Kunstmuseum tilbyder vi en bred vifte af aktiviteter for børn og unge - både i og udenfor skolesammenhæng. Hold øje med aktuelle tilbud i vores kalender her på hjemmesiden, eller spørg efter gratis formidlingsmateriale i informationen. Vi har altid en detaljejagt parat!
I museets kreative værksted på 1. sal afholdes løbende workshops relateret til aktuelle særudstillinger eller med fokus på udvalgte kunstnere, perioder og udtryksformer. Desuden findes farveblyanter, tuscher og papir, som frit kan benyttes af alle tegnelystne museumsgæster.
Den anden søndag i hver måned arrangerer museet familieture, hvor børn i selskab med forældre og bedsteforældre lærer om kunsten gennem leg, dialog og kreative opgaver.


OBS. MUSEET HAR ÅBENT OM MANDAGEN I UGE 8, 42 OG 2. PÅSKE- OG PINSEDAG.




Opdateret af:
Turismeudvikling Hjørring turistservice@hjoerring.dk
Turismeudvikling Hjørring